Prolog
Udfordrende lederudvikling for ledere og chefer uden formelt personaleansvar
Du har brug for at kende dig selv som leder. Du vil gerne være mere effektiv og kommunikere på en klar, tydelig og effektiv måde i din hverdag. Du ønsker at øge din gennemslagskraft og det gode samarbejde. Dit ledelsesansvar ligger i de arbejdsopgaver og de projekter, du udfører.
Prolog er et program, som er målrettet dig, som ikke har et formelt personaleansvar, men hvor fleksibilitet, effektivitet og resultater skal gå hånd i hånd.
Skræddersy dit eget program
Prolog er opbygget af 6 spændende moduler, der kan tages i det tempo, der passer dig og din opkvalificering. Modulerne er sammensat, så de nye værktøjer, der gennemgås på hvert modul, samtidig udnytter og sammenkædes med den viden og de værktøjer, der er gennemgået på de tidligere moduler. På den måde opnås en højere effektivitet end ved at tage tilsvarende enkeltkurser.
Både som samlet program og som enkeltstående moduler giver Prolog dig altid konkrete værktøjer og modeller, du med det samme kan bruge i din hverdag til at styrke dig i håndteringen af konkrete personlige og ledelsesmæssige udfordringer.
Opbygning

Modulerne er opbygget, så første og sidste modul er mere overordnede, mens de fire midterste fokuserer på hvert sit emne.
Undervisningsmaterialet består primært af visuelle fokuskort, der gør det nemt at genfinde koncepter og modeller, når der er behov for at repetere eller dele med andre.
De fleste dage er der desuden et resume af udvalgte ideer, modeller og værktøjer fra en bog, der relaterer til emnet. På den måde har du mulighed for at få både overblik og muligheden for selv at gå i dybden med emnerne.
Prolog BASIC
Varighed 2 dage
Prolog BASIC giver dig en grundlæggende viden om personlig ledelse og en række helt essentielle ledelsesværktøjer. Du får en introduktion til ledelsesbegrebet TAO med fokus på tid, aftaler og opmærksomhed, og du skal forholde dig til JTI og personprofiler som en vigtig ledelseserkendelse. Du bliver udfordret i din egen lederrolle, og dine værdier afprøves i samspil med andre, bl.a. gennem brætspillet Værdilemma, som du får med hjem som værktøj til at sammenspille dine egne hold i din hverdag.
Modulet er en forudsætning for, at du kan deltage på de øvrige moduler.
Læs mere om Prolog BASIC og tilmeld dig her.
Modul 1: Prolog Værdier
Varighed 1 dag
Her går du i dybden med dine personlige værdier som leder. Du lærer, hvordan du synliggør dine værdier, hvad de betyder for dine handlinger, og hvordan de hjælper dig og dine nærmeste til bedre samarbejde. Udvalgte idéer og bearbejdede værktøjer fra blandt andet bogen ”Syv gode vaner” benyttes som supplement til styrket selvledelse og som afsæt for teamudvikling.
Læs mere om Prolog Værdier og tilmeld dig her.
Modul 2: Prolog Effektivitet
Varighed 1 dag
På modulet lærer du, hvordan du optimerer din hverdag, så du hele tiden er på forkant med opgaverne og fokuserer i overensstemmelse med organisationens prioriteter.
Du arbejder med work-life-balance og får konkrete værktøjer til prioritering, risikohåndtering og kapacitetsafstemninger, som du kan benytte straks efter kurset. Afslutningsvist inddrager undervisningen en række nøgleprocesser fra bogen ’Få tingene gjort’.
Læs mere om Prolog Effektivitet og tilmeld dig her.
Modul 3: Prolog Formidling
Varighed 1 dag
Lær hvad der skal til for at blive hørt, husket og forstået – primært mundtlig og i processen, men også skriftligt i fx e-mail. Du øver dig i elevatortaler og får værktøjer til at finde de gode historier og eksempler. Temaet suppleres med en enkelt pointe fra bogen Blue Ocean Strategy, der hjælper dig med at skære budskabet til, så det fremstår helt unikt.
Læs mere om Prolog Formidling og tilmeld dig her.
Modul 4: Prolog Samarbejde
Varighed 1 dag
At kunne samarbejde på en konstruktiv og effektiv måde, er en væsentlig kompetence som leder uden formelt personaleansvar. Samarbejdsdagen bygger videre på de personlige grænser, effektive prioriteringer og klar kommunikation for at skabe engagerede og realistiske aftaler. Du får værktøjer til at lave klare aftaler, der søger at få samarbejdspartnerne til at agere optimalt. Du diskuterer konflikthåndtering og bruger forenklede persontyper til at takle forandringer. Dagens bog er ’Minutchefen’, der inspirere til bedre feedback og trækker tråden tilbage til Situationsbestemt Ledelse.
Læs mere om Prolog Samarbejde og tilmeld dig her.
Prolog PLUS
Varighed 2 dage
Prolog PLUS binder enderne sammen og hjælper dig til at lægge ‒ og fastholde ‒ en samlet udviklingsplan for dit lederarbejde. På modulet arbejder vi med ledelse af team, blandt andet gennem en diskussion af Situationsbestemt Teamledelse. Endvidere arbejder du intensivt med at sikre implementeringen af det, du har lært og at lære at dele det med andre, så det har størst mulig effekt på din ledelse.
Læs mere om Prolog PLUS og tilmeld dig her.
Målgruppe, deltagere og forudsætninger
Prolog henvender sig til den gruppe medarbejdere i virksomheden, der har ansvaret for at lede opgaver og projekter, der skal løses i samarbejde med andre, men ikke har eget personale.
Gruppens navn varierer fra virksomhed til virksomhed og omfatter blandet andet opgaveledere, projektledere, videnledere, gruppeledere, teamledere, stabschefer, funktionschefer, eksperter og helt særlige grupper som fx partnere, iværksættere og nye talenter.
Afholdelse
Modulerne gennemføres 2-4 gange årligt, således at du har mulighed for at vælge netop de datoer, der passer bedst ind i din kalender. Undervisningen løber fra kl. 09.00 til kl. 16.00 og på fredage fra kl. 09.00 til kl. 15.30.
Pris
- Prolog BASIC
Medlemmer: kr. 10.350,- / Andre: kr. 11.500,- - Modul 2: Prolog Værdier
Medlemmer: kr. 5.225,- / Andre: kr. 5.800,- - Modul 3: Prolog Effektivitet
Medlemmer: kr. 5.225,- / Andre: kr. 5.800,- - Modul 4: Prolog Formidling
Medlemmer: kr. 5.225,- / Andre: kr. 5.800,- - Modul 5: Prolog Samarbejde
Medlemmer: kr. 5.225,- / Andre: kr. 5.800,- - Prolog PLUS
Medlemmer: kr. 10.350,- / Andre: kr. 11.500,-
Samlet forløb (alle moduler): Medlemmer: kr. 36.450,-/ Andre: kr. 40.500,-.
Prisen inkluderer forplejning og materiale, men er ekskl. moms.
Firmahold
Er I mindst 6 deltagere fra samme virksomhed, kan I med fordel oprette jeres eget hold, hvor I selv bestemmer sted, datoer, og hvilke moduler der skal fokuseres på i forløbet.
Værdilemma
Spillet ”Værdilemma – er du den de kender” indgår i Prolog forløbet og kan også anvendes og købes separat. Læs mere om værdilemma her.
Sådan kommer du videre
Pia Valsted, rådgiver - Kurser
Telefon: +45 3348 8819
Mobil: +45 5154 4119
E-mail: pva@cfl.dk





