Bedre bestyrelse giver bedre resultater

Gratis informationsmøde om bestyrelsesevaluering og -udvikling. VENTELISTE. Ekstra møde d. 9. marts 2017 kl. 15-17. Tilmelding under arrangementer

  • Pris Åbent for alle
  • Varighed9. marts 2017 kl. 8:00 – 10:00
  • Sted CfL

Formålet med mødet er at gøre dig i stand til at bruge den årlige evaluering af bestyrelsen aktivt, så den resulterer i konkrete indsatser til forbedring. Erfaringen viser, at hvis evalueringen tager afsæt i strategien, sætter fokus på samarbejdet og holder et fast blik ind i fremtiden, vil en bestyrelsesevaluering styrke både direktion og bestyrelse – og derigennem organisationens resultater.

Det hele behøver ikke ske på en gang. CfLs erfarne rådgivere vil på mødet give deres bud på forskellige evalueringsmodeller med forskelligt ambitionsniveau og også forslag til, hvordan evalueringen kan udbygges og gøres bedre år for år.

Efter mødet vil du være parat til at forberede årets bestyrelsesevaluering med viden om, hvordan du:
- kan fokusere bestyrelsesevalueringen så den skaber værdi.
- kan sikre en proces der gør udbyttet markant større end indsatsen.
- får identificeret konkrete udviklingstiltag, der peger fremad.

Du vil desuden få en kort introduktion til, hvilke elementer du kan inddrage inden for bestyrelsens dynamik, det strategiske bestyrelsesarbejde, det udadvendte bestyrelsesarbejde og hvordan bestyrelsen kan arbejde mere effektivt. 

Målgruppe
Bestyrelsesformænd, bestyrelsesmedlemmer, adm. direktører og bestyrelses- og direktionssekretærer i både private virksomheder, offentlige og halvoffentlige organisationer.