Prolog til lederjobbet

Ledere uden personaleansvar er en voksende gruppe på arbejdsmarkedet. Samtidig er de en gruppe, som har deres helt egne problemstillinger at slås med. Prolog er et udviklingsprogram fra CfL Center for Ledelse, som gennem en række moduler giver indsigt og afklaring.

 Specialkonsulent Anders Thomsen og Områdekoordinator Martin Nielsen, Statens IT

Projektleder, ekspert, funktionschef, stabsleder – kært barn har mange navne. Fælles for de nævnte er, at positionen ofte indtages af en person, der skal lede et team eller en arbejdsgruppe, men ikke har det reelle personaleansvar for medlemmerne. Disse er måske udlånt af deres formelle chefer til at deltage i et særligt projekt, eller hele


virksomheden er organiseret, så mange af opgaverne løses af tværgående, ad hoc nedsatte team. ”Teamledere styrer mennesker og projekter, men har nogle ganske særlige udfordringer i jobbet. Uden det formelle personaleansvar har man ikke trumf på hånden. Man har ansvaret for, at opgaven bliver løst, men ikke hånd- og halsret over de medarbejdere, der er nødvendige, for at det kan ske. Det er en speciel situation,” siger Ulrik Ramsing, der leder CfL Center for Ledelses Prolog-program rettet mod ledere uden formelt personaleansvar. Han fortsætter:
”Mange oplever så at blive sendt på kurser i projektledelse, præsentationsteknik, konflikthåndtering og meget andet. Fælles for disse tiltag er, at de enten ikke rammer plet eller tager fat om isolerede problemstillinger, der ofte har større fagligt fokus end det mere underliggende behov, der handler om at lede og motivere hele mennesker. De uafhængige kurser har sjældent et fælles mål, hvor de individuelle kompetencer integreres og gensidigt støtter hinanden frem mod øget team-performance.”

Fokus på vind-vind-situationer

Prolog er udviklet for at imødekomme de særlige udviklingsbehov, som ledere uden personaleansvar har, og lægger vægt på at skabe vind-vind-situationer, som er en af forudsætningerne for god projektledelse.

Prolog gennemføres som i alt otte kursusdage spredt ud over knap tre måneder. BASIC-modulet på to dage fokuserer på lederens egen rolle og synliggørelse af de personlige værdier og adfærdsmæssige kanter, som teamet skal kende for at kunne træffe beslutninger på teamlederens vegne. Foruden introduktion til de fire kernekompetencer værdier, effektivitet, formidling og samarbejde arbejdes der med udnyttelse af læringsstile og personlig videnhåndtering, herunder brug af Prologmaterialets visuelle fokuskort, der erstatter traditionelle PowerPoint-slides. Et særligt værktøj er brætspillet Værdilemma, hvor kursusdeltageren arbejder med sine egne værdier. Efter kurset får de spillet med hjem, så det kan bruges, når nye team og grupper skal sammenspilles og styrkes.
”Ledelsesrollen for en leder uden personaleansvar adskiller sig fra den formelle leders. Ofte er vedkommende valgt til rollen på grund af sin stærke faglighed, og man er lidt ligesom en spillende træner. Hvornår skal man selv score, og hvornår skal andre i teamet have muligheden for det? Hvis man hele tiden selv scorer, fungerer teamet ikke, og man opnår ikke den langsigtede og robuste performance, der skaber de motiverende succeshistorier. Mange overraskes også over, at de skal arbejde meget mere politisk, når de skal have teamet til at yde fuldt ud,” siger Ulrik Ramsing.

Relationer er det vigtigste

”Mennesker er sociale individer. Selv om de respekterer den stærke faglighed, som en teamleder måtte besidde, fungerer teamet ikke, hvis man ikke kan få opbygget de rigtige relationer. Og uden bæredygtige relationer har projektet svært ved at komme igennem de seje tider, der kan opstå undervejs,” siger han.

Et centralt element i Prolog er, at deltagerne arbejder med deres egne cases. De overraskes ofte over, hvor meget de skal bringe sig selv i spil, både i Prolog-forløbet og i deres arbejdssituation, men det er meget bevidst, at forløbet er tæt forbundet med den enkelte deltagers konkrete hverdag. Af samme grund arbejdes der også med små og tætte grupper på højst seks til otte deltagere pr. instruktør. ”Afgørende at vi arbejder med vore egne cases”

Anders Bo Thomsen og Martin Meilandt Nielsen er cirka halvvejs igennem Prolog-forløbet. De arbejder begge med it i Finansministeriets koncern – Anders i Statens IT og Martin i Økonomistyrelsen. De tilhører begge den særlige gruppe medarbejdere med konsulenttitler, som med en markant faglighed i rygsækken får ansvar for at varetage særlige projekter og opgaver.

Martin Meilandt Nielsen fortæller: ”Der er fem-seks medarbejdere i vores projekt. Nogle er 100 procent tilknyttet, andre bruger også tid i andre sammenhænge. Jeg er projektleder, men ikke personaleleder for dem, og især når man ikke har medarbejderne tilknyttet 100 procent, kan det være svært. Hvilken leder lytter de lige mest til, og hvor synes de, at de får størst merit i forhold til deres fremtidige udviklingsmuligheder? Der, hvor de synes, de opnår mest, vil de også helst lægge kræfterne, men det er ikke sikkert, at det er den rigtige prioritering for hele organisationen. Det betyder, at man skal bruge en del tid på at forventningsafstemme og afklare prioriteter både med medarbejderne og med deres formelle chefer.”
Han fremhæver som specielt positivt ved forløbet, at han arbejder med sin egen case samtidig med, at han hører, hvordan andre håndterer deres arbejdsmæssige udfordringer: ”Jeg kan tage erfaringerne fra kurset direkte med tilbage i min organisation. Jo bedre jeg kan blive til at klæde mine medarbejdere på til at levere, jo bedre bliver teamets resultat. Samtidig bliver medarbejderne også mere efterspurgte. Så det er både mig som leder, teamet som helhed og den enkelte medarbejder, der kan høste gavn af forløbet.”

Dannet sparringsgruppe

Martin har sammen med Anders og en tredje kursusdeltager dannet en sparringsgruppe, hvor de kan drøfte nogle af de praktiske udfordringer, som de står med, når de er tilbage i hverdagen igen. Prolog understøtter, at den enkelte deltager får en ”buddy”, en anden kursusdeltager, som man deler erfaringer og oplevelser med mellem kursusdagene og efter forløbet.
”Det er en fordel for os, at vi kommer fra samme hus. Det gør, at vi kan have en fortrolighed og en fælles referenceramme, som det ville være svært at have med en deltager, der kom fra en anden virksomhed”, siger Anders Bo Thomsen.

Værdiarbejdet skaber plads til forskellighed

Statens IT, hvor Anders sidder som programansvarlig, er en sammenbragt organisation, hvor der fra foråret 2010 vil være 150-200 medarbejdere. I den del, hvor Anders arbejder, er der omkring 30 personer, og heraf indgår fem til syv medarbejdere i Anders’ gruppe.
”Jeg har især haft gavn af værdiarbejdet. Man skal have sine egne værdier i spil som leder, og de skal kobles til den måde, man kommunikerer med folk på. Det har været vigtigt for mig at få fokus på, at der er stor forskel på, hvad der skal til, for at den enkelte performer, herunder hvad man som leder kan gøre for at opnå dette. Jeg har også fået mere fokus på, hvordan jeg selv bliver opfattet og dermed, hvordan folk oplever mig  for eksempel i forbindelse med uddelegering af opgaver. Jo klarere det er for andre, hvad der er vigtigt for mig i opgaveløsningen og samarbejdsformen, desto nemmere har de ved at levere. Konkret betyder det også, at vi skal bruge mindre tid på at forventningsafstemme og lave ting om,” siger han.

Kontakt