Spot ikke kun talenterne...spot deres vaner
I arbejdet med talentudvikling er det ikke kun afgørende at udpege de talentfulde talenter.
- 8. december 2011, kl. 12:25
- Placeret i kategorien Ledelsesmetoder
- Type: Artikler
Afgørende er ligeledes at fokusere på udviklingen af de rigtige færdigheder – de færdigheder som er bestemmende for succes. Men hvordan spotter man egentlig de færdigheder? Og hvilke færdigheder taler vi om?
Afgørende for, om ledertalenter får succes, når de går fra et niveau til et andet i Leadership Pipeline, er deres evne til at forandre beslutningsvaner. Hver dag er ledere på alle niveauer i pipelinen involveret i et utal af beslutninger. For eksempel når ledere udveksler information med andre, gennemgår data, får nye ideer eller evaluerer alternativer, anvender de nogle af de kerneelementer, som er afgørende for deres beslutningsvaner. Ledernes måde at indgå i beslutningerne på skal imidlertid variere fra niveau til niveau.
Som mellemleder er opgaven at få en services ud over rampen med det formål at løse problemstillinger på stedet. Her er handling vigtigt. På et højere ledelsesniveau består beslutningen i højere grad af at afgøre hvilke services der skal sælges, og ikke mindst hvordan de skal udvikles. Her er der fokus på analyser og refleksion. Et skift i ledelsesniveau kræver med andre ord et nyt fokus hvor nye færdigheder skal tillæres og gamle færdigheder skal aflæres.
Til højre kan du læse mere om de fire beslutningsvaner, som afdækkes ved hjælp af værktøjet Decision Styles.
Uanset niveau skal ledere beherske alle fire beslutningsvaner - bare ikke i samme omfang. Mellemlederen som holder fast i den besluttende stil på de højere ledelsesniveauer får med andre ord ikke samme succes, som de leder, der forstår at udvikle deres vaner f.eks. imod den mere integrerede stil.
Decision Styles bruger I således ikke kun til at spotte talenter, men også til at målrette det enkelte talents udvikling af de rigtige færdigheder.

