Kvalitetsarbejde gør en forskel
Nyere undersøgelse dokumenterer værdien af arbejdet med kvalitetsstyring og Excellence-modellen og påviser samtidig en betydelig og positiv indflydelse på virksomhedens økonomiske nøgletal sammenlignet med referencevirksomheder, der ikke arbejder med kvalitetsstyrings-modeller.
- 4. oktober 2004, kl. 10:15
- Placeret i kategorien Ledelsesmodeller
- Type: Artikler
Prisvindere har højere vækst
Resultatet af denne undersøgelse er ganske overbevisende og viser, at prisvinderne – i gennemsnit – performede betydeligt bedre på alle finansielle nøgletal end deres referencegruppe. Prismodtagerne opnåede således et 44% højere aktieudbytte, 48% højere vækst i driftsindtægter og 37% højere vækst i salget end kontrolgruppen (se figuren).
Virksomheder, der har vundet priser baseret på modeller som f.eks. Baldrige (Malcolm Baldrige National Quality Award), the European Quality Award (den Europæiske Kvalitets Pris), eller andre uafhængige kvalitetspriser, opnåede bedre resultater end dem, som kun vandt leverandørpriser.
Efter at have taget højde for kontrolgruppernes resultater, oplevede de uafhængige prisvindere i gennemsnit 61% stigning i aktieudbytte, 73% stigning i driftsindtægter, 33% stigning i salg, 17% stigning i overskudsgrad og 49% stigning i værdien af aktiver - hvilket for alle er en del mere end de stigninger, som de virksomheder, der kun vandt leverandørpriser, oplevede.
Ikke kun for store virksomheder
Undersøgelsen lægger også afstand til en opfattelse af, at kvalitetsstyring kun er noget for store virksomheder. Tværtimod. Efter at have taget højde for kontrolgruppernes resultater, oplevede mindre prisvindere i gennemsnit en 63% stigning i driftsindtægter, 39% stigning i salg, 17% stigning i overskudsgrad og 42% stigning i værdien af aktiver – hvilket alle er en del mere end de stigninger, som de større prisvindere oplevede. I lighed hermed viste resultaterne, at mindre kapitalintensive prisvindere klarer sig betydeligt bedre end meget kapitalintensive prisvindere.
Samlet viser undersøgelsen, at effektiv brug af resultatorienterede excellence-principper med baggrund i forskellige kvalitetsprisers kriterier giver god mening rent økonomisk.
