Reolen, der giver overblik

Løbende kortlægning af virksomhedens forbedringspotentiale og styrkelse af dens resultatskabelse kræver brug af en ledelsesmodel. Men modellen rummer ikke sandheden i sig selv.

Risiko for at overse det væsentligste

Seniorrådgiver Ejner Jacobsen, Center for Ledelse, har i en årrække arbejdet med excellence-modellen både som rådgiver og som en af EFQM’s faste assesorer. Han siger: ”Brugen af en ledelsesmodel forebygger, at virksomheden – hvor fristende det end kan være – fokuserer sine forbedringstiltag på ét bestemt område, som den har god erfaring med og at den derved overser andre måske vigtigere forbedringsområder.”

Excellencemodellen er funderet i praksis og fokuserer på de mest betydningsfulde områder, der i sidste ende skaber resultater, og er derfor med til at sikre et helhedsorienteret syn på virksomheden. Modellen skaber overblik over, hvordan virksomheden klarer sig på disse områder, og gør det dermed muligt for ledelsen at afgrænse, hvor der skal igangsættes initiativer for at forbedre virksomhedens præstation. ”Man kan betragte modellen som en form for reolsystem, der tager form efter hvilke bøger og genstande man stiller på dens hylder,” forklarer Ejner Jacobsen.

Platform for forbedringsinitiativer

Excellencemodellen er således med til at holde fokus på de områder, der generelt opfattes som vigtige og fungerer på den måde som en platform, der samler virksomhedens forbedringsinitiativer. Selv om Ejner Jacobsen har arbejdet med excellencemodellen i en længere årrække, er han fuldt ud opmærksom på, at også andre ledelsesmodeller kan give virksomhedens ledelse, de nødvendige informationer: ”Jeg er ikke fundamentalist,” siger han således. ”For mig er det ikke vigtigt, hvilken model du vælger, men at den model du vælger, bruges konsekvent og at du anvender den viden, du får gennem modellen konsekvent. Modellen er jo ikke sandheden i sig selv. Samtidig er det også værd at understrege, at mange virksomheder med fordel anvender excellencemodellen sammen med andre ledelsesmodellen som f.eks. balanced scorecard.”

Excellencemodellen består af ni områder (kriterier), der hver er opdelt i en række underkriterier. Idéen er at virksomheden skal vurdere sig selv - selvevaluere - på disse kriterier. Modellen er opdelt i indsatser og resultater. Resultaterne er 'medarbejder-resultater', 'kunderesultater', 'samfundsresultater' og 'forretningsresultater'. Modellens logik er, at disse resultater skabes ved at arbejde med fem indsatsområder: 'medarbejdere', 'politik/strategi', 'partnerskaber/ressourcer' og 'processer' med 'lederskab' som drivkraften. Ved løbende at evaluere disse ni kriterier og sammenhængene mellem dem skabes innovation og læring.

Selvevaluering

Ved at gennemføre en selvevaluering ved hjælp af excellencemodellen kan virksomheden vurdere sine styrker og svagheder i forhold til det, der på europæisk plan er defineret som best practice. Derved får virksomheden vigtig inspiration til hvilke områder, der har brug for forbedringer og nyskabelse, som et input til virksomhedens øvrige strategiarbejde.

En gennemgang af virksomheden efter excellencemodellen kan gøres på alt fra 45 minutter til flere uger, afhængigt af hvilket detaljeringsniveau man ønsker at arbejde på. ”For mig at se er der ingen nedre grænse for, hvilke organisationer man kan bruge modellen i,” siger Ejner Jacobsen. ”Derimod er det nødvendigt, inden man går i gang, at gøre sig klart, hvad man vil bruge den til. Skal den bruges som et styringsværktøj eller til at drive forbedringer? Vil man bruge den til at identificere og følge op på forbedringstiltag? Er man interesseret i at gå efter at vinde en kvalitetspris? Det er ubetinget to helt forskellige verdener!”

Lige så vigtigt som at gøre op med sig selv, hvad brugen af ledelsesmodellen skal gavne er overvejelserne om forankring i virksomheden. Uanset hvor modellen er forankret, bør ledelsen dog skabe en kultur med læring, løbende forbedringer og kundefokus. Ejner Jacobsen: ”Excellencemodellen er et enestående værktøj til at skabe et fælles sprog og en fælles referenceramme. Noget af det vi oplever gang efter gang er, at modellen er med til at skabe en sammenhæng i virksomheden og den får sat ord på, hvad god ledelse er. Man kan sige, at modellen får tingene til at spille sammen i den enkelte virksomhed.”