Hele virksomheden vinder når der spilles om værdierne

Energiselskabet NRGi’s kraftige vækst gennem opkøb og fusioner har krævet en særlig indsats for at få koncernens værdier implementeret i alle selskaber. Et brætspil om de daglige dilemmaer har gjort alvoren til en leg.

Siden etableringen af det østjyske energiselskab NRGi i år 2000 er virksomheden vokset fra 160 medarbejdere til en koncern med næsten 1100 ansatte. Derfor er der nu behov for en særlig indsats, for at få alle med på koncernens værdier. Redskabet er et seriøst underholdende brætspil om de daglige dilemmaer, der kræver personlig stillingtagen til, hvordan deltagerne vil leve op til koncernens værdier – innovation, dynamik og ansvarlighed. Det underholdende og lærerige brætspil NRGida er blevet udviklet i et tæt samarbejde mellem NRGi og CfL.

Ideer mødes og et spil bliver til

Ideen til spillet opstod, da koncernen ville omsætte dets værdier i praksis, fortæller Per Svendsen, der er HR og kommunikationschef hos NRGi.

”Vi havde fem værdier, som vi reducerede til tre. Vores udfordring var, at få det nye værdisæt omsat til reel handling. Værdierne har som sådan ingen værdi, før man begynder at efterleve dem og medarbejderne ved, hvordan de skal handle i overensstemmelse med dem.”

”Jeg er med i et netværk hos CfL, og under et besøg kiggede jeg i CfLs hylder og fandt et spil, som CfL har udviklet til en anden virksomhed. Det drøftede vi i vores HR-afdeling, og konklusionen blev, at vi også ville kombinere det underholdende med det lærerige,” fortæller Per Svendsen.

Medarbejdere skal tage ejerskab

Skal der opstå et ejerskab i organisationen til et implementeringsredskab som brætspillet, må det handle om virksomheden og de dilemmaer, som medarbejderne oplever i deres dagligdag. Derfor er den slags brætspil ikke nogen hyldevare.

Et team af NRGi-medarbejdere og rådgivere, som CfL har tilknyttet projektet, gik derfor i gang med at udvikle spillet. De besøgte alle afdelinger og datterselskaber for at indsamle materiale til spillet, fortæller Per Svendsen og nævner nogle eksempler på dilemmaer:

  • Vi skal optræde miljømæssigt og økonomisk ansvarligt, men hvad nu hvis den økonomiske side af et problem siger ét, og det miljømæssige siger noget andet?
  • Du konstaterer, at medarbejdere lader deres bil gå i tomgang i lang tid ad gangen. Hvad vil du gøre?
  • Din leder beder dig om at udføre en hasteopgave, som afbryder det, du arbejder på, og som du gerne vil have gjort færdigt. Hvad gør du?

”Vi gjorde meget ud af at få lavet dilemmaer – og svar dertil - på alle niveauer i virksomheden, så det var udfordrende for såvel direktionen som for smeden eller elektrikeren.”

Et godt grin at blive klog af

En redaktionsgruppe og en testgruppe udviklede spillet og afprøvede det undervejs. Det viste sig at gå rent ind hos deltagerne med dets både alvorlige og morsomme dilemmaer.

”Direktører og medarbejdere har grinet højlydt og diskuteret udfordringerne i spillet. Meget tyder på, at vi slet ikke er færdige med at udvikle det, selv om den første version blev trykt og sendt i omløb i starten af 2011. Vi har fået opfordringer fra alle niveauer om at indsamle flere dilemmaer og revidere nogle af svarene.”

”Spillet giver os mulighed for at tage fat på andre emner som etik eller miljømæssig adfærd, hvor vi kan lave sæt med kort med fokus på disse ting og skabe debat om, hvordan vi efterlever dem,” siger Per Svendsen.

Spilles på møder og af nye ansatte

NRGi anvender NRGida til medarbejdermøder, hvor der afsættes omkring en time til spillet. Det tager let halvanden time, for der er ofte behov for at diskutere tingene grundigere. Spillet bliver også brugt som en del af introduktionen for nye medarbejdere.

”Vores klima-leder-målinger viste førhen, at kendskabet til vores værdier var meget begrænset. Før alle har haft lejlighed til at spille, viser den seneste måling, at der er en fremgang på værdierne. Derfor er vi naturligvis spændte på at se næste års målinger, når alle har haft lejlighed til at prøve brætspillet.”

Har ikke råd til at lade være

NRGi har brugt mange mandetimer på udviklingen og der er også en pris at betale for faciliteringen og for fremstillingen af spillet i et større antal udgaver.

”Jeg vil sige det sådan, at vi har slet ikke råd til at lade være. Alternativet er, at vi skal bruge oceaner af kursuspenge på at få værdierne ind under huden på vores medarbejdere, og jeg tror ikke, vi kommer i mål på samme måde som med spillet.”

”I mit hoved lærer man bedst, når man har det sjovt,” siger Per Svendsen, der blev uddannet skolelærer inden han for 25 år siden tiltrådte det første af en række stillinger som informations- eller kommunikationschef.

”Når eleverne fik mest ud af undervisningen, var det fordi de havde det sjovt samtidig. Og det er ikke meget anderledes med voksne.”

OK at kalde det for et spil

Inden processen med NRGida gik i gang måtte HR og kommunikationschefen kalde spillet for meget andet end et spil for at være sikker på at blive taget alvorlig. Vendepunktet kom, da direktørerne prøvede det. De morede sig lige så højlydt som alle andre, og de røg tilsvarende ud i nogle gevaldige diskussioner om koncernens værdier.

”Fra den dag måtte vi gerne kalde det for et spil,” slutter Per Svendsen.

Fakta om:

NRGi er et forbrugerejet energiselskab med 1100 ansatte og 200.000 kunder. Aktiviteterne omfatter salg af el, rådgivning om el og salg af el-relaterede produkter, energibesparelser til private og erhvervslivet, fiberbredbånd, alarmsystemer, byrumsinventar og software. Etableret i 2000 gennem fusion mellem de kommunale elselskaber i Århus, Ebeltoft og Grenå samt energiselskabet ARKE. Har været med til at danne landets største el-sammenslutning Energi Danmark A/S med over en mio. kunder. Fusionerede i 2008 med Energi Horsens.

Per Svendsen. HR og kommunikationschef. Uddannelser: Lærer fra Jelling Statsseminarium 1977, merkonom fra Esbjerg Handelsskole 1990 og certificeret strategisk kommunikationsrådgiver fra Teknologisk Institut 2009. Job: Lærer på Glamsbjergskolen 1977-1986, informationschef hos EASV 1986-1994, kvalitets- og informationschef samt Lead Auditor hos ARKE 1995-2000. Byrådsmedlem og formand for kultur- og erhvervsudvalget i Skærbæk kommune 1993-1995.