Ledere skal få passionen frem

Det rigtige match mellem kunde, behov og passion kan skabe fantastiske resultater!

Af Wenche Strømsnes og Poul Blaabjerg, direktionen, CfL

Vi bad for nyligt nogle studerende give os ideer til, hvordan vi kan præsentere de otte råd, som CfLs Forum for Værdiskabelse i 2010 samlede til danske ledere. Rådene peger på det, ledere selv kan gøre for at øge produktivitet. Rådene er enkle. Indtil nu har vi kun oplevet, at ledere tager dem til sig og tænker dem ind i deres ledelse. Men med al den formidling vi laver – kunne det gøres mere fængende? Det spurgte vi 11 studerende om, og alle vendte tilbage med korte og præcist beskrevne ideer. Vi valgte fire og tilbød et fast beløb for at bringe deres egen ide til virkelighed.

De unge, Lil Lacy, bachelor fra Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) i 2010, Søren Rosenbak, studerende i Visuel Kommunikation på Danmarks Designskole, Philip Nordstrøm, uddannet lærer i 2006 og nu cand.pæd. studerende på DPU i København og Hans Christian Bugge, journaliststuderende og færdig til sommer, har netop leveret fire helt forrygende produkter, som vi glæder os til at dele med de fremsynede ledere omkring os.

Men dette var også et eksperiment. Hvis man finder det rigtige match mellem behovet hos kunden (her os), opgaven (her produkterne) og passionen (her de studerendes ideer), hvor meget retningsgiven er der så behov for? Ideen opstod efter en dialog på et såkaldt Klubhusmøde om LEAN. Mange var frustrerede over den manglende effekt af deres igangsatte indsats. Faktisk var under en fjerdedel tilfredse. Meget i dialogen pegede på, at det handlede om, at man glemte at lede processen. I stedet blev den sat i gang som et projekt, efter alle kunstens regler, men uden ledelsens engagement. En leder sagde: ”Måske skulle vi slippe ideen om, at vi styrer andres tid og i stedet fokusere på den værdi, der bliver skabt”.

Skab ressourcestærke mennesker omkring dig

Vi vil påstå, at ingen reelt ønsker at lave et stykke arbejde, der ikke giver mening. Ledelse af LEAN og andre gode redskaber skal have som fokus at tydeliggøre, hvem det skal give mening for. Ikke en selv. Ikke ens leder. Ikke ens kollega. Nej, for kunden. Hvis alle i en organisation evner at forstå, hvad der skaber værdi for kunden og levere det, uden at tiden løber fra en, eller omkostningerne eskalerer, så er vi langt.

Og for at få det til at lykkes må vi erkende, at nogle mennesker er mere ressourcestærke end andre! Se dig omkring. Der er personer, der når det hele. På jobbet. I fritiden. Som frivillig arbejdskraft. Mennesker som ustandseligt leverer værdi for andre. Er det de samme, der knækker sammen? Nej. De udfører arbejde, der giver mening, uden øje på tiden.

Hvad kendetegner dem? De har en passion, og de dyrker den. Det vil sige, at de har fundet deres medie. Mange har vanskeligt ved at finde sit medie. Om det er at skrive, skabe, se sammenhænge eller beskrive.

En passion er noget, man gør, fordi man ikke kan lade være. Noget man er motiveret til, uden at man skal lokkes af incitament-strukturer. Et job, der bygger på denne passion, vil få enhver til at fremstå som ressourcestærk.

Et makroøkonomisk tanke-eksperiment: Tænk, hvis vi som samfund var i stand til at identificere ethvert menneskes passion ved at hjælpe det allerede fra barnsben med at finde sit medie. Hvis forældre var bedre til at se det og dyrke det hos deres børn (frem for deres egen passion, via deres eget medie). Hvis skolesystemet var bedre til at dyrke det uden at give køb på basale færdigheder, og hvis virksomheder var bedre til at spotte og udnyttet det. Vi oplever, at mange mennesker leder efter deres medie og måske først finder det, i en meget sen alder eller aldrig finder det. Fordi de ligger under for andres – systemets – måde at definere succes på.

Forstil dig den makroøkonomiske effekt af at have perfekt match mellem kunderne, opgaven og den enkeltes passion. Ville vi så tale om produktivitetsproblemer nu? Hvis nogen tænker, at dette tankeeksperiment er ligegyldigt, vil vi minde om, at Danmark ligger næstsidst blandt OECD landene i årlig produktivitetsvækst, og vi har gjort det siden midten af 90’erne. Vi har ødelagt vores evne til at skabe resultater for andre.

Ledere kan knuse passionen

At finde passion handler ikke om egen passion – men om andres. Lige før påske gik en nytiltrådt topleder til pressen og forlangte skarphed af sin organisation. Når man læser noget sådant, står motivet lige for: Her er en person, der står på skuldrene af det, der var for at sikre, at han selv ser bedst muligt ud, når resultaterne høstes. Det skaber ikke passion hos dem, der skal trække og var med både før og efter tiltrædelsen.

Ingen kan skabe resultater alene. Og i fremtiden vil behovet for samarbejde – og dermed for ledelse – kun blive større. Fremtidens arbejdsplads anno 2025 er kortlagt af LBS-professor Lynda Gratton. Hun har sammen med 200 erhvervsledere og eksperter arbejdet siden 2009 på at tegne dette billede. Fremtidens ansatte er ikke loyale mod en virksomhed, men mod opgaven, og de vil lade sig ansætte som freelancere, måske helt uden fysisk tilknytning til virksomheden og dermed lederen. De vil arbejde i weekenden, tage sabatår og betragte kolleger i cyber cloud som lige så nære som de fysiske. Og de vil kun lade sig lede, såfremt det giver mening.

Men hun tegner også et billede af en fremtid med mange specialister og dermed en udfordring i at arbejde i team. Derfor mener hun, at ansatte skal dæmpe deres konkurrencegen og have fokus på at skabe resultater sammen med andre. På at vinde sammen.

Derfor er der brug for ledere og ledelse. Til at skabe lettere samarbejdsvilkår for specialister og til at bygge hurtige partnerskaber og skabe velfungerende netværk af midlertidigt sammensatte ressourcer. Ledere der kan skabe mening.

Som ledere skal vi nok klare os. Vi blev ledere af en grund – fordi vi kan skabe resultater. Vi kan outsource, hyre variable ressourcer frem for faste og skabe god indtjening til os selv og den virksomhed, vi leder – selv i Danmark. Men vi har også et ansvar for at få Danmark på fode. En leder i vores community foreslog, at vi ikke taler så meget om, hvad vi skal leve af, men mere om, hvordan vi kan leve af det, vi kan. Vores passion!