Leder uden trumfkort på hånden

af Journalist Lone Schrøder Jeppesen

Seniorudbetalingsrådgiver Michael Mølgaard Sandfeld er ansvarlig for at lede samarbejdet i store lånesager i BRFkredit, men der følger ikke et formelt personaleansvar med. Han er afhængig af andre i hele huset, så han skal være god til at motivere og overbevise dem om, at opgaven er vigtig. Et kursus for ledere uden formelt personaleansvar har gjort ham klogere på sig selv

Du skal kunne sweettalke med en masse kolleger på tværs i organisationen. Sådan beskriver Michael Mølgaard Sandfeld det at være leder uden formelt personaleansvar. Som seniorudbetalingsrådgiver hos BRFkredit i Kongens Lyngby er han bindeled i udbetalingsteamet i Erhverv. Han behandler lånetilbud i forbindelse med store ejendoms- og selskabshandler, koordinerer opgaverne med resten af organisationen og sparrer med alle dem, der er en del af transaktionen. Han har ansvaret for at lede opgaven og samarbejdet, men der følger ikke et formelt personaleansvar med jobbet. Det er et særligt dilemma. For han har ikke noget trumfkort på hånden i form af et antal medarbejdere under sig, der er nødvendigt for at få tingene til at ske.

”Mit job er at få alle til at spille efter samme melodi. Det er absolut ikke altid nemt, for andre har deres egne ideer om, hvem der skal gøre hvad og i hvilket tempo. Jeg skal motivere folk og overbevise dem om, at deres indsats er vigtig og til fælles gode”, siger Michael Mølgaard Sandfeld. I praksis har han været leder uden formelt lederansvar i små ti år, men det er først i de seneste to år, at rollen har været officiel.

Afhængig af andre

Michael Mølgaard Sandfeld beskriver...

Læs hele artiklen her