Navigation



Når teamet knager i fugerne

Teamintervention med Situationsbestemt Teamledelse

  • 10. november 2009, kl. 14:05
  • Placeret i kategorien Lederudvikling
  • Type: Artikler

Der var fart på. Virksomheder fandt næsten ingen grænser for de goder, de gav deres personale. Bonus, frynsegoder og gode lønninger var dagens menu, og der var råd til det. Det gik jo så godt, at det næsten ikke kunne gå galt.

Men så væltede korthuset, og en anden virkelighed bankede på døren. Dette har medført, at mange virksomheder i det forgangne år har måttet skære ind til benene, kolleger har mistet deres job, og en generel usikkerhed blandt medarbejderne har afløst følelsen af urørlighed som en del havde opbygget.

Nedskæringer i personale har medført at nye team har set dagens lys som følge af omrokeringer, og disse nye team skal så finde fodslag og fungere sammen i en hverdag, hvor fokus er på maksimal produktivitet med stram omkostningsstyring. Disse nye teamægteskaber er ikke altid lykkelige, og medfører mange gange forringet produktivitet og moral. Dette sætter nye krav til teamlederen, og til de HR-Konsulenter, der internt bistår ved teaminterventioner.

I en verden med fokus på optimering kan det være hensigtsmæssig at se på, hvordan teamet reelt er klædt på til at arbejde sammen. Mange gode kræfter (og penge) er tidligere blevet lagt i teamarrangementer i det fri eller sociale events, alle med samme effekt som at spise et stort stykke chokolade, når man er træt. Der opstår en kortvarig opløftet tilstand, hvorefter energiniveauet falder til under det tidligere lave niveau. Denne metode kræver derfor en konstant påfyldning, og er derfor tidskrævende og dyr. At der absolut kan være gode og vigtige ting med sociale arrangementer i en afdeling eller i et team, skal der ikke på nogen måde sættes spørgsmålstegn ved i denne artikel, men søger du en mere vedvarende løsning, så kunne det være hensigtsmæssigt at se på modellen bag ved Situationsbestemt Teamledelse. Konceptet bygger på mere end 25 års forskning i, hvad det er, der kendetegner et højtydende team, hvilke karakteristika disse har og, hvordan du kan overføre disse karakteristika til dit eget team.

Situationsbestemt Teamledelse er i udgangspunktet en metode, der giver teamlederen en forståelse for den naturlige udviklingsproces der, sker i et team, samt forståelse for, hvordan teamlederen skal håndtere denne proces for at fremme udviklingen, og sikre højest mulig produktivitet og moral i sit team.

Situationsbestemt Teamledelse er dog meget mere end blot et ledelsesværktøj for den enkelte teamleder. Det er også en metode, hvorved HR-konsulenten på en sikker og veldokumenteret måde, kan bistå den enkelte leder i at få rettet op på et team, eller ved etableringen af et nyt team, kan bistå lederen fra starten til, at sikre en god søsætning af teamet. Dette kan gøres på en enkelt dag med vedvarende effekt, og bliver derfor en økonomisk særdeles rentabel fremgangsmåde der kan sikre produktivitet og moral.

Blanchard Inspirationsdagen torsdag den 3. december 2009 vil vi komme nærmere ind på, hvordan dette kan lade sig gøre, og hvordan du kan anvende modellen til at skabe resultater.

Kontakt

Profilbillede for Lena Broholm Hansen

Lena Broholm Hansen, virksomhedsrådgiver - Blanchard
Telefon: +45 8730 2108
Mobil: +45 5154 4108
E-mail: lbh@cfl.dk