IT netværk med fokus på ledelse

Da IT-chef Elo Høgh Bromer for ti år siden gik ind i CfLs netværk IT 4 handlede det meget om hardware, software og bytes. I dag handler det lige så meget om ledelse.

Den teknologiske udvikling inden for IT holder ingen pauser. Det gør udviklingen af store virksomheders IT-afdelinger heller ikke. Hverken på det teknologiske eller det ledelsesmæssige plan. Derfor er CfLs netværk for IT-chefer blevet en helle for deltagerne, som fire gange om året har mulighed for at være sammen til dag- eller døgnmøder. Her sættes uret i stå for en stund, så deltagerne har mulighed for at reflektere over egen situation og lære af andres.

Elo Høgh Bromer er IT-chef i Danish Crowns 55 milliarder kroner store danske og internationale forretning. Dertil er der en IT-afdeling med 63 ansatte plus en separat SAP-afdeling med yderligere 45 ansatte. Elo tager sig af den førstnævnte, og han har de seneste ti år haft god støtte i sin egen udvikling på jobbet gennem deltagelsen i netværket IT-chefer 4, fortæller han.

”I takt med, at vi har effektiviseret forretningen, har vi brugt mere og mere teknologi for den vej rundt at skabe større produktivitet, og det gør, at der er blevet meget mere IT-understøttelse af forretningen.”

Netværket har ændret sig

10 år efter Elo Høgh Bromer begyndte i netværket, er der stadig brug for det, selv om det har ændret sig:

”I begyndelsen var der en del teknikere og specialister, der var blevet IT-ledere og samtidig havde en hel del med det operationelle at gøre. I dag er det generelt ledere, der har disse stillinger. Ser du på IT-chefer og IT-direktører i større virksomheder, er det i dag folk, der er uddannet ledere. Det er folk, der kan koble IT, det forretningsmæssige og ledelse sammen,” siger IT-chefen i Danish Crown.

Synlig ledelse og nye udfordringer

Elo Høgh Bromer fortæller, at ledelsesemnerne i netværket kan handle om strategi, personaleproblemer eller f.eks. branding af IT-afdelingerne i forhold til forretningen.

”Hvad gør de andre med de sociale medier? Hvor meget skal vi styre det? Og hvad bør så min egen virksomheds holdning være i forhold til den forretning, vi har? Til denne og de andre diskussioner kommer der input fra både private virksomheder og fra offentlige virksomheder, som måske tænker lidt anderledes. Det giver en større bredde i debatten og vurderingen af tingene og hjælper mig med at træffe beslutninger om, hvad vi selv skal gøre,” siger Elo Høgh Bromer.

Netværket som forankringspunkt

Inden for den teknologiske udvikling er der konstant noget nyt at forholde sig til. Der kommer nye teknologier og nye principper, fortæller Elo Høgh Bromer.

”Vi har haft IT-chefen fra DSB på besøg for at fortælle om noget så konkret som IT-arkitekturen, og om hvad de beholder inhouse og hvad de outsourcer – og hvorfor gør de det?”

”Vi har også drøftet, hvordan vi f.eks. håndterer iPads? Hvordan styrer vi dem sikkerhedsmæssigt? Det er en del af den rivende udvikling på området, som vi også er nødt til at diskutere.”
 
”Netværket er således blevet et vigtigt forankringspunkt. Vi kan ringe til hinanden uden for netværksmøderne og spørge ind til, hvad andre har gjort i konkrete situationer. Og hvad de f.eks. har betalt for et givent IT produkt. Sådan en snak kan jo være mange penge værd,” siger han.

Gode netværksrammer

CfL faciliterer og skaber rammerne for netværket, hvorefter deltagerne selv skal præge indholdet. CfL har således en faglig ressourceperson med i netværket.

”CfL kan trække på alle de navne, de har kontakter til. Det er lidt svært for os, der har travlt i hverdagen, at finde den nødvendige tid til at finde den eller de rigtige personer til formålet.
CfL er dermed med til at få de praktiske ting til at spille,” siger Elo Høgh Bromer.

En typisk mødedag indeholder et eksternt indlæg på en time eller to om, hvad andre har gjort ledelsesmæssigt, hvorefter de øvrige kommer med egne cases og erfaringer. Den såkaldte Erfa-børs giver deltagerne mulighed for at lægge et emne eller en konkret situation frem, hvorefter ballet er åbent.

”Vi kommer med input til tavlen eller white boardet om det, vi kunne tænke os at snakke om. Det kan være alt fra ”min chef er umulig” til helt konkrete tekniske udfordringer, hvor man har brug for assistance på området. Det kan også være om ”nogen kender nogen, der kan hjælpe én,” fortæller han.

God tid er godt givet ud

IT 4 deltagerne mødes fire gange om året. Der er to døgnmøder på 24 timer og to gange 8-18 møder, hvor de slutter af med at spise sammen.

”Jeg tror, at den del af netværket, hvor man drikker et glas rødvin og snakker med hinanden, betyder, at vi kommer tættere på hinanden og snakker om andet end de arbejdsrelaterede ting. Man kommer til at kende hinanden bedre, og dermed er grundlaget skabt for en større åbenhed og større tillid.”

De relativt lange møder passer Elo Høgh Bromer godt. Dels fordi det giver mening, når han rejser fra Aarhus til København for at deltage, men også fordi deltagerne bruger de afsluttende timer til grundigt at overveje, hvad indholdet på det næste møde tre måneder efter skal være.

”Det er vigtigt at bruge tid på det for at sikre kvaliteten i møderne. Vi skal have fundet de rigtige folk og spille nogle bolde over til de faglige personer i CfL. Hvis der ikke er fagligt kød nok på møderne, holder folk simpelthen op. Og så længe jeg føler, at møderne og netværket giver noget, bliver jeg hængende,” slutter IT-chefen for Danish Crown.