De danske produktivitetsudfordringer

– fra tænketank til eftertanke

Danmark falder bagud i forhold til stort set alle andre OECD lande, når det kommer til produktivitet. Overalt er man klar over udfordringernes alvor.

Af Poul Blaabjerg og Wenche Strømsnes, Direktionen, CfL

Vi hører det igen og igen blandt de erhvervsledere, vi møder, og også fra politisk hold er denne alvorlige situation øverst på dagsordenen. Men retorikken handler primært om den krise, der har ramt os udefra og givet os nogle udfordringer, som vi skal løse. Igen steder tales der åbent om, hvad det er, vi har gjort ved os selv for at fremmane den elendige produktivitet.

Med denne leder vil vi mane til eftertanke hos den enkelte og opfordre til, at produktivitetsudfordringerne drøftes der, hvor de er opstået, og løses der hvor de kan.

De makroøkonomiske betingelser

Den gennemsnitlige vækst i arbejdsproduktivitet, som ifølge Økonomi og Erhvervsministeriet er den værdi, der skabes pr. arbejdstime, er faretruende lav. Hvor den frem til 1995 har ligget på omkring 2,8 %, har den siden 1995 gennemsnitligt ligget på 0,8 % – hele 2 procentpoint lavere. Problemet forstærkes af, at der kun er ganske få lande i OECD, der har haft en tilsvarende lav vækst i samme periode. Mens produktivitetsvæksten i Danmark frem til 1995 lå på en 7. plads overgået af landene Irland, Japan, Finland, Spanien, Norge og Frankrig, ligger vi i dag på en 17. plads på niveau med Spanien, og hvor kun Italien har haft en lavere vækst.

Den danske velfærd er truet.

Der har siden midten af dette årti været flere tænketanke og drøftelsesfora i forskelligt regi, som handler om, hvordan Danmark skal komme ud af denne klemme. Både i forhold til globalisering, innovation mv.

Blot for at nævne ét eksempel gjorde Globaliseringsrådet et fremragende stykke arbejde, som lagde grunden til en strategi for Danmark i den globale økonomi, offentliggjort i april 2006. Uddannelse, forskning, iværksættere er nogle af de helt centrale elementer heri. Der er helt oplagte makroøkonomiske indsatsområder heri. Vi har ikke brug for flere analyser eller tænketanke til at forstå, at noget skal gøres.

De lette svar

Når det kommer til de enkelte virksomheder, oplever vi også en omfattende erkendelse af, at erhvervslivet selv skal gøre noget for at håndtere produktivitetsproblemstillingerne. Meningsmagere står i kø med lette løsninger i form af koncepter, procesværktøjer og forandringsredskaber. Alle mener noget om ledelse, også de der ikke har reelle forudsætning for at mene noget som helst, og det er en ”larm”, som kun de dygtigste ledere har haft modet til at navigere i.

Er der mon en kilde til de danske produktivitetsudfordringer her?

Stiller vi de rigtige spørgsmål?

Selv om vi aldrig har haft flere værktøjer, koncepter og meninger til at hjælpe os til bedre ledelse, er der mange skismaer på danske arbejdspladser og som konsekvens i danskernes hverdag.

Ifølge en undersøgelse om danskernes værdier har arbejdet mindre betydning for os end tidligere. Alligevel bruger vi mere tid på arbejdspladsen. Vi har længere ferie, et højt lønniveau, stigende mulighed for at arbejde hjemmefra og stigende stress-udfordringer. Vores aldring som nation er stigende, og uddannelsesniveauet hos de 25-34 årige er for svagt stigende sammenlignet med andre lande. Andelen af forsørgede i det danske samfund overstiger i år andelen af forsørgere, og job flyttes uden for landegrænserne, også inden for fagområder inden for hvilke vi tidligere har følt os på forkant. Mens produktiviteten kan dokumenteres faldende, er oplevelse af arbejdstempo, ifølge det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, stigende. Vores egenbetaling og egenbidrag til offentlige ydelser er stigende samtidig med, at kvaliteten opleves som faldende.

Der er ikke generelle banale svar på disse problemer. Men måske er der, hos den enkelte virksomhed, oplagte løsninger med stor effekt, hvis vi tør se dem i øjnene?

Er der spørgsmål, vi ikke har stillet hinanden om den danske arbejdsmoral, motivation, evne til at finde mening og lyst? Er det danske ledelsesbegreb blevet for uklart? Hvordan kan vi øge ledelseskvaliteten og bidraget fra individet, hvordan udnytter vi teknologisk innovation og finder mod til standardisering? Hvordan skaber vi et stærkere strategisk beredskab og bæredygtig udvikling? Kan vi styrke ledelsen i den offentlige sektor og reducere bureaukratiet til det nødvendige? Kan vi finde et landestrategisk fokus, hvor vi finder fælles retning offentlig/privat og bliver afklaret med, hvor vi skal øge vores produktivitet? 

Er der centrale elementer, vi hver især har overset, og som har gjort os uproduktive og blinde for forbedringer?

Det er tid til eftertanke

Under krisen har vi flere gange i vores dialog med ledere erfaret en ny og sundere holdning til ledelsesværktøjer. En holdning hvor værktøjernes bidrag imødeses, mens dets sammenhæng til den konkrete virksomhed og konkrete situation gennemtænkes grundigt af virksomheden selv. Vi har begrundet håb om, at de ledere, der stadig står stærkt efter krisen, er for dygtige til at falde for hurtige svar på ledelse, og det er disse ledere, der skal løfte Danmark ud af produktivitetsudfordringerne. Vi håber, at også medierne vil bidrage til at nuancere ledelsesdebatten væk fra disse hurtige svar.

Det er tid til eftertanke og tid til at tage opgaven hjem – til at lede, til at styre, til at vise retning og vilje. Der skal ansvarlighed, mod til enkelthed og handling til for at vende situationen. Vi vil lede efter de gode ledelseshistorier om ledere, der kan, vil og tør.