Fokus på konkrete strategiske mål øger værdien af stabene

Klare strategiske målsætninger for stabenes arbejde og en serviceminded holdning betyder, at stabsfunktionerne ved KU LIFE på Københavns Universitet giver værdi for pengene.

Det er vigtigt, at stabsfunktionerne kender forretningen og kan leve sig ind i den strategi, der er besluttet. De skal derefter bidrage med deres kompetencer og faglighed, så den vedtagne strategi implementeres og giver værdi. Hvis det kombineres med en holdning om, at de øvrige ansatte i organisationen er kunder, der skal have god service, så får alle det maksimale ud af stabene.

Konkrete mål og milepæle

Det er nogle af holdningerne hos prodekan for forskning Erik Bisgaard Madsen, der er direktionsmedlem og leder af forskningsaktiviteterne ved Det Biovidenskabelige Fakultet, LIFE på Københavns Universitet. KU LIFE har en strategisk handlingsplan for 2011-14 med konkrete mål og milestones samt en ansvarlig for opgaven i hver af fakultetets stabe.

”Stabene skal have en kritisk masse, så vi kan få den service, vi har brug for. Vi skal undgå, at der er overlap mellem stabsfunktionernes kompetencer og kompetencerne i linjefunktionen. De centrale stabsfunktioner skal skabe værdi for institutterne. Blandt andet skal de spare tid ved at yde relevant og kompetent service,” siger Erik Bisgaard Madsen.

Betragt os som kunder

Erik Bisgaard Madsen besøger to gange om året institutterne, hvor han også evaluerer deres samspil med forsknings- og innovationskontoret og erhvervsservice.

”Jeg får en god fornemmelse af, hvad der skal justeres. Men generelt er der meget god tilfredshed med ydelserne fra disse stabsfunktioner. Stabene skal have den holdning, at de skal servicere det, du kunne kalde de interne kunder.”

Samspil med erhvervslivet

Ledelse, stabe og institutter ved KU LIFE samarbejder med erhvervslivet om bl.a. forskning, uddannelse eller ph.d. studerende. Blandt virksomhederne er DONG, Novozymes, Danisco og Arla.

”Vi lever i et samspil med erhvervslivet og samfundet omkring os. Det betyder, at fakultetet har fået et fælles sprog med virksomhederne, hvilket også påvirker organisationskulturen til at være meget serviceorienteret,” siger Erik Bisgaard Madsen.

Få nyheder, tilbud og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke

Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.

Behov for råd og sparring?

Henrik Hvolbøll Eriksen
Senior Relations Manager
T: +45 2565 9000
E: her@cfl.dk

Henrik Graungaard
Chefrådgiver
T: +45 5154 4126
E: hgr@cfl.dk

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik


Seneste artikler om strategi