Krav om hastighed gør det vanskeligere for ledere at gøre det rigtige

af Wenche Strømsnes og Poul Blaabjerg, Direktionen, CfL

Hvorfor eksisterer den virksomhed, du er en del af? Hvad er det, den prøver at opnå? I ledelsesverdenen hedder begrebet ”purpose” – historien om den forskel, virksomheden gør.  Data peger på, at purpose – også kaldet virksomhedens centrale fortælling – de seneste år har fået en stigende betydning for medarbejdere. Samtidig tyder noget på, at det har fået en faldende betydning for medier og investorer. I denne kommentar har vi sat os for at hylde de ledere, der står fast.

Ledelseshandlinger skal være robuste

Hvis man ser på ledelse ud fra det ståsted, at det handler om vedvarende at sikre mest mulig værdiskabelse for færrest mulige ressourcer, er man nødt til at vurdere handlinger i et længere perspektiv. Er handlingen robust? Sikrer den, at vi også ud i fremtiden kan træffe beslutninger, som er værdiskabende for virksomheden? Eller er det kun lige nu i dette øjeblik, at handlingen sikrer værdi eller vinder gehør?

De dygtigste bestyrelser tænker i robusthed. Og de gør det på vegne af ejerne af en organisation. Det er deres opgave. Og når en direktør står frem for pressen med et centralt budskab, må vi antage, at han eller hun har bestyrelsen i ryggen.

Hvis det bliver medierne og de korte investorer, der bedømmer en handling, vil den sjældent blive bedømt på, om den er robust, men om den er let forståelig, hurtig og tydelig. For de står ikke til regnskab for de langsigtede resultater på samme måde, som en topledelse gør. Vi så et eksempel på det, da Carlsberg-toppen og Lundbech-toppen på samme tid meldte ud om, hvordan de ville håndtere en utilfredsstillende resultatskabelse. Metoderne var forskellige, men man må antage, at de var velvalgte ud fra det kendskab, som bestyrelse og ledelse har til virksomheden. Den ene ledelse blev udråbt til vinder, den anden til det modsatte. Og vinderen har efterfølgende fået tre gange så meget medieomtale som taberen.

Instant gratification tillægger ikke robusthed betydning

I dag deles nyheder så hyppigt og hurtigt, at vi ignorerer stavefejl og ser igennem fingrene med sjusk, blot det er ”breaking”. Blot det går hurtigt. Trangen kaldes instant gratification. Det påvirker vores måde at modtage og vurdere information på, og det kan over tid påvirke vores dømmekraft. Nyheder spredes hurtigere og til flere. Dette er og bliver i stigende grad en ny udfordring for ledere.

Instant gratification har nemlig den konsekvens, at en medarbejders oplevelse af virksomheden kan påvirkes udefra hurtigere, end ledelsen kan påvirke den indefra.

Dette er en helt anden dimension end de mere klassiske ledelsesudfordringer, der typisk handler om afstanden mellem topledelse og medarbejdere. Det er blevet betegnet som eksekveringsudfordringer, mangel på ”samme sprog” og meget andet. Men her er der altså kommet endnu en dimension til: Afstanden mellem virksomhedens identitet indadtil og image udefra.

Som skrevet er det ikke nyt, at der er denne afstand, men det er nyt, at bedømmelsen udefra ofte er stærkere, end den er indefra. Derfor er kommunikation, glitter og design blevet helt afgørende. En hel industri laver ikke andet end at pakke budskaber ind. For det lækreste design og det simpleste budskab kommer længere ud end det komplekse.

Hvordan mon nogle af fortidens ledelsesikoner ville have klaret sig, hvis deres handlekraft blev påvirket af hurtighed og design? Ville Jack Welch fra General Electric (GE) have sat så markant en dagsorden for ledere?  

Google bliver konglomerat for at dyrke sit purpose

Hvad kan vi lære af den ændring, som Google meddelte om sin organisering for få uger siden?

Først og fremmest kan vi lære, at der er teknologi i alt, og at den branche, Google er i, dermed er alle brancher. Ved at blive et konglomerat, kan medarbejderne i ét selskab fokusere på at ”bygge de rigtige produkter til de rigtige brugere uden at skulle tage hensyn til interne hensyn hele tiden,” er en venturekapitalist citeret for at sige ifm. offentliggørelsen. Med andre ord: Purpose.   

Et godt argument for en organisationsform.

Konglomerater har som virksomhedstype levet en omtumlet tilværelse fra noget beundret (GE) til noget man bestemt ikke kan lide (også GE), pga. manglende gennemsigtighed for investorer. I Danmark har Mærsk været et omdiskuteret konglomerat, hvor investorerne udtrykte kritik, fordi man ikke kunne se værdierne i f.eks. Dansk Supermarked. Mærsk har taget konsekvensen og solgt fra og divisionaliseret. Andre som f.eks. Schouw & co. er fortsat et konglomerat med stor succes.

Google går mod den for tiden fremherskende tendens og bliver et konglomerat under navnet Alphabet. En af enhederne indeholder Google, Gmail og bl.a. YouTube, hvor langt de fleste penge tjenes, mens en række andre indeholder førerløse biler, moon projects, sundhedsforskning, energi etc. Det nye selskab er kendetegnet ved ledelseskapacitet, teknologi og virkelig mange penge, og stifterne har ikke blot ambitionen om at tjene penge. De vil ændre verden og den måde, tingene fungerer på. De har purpose bag det, de gør.

Det var helt samme drivkraft, der lå bag, da GE oprindelig blev et konglomerat: Thomas Edison ville – via elektricitetens muligheder - ændre den måde, hvorpå verden fungerede. Derfor ekspanderede man til andre sektorer. 

Purpose er blevet vigtigere for medarbejderne

I en ny INDIKATOR™ om handlekraft via purpose siger 9 af 10 ledere, at det at have en central fortælling er afgørende for at tiltrække nye medarbejdere. I alt 317 ledere har deltaget. Data viser, at virksomhedens formål i meget højere grad end tidligere spiller en rolle, når man skal rekruttere medarbejdere.

Det er et vilkår for en leder, at det, der tillægges værdi indefra og det, der tillægges værdi udefra, skrider længere og længere fra hinanden. Lederens rolle bliver at balancere dette – og det er nyt. Lederen kan prøve at styre de eksterne nyhedsstrømme, men det er en bedre vej at erkende, at det er blevet vanskeligere. Det kræver endnu mere fokus på purpose og endnu flere indsatser for at sikre, at det næres og udvikles.

Ingenting og ingen person skal kunne stille purpose i tvivl. Lederne må have opmærksomhed på detaljen. Alle de små ting, der kan pege den forkerte vej. Det er i dag vigtigere end nogensinde, at den dna, der er i virksomheden, støttes.