Traditionsrig innovationskultur suppleres med Skunk Works, Facebook og iPad

Innovationsarbejdet i danske virksomheder har bestemt ikke ligget stille under den globale krise, hvor nye metoder og værktøjer er taget i brug.

Hos PFA Pension er den verdensberømte iPad computer-tavle fra Apple kommet til Danmark som en tidlig julegave. Pensionsselskabet har nemlig udviklet en software til deres salgsmedarbejdere, der fungerer sammen med iPad’en. Med den på skødet eller på bordet kan pensionsrådgiveren og kunden sammen bladre i diverse papirer på en nem og overskuelig måde, fortæller koncerndirektør Lars Ellehave-Andersen fra PFA Pension:

”Vi har arbejdet på, hvordan vi kunne gøre vores kunderådgivning mere nærværende. Med iPad’en og vores softwareløsning har medarbejderen ”et levende stykke papir”, hvor kunden kan være med og kan trykke sig frem gennem indholdet på skærmen og se, hvad der foregår. Det skaber meget mere nærvær, sparer tid, og det giver en bedre kundeoplevelse,” siger Lars Ellehave-Andersen. Koncerndirektøren er et af de mange medlemmer af CfL, der har deltaget i den seneste Indikator af innovationsklimaet i danske virksomheder. Se pointer og konklusioner fra Indikatoren her.

Tid til innovation

PFA Pension er blandt de virksomheder, der har benyttet krisen til at styrke innovationen. Det har de blandt andet gjort gennem etableringen af tre nye selskaber, der ved hjælp af Skunk Work-metoden har udviklet nye produkter inden for sundhed, seniorområdet og kapitalforvaltning. Skunk Work-begrebet stammer fra den amerikanske flyproducent Lockheed Martin, som under 2. verdenskrig gav autonome grupper af flydesignere fuldstændigt frie hænder til at udvikle fremtidens jetfly.

”Vi så krisen som en mulighed, fordi en krise typisk gør det, at virksomhederne vender tilbage til det meget basale og essentielle på mange områder. Det gjorde vi også og skar i omkostningerne i starten af 2009. Men samtidig var vi enige om at benytte lejligheden til at differentiere os fra vores konkurrenter,” siger koncerndirektøren i PFA.

Engagement og motivation

Lars Ellehave-Andersen tillægger valget af lederne til den slags autonome Skunk Work-grupper stor betydning.

”Hvis de er gode til at motivere og engagere medarbejderne, kommer det næsten til at gå af sig selv. F.eks. ansatte jeg en ung direktør til senior-området, som jeg gav fire måneder til at udvikle nye produkter. Gruppen kom tilbage efter tre måneder med et produkt, som var klar til markedet. Det var ellers noget, vi havde brugt halvandet år på uden rigtig at komme ud over stepperne, så organiseringen kan faktisk betyde rigtig meget for innovationen,” siger koncerndirektør Lars Ellehave-Andersen.

Innovation uanset krise eller ej

Hos den tekniske rådgivervirksomhed Rambøll A/S er der lange traditioner for innovation, og krisen har kun haft lille indflydelse på selskabets vilje og evne til at innovere. På området for byggeri og design har direktør Max Karlsson næsten 30 års erfaring med byggeriets op- og nedture, og det er hans opfattelse, at de stærke firmaer ser ud til at komme styrket ud af kriserne. De bliver både mere innovative og mere effektive.

”De fleste virksomheders værdisæt ligner hinanden, men der er et sted, hvor vi altid har været anderledes. Vores værdikæde er decentraliseret. Det hedder i dag Empowerment, men det er det samme. Altså læg ansvaret ud til folk, og når der sidder en ingeniør på et projekt, så skal han have så meget frihed, som overhovedet muligt – inden for nogle rammer. Og jeg tror, det er denne kultur, der betyder mest for vores måde at innovere på,” siger Max Karlsson.

Sociale medier til videndeling

Ifølge CfLs innovationsindikator er videndeling for opadgående i virksomhederne, og tendensen bekræftes af Max Karlsson.

”Jeg synes, vi også har flyttet os lidt med hensyn til videndeling. De sociale medier som f.eks. Facebook eller LinkedIn smitter  faktisk af på vores systemer. Vi har noget, der hedder RamLink, som ret beset er et sted, hvor vi deler oplysninger om os selv, som f.eks. vores CV’er, projekter eller referencer. Det har vi altid gjort, men nu fungerer det som de øvrige sociale medier, hvor folk selv går ind og abonnerer på noget, der interesserer dem. Den form for videndeling er rent guld,” siger han.

Mellem nul-fejl og frihed

Max Karlsson finder det bekymrende, at der findes virksomheder med nul-fejls kulturer, fordi de virker dræbende for nye løsninger.

”Her står vi ganske vist på begge ben – forstået på den måde, at når man henvender sig til den rådgivende ingeniør, der skal designe en bygning, som skal stå udendørs i det danske klima i 100 år, kan det jo ikke nytte noget, at han får en smart ny ide og så gør noget, der ikke er afprøvet eller kvalitetssikret.”

”Vi bliver nødt  til at levere tryghed til vores kunder, så de ved, at tingene er i orden og grundlæggende er af god kvalitet. Det der med innovation må ikke komme til at betyde, at man spiller med kundens penge. Skal der afprøves noget nyt, skal det gøres i et styret forløb, så der er kontrol med det.”

Global og lokal innovation

Direktør Max Karlsson er ikke i tvivl om, at Rambøll og mange andre danske virksomheder skal blive ved med at innovere lokalt. Men visse ting kan med fordel outsources til ”hele verdens kontor” Indien eller ”hele verdens fabrik” Kina.

”Det kan være klogt at tænke udviklingen ind i en global sammenhæng, men det ændrer ikke ved, at vi skal fortsætte med at være så innovative herhjemme, som vi kan. Nogle er bekymrede for globaliseringen, men jeg er ikke i tvivl om, at vi er i stand til at håndtere den udvikling bedre end andre. Og der vil fortsat være masser af ting, der skal foregå tæt på kunderne herhjemme,” siger Max Karlsson fra Rambøll.

 

Fakta om: Lars Ellehave-Andersen, koncerndirektør i PFA Pension siden 2009. Ansat første gang i PFA Pension i 1989. Har også været markedsdirektør i PensionDanmark, sekretariatschef i PensionsInfo og direktør for E-business i Advice samt direktør i PensionDanmark. Fra 2006-08 direktør i PFA pension. MBA i Change Management.

Fakta om: Max Karlsson, direktør for byggeri og design i Rambøll. Ingeniør fra DTU. Bachelor i økonomi fra CBS. Ansat første gang i Rambøll som afdelingsleder i 1994. Direktør for Rambølls polske afdeling i tre år. Bestyrelsesformand for Rambølls aktiviteter i Grønland og Litauen.