Mængden af data er større end nogensinde og det betyder, at HR-afdelingerne mere end nogensinde før har behov for at rumme avancerede analysekompetencer for at støtte opgaveløsningen i organisationen bedst muligt, herunder skabe det bedst mulige beslutningsgrundlag for ledelsen.

Det er ikke nogen let opgave og spænder fra at udvikle den grundlæggende rapportering til arbejdet med avancerede modeller og analyser. Hvilke områder skal virksomheden fokusere på? Hvor er faldgruberne og hvordan undgås de? Hvor skal HR-afdelingen begynde? Disse er bare nogle af de spørgsmål, der stilles i disse år.

Udbytte

Dit udbytte:

  • Du lærer at bruge data til at analysere jobprofilers forventede ansættelsesforløb
  • Forecasting på generationsskifteproblematikker og andre problematikker
  • Beregningsmetoder til fx ratio af udadvendt/indadvendt arbejde og andre KPI’er
  • Du lærer at lede efter mønstre i sygefravær til at forudse vagtplanlægning og minimere produktivitetsnedgang
  • Evne til at sammenligne og relativere data fra HR til produktionsresultater
  • Du får et styrket netværk med andre HR-professionelle

Virksomhedens udbytte:

  • Virksomheden vil blive bedre til at forecaste, planlægge og udvikle på den menneskelige organisation
  • Langsigtet planlægning på kompetenceudvikling, rekruttering og HR-indsatser i øvrigt
  • Virksomheden undgår at navigere med bind for øjnene – oplyst beslutningsgrundlag

Indhold og form

Vi arbejder i spændingsfeltet mellem oplæg og workshop. Vi træner aktivt med tal fra din egen virksomhed, så du arbejder undervejs på din egen PC med dine egne tal.

Du vil før kurset skulle udarbejde:

  • En oversigt over dine egne, eksisterende HR-tal og medbringe rådata på en USB
  • En tilbagemelding fra din CEO eller CFO omkring anvendelsen af disse, og hvad de gerne vil opnå med bedre analyser fra HR

Under modulet

  • Analytisk fokus som understøtter organisationens prioriteter og strategi
  • Opbygning af reelle analytiske kompetencer som en del af HR
  • Sikre, at teamet kan rådgive kompetent baseret på data
  • Opbygningen af relationer til beslægtede afdelinger, eks. IT, økonomi, BI
  • Viden om metoder til datavask
  • Fokus på privacy, datasikkerhed og anonymitet

Målgruppe

Deltagere på kurset Kurset er generelt målrettet HR-professionelle. Særligt HR-direktører/-chefer og HR Business Partnere vil kunne drage fordel af kurset i deres virke med at organisere HR-funktionen, så den understøtter virksomhedens aktuelle situation og strategi. Men også ledere af medarbejdere vil få udbytte af dagen.

Næste skridt

Kurset er en del af CfLs HR Camp – Konkrete værktøjskurser, som giver dig mulighed for at sammensætte din udvikling med lige netop de HR temaer, der fylder mest i din hverdag. Læs mere nedenfor eller kontakt os for sparring om, hvilke HR kurser der er mest relevant for dig eller din HR afdeling. Der er rabat ved køb af flere kurser under HR Camp.