Beskrivelse

Må man nævne alder i en stillingsannonce? Er der forskel på fritstilling og suspension? Kan man opsige en medarbejder under sygdom?

Som HR-medarbejder eller som leder med personaleansvar skal man kende de basale HR-juridiske regler. Manglende viden giver unødige problemer – både menneskeligt, ledelsesmæssigt og økonomisk.

Dit udbytte af et kursus i HR-jura

Dette kursus i HR–jura giver dig et grundlæggende kendskab til HR-juraen med særligt fokus på funktionærer. Du får en effektiv og overskuelig gennemgang af lovgivning og retspraksis med en praktisk tilgang til juraen og lærer, hvordan du styrer uden om de klassiske faldgruber på området.

Indhold

  • Ansættelsesproceduren  
  • Ansættelsesbeviser   
  • Pligter i ansættelsesforholdet
  • Sygdom
  • Ferie
  • Barsel
  • Ændringer i ansættelsesforholdet
  • Advarsler
  • Opsigelse
  • Bortvisning

Hvordan forløber kurset?

Kurset veksler mellem teori, praktiske eksempler og øvelser, og du får mulighed for at arbejde med en række klassiske problemstillinger inden for HR-juraen.

Vi tager udgangspunkt i en materialesamling med alle relevante love og med eksempler på standarder for ansættelseskontrakter, advarsler, opsigelser mv.

Deltagerne udtaler

Kurset var meget konkret, og gav mig metoder jeg direkte kunne anvende i mit job. Underviseren evnede desuden at gøre kurset relevant for alle deltagerne, på trods af vores meget forskellige faglige baggrunde.

Akademiker Susanne Wendt, Statens Serum Institut

Deltagere på CfLs kursus i HR-jura

Du er HR-chef, HR-konsulent, HR-administrativ medarbejder eller lignende og har behov for en gennemgang eller bare en genopfriskning af de grundlæggende regler. Du kan også være linjeleder og derfor have brug for HR-juraen i det daglige.

Tidligere deltagere har blandt andet været fra følgende virksomheder: Blue Water Shipping A/S, KPMG, Nordea, DJØF, Københavns Kommune og FLSmidth A/S.

 

Kursusmaterialer