Praktisk information

CfL udbyder kurser enten med eller uden ophold (internat og eksternat), hvilket fremgår på siden for det enkelte kursus.

Kursus uden ophold - eksternat

Er du tilmeldt et kursus hos CfL, som er uden ophold, men alligevel ønsker overnatning, kan du på følgende link se en liste over de hoteller, vi anbefaler: Hotelaftaler

Vi gør opmærksom på, at CfL ikke står for hotelreservationer på eksternat kurser, og at du selv bedes tage kontakt til det ønskede hotel.

Kurser med ophold - internat

Når CfL afholder kurser med ophold, vurderer vi det sociale samvær mellem deltagerne som en vigtig del af kurset. Derudover fortsætter kursusaktiviteterne ofte ud på aftenen, hvorfor vi anbefaler, at du overnatter som planlagt. Skulle du ønske at overnatte på et andet hotel, gør vi opmærksom på, at den listede kursuspris inkl. ophold fastholdes.

Undervisere

I CfL har vi et bredt bemandingsteam som sikrer:

  1. Løbende kompetenceudvikling
  2. Sikker og stabil leverance

Under det enkelte kursus kan du læse mere om underviseren på det pågældende kursus.

Kursusmateriale

Ved deltagelse på et kursus vil du typisk modtage en kursusmappe på den første dag af kurset. Kursusmappen består ofte af præsentationer, som underviseren benytter samt opgaver, artikler og lign. På nogle kurser vil der blive tilsendt bøger og/eller foropgaver før kursets start.

Vi gør opmærksom på, at CfL har rettighederne til alt udleveret materiale. Materialet må derfor ikke kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives af andre uden skriftlig tilladelse fra CfL. 

Bevis og certifikat

Ved gennemførelse af et af CfLs kurser vil du modtage et diplom som bevis på din deltagelse.

Hjælp os med at blive bedre

Vi ønsker naturligvis hele tiden at forbedre os, hvorfor vi evaluerer efter hvert kursus på forskellige parametre, som vi finder relevante. Din mening om kurset er vigtig og vi opfordrer dig derfor til, at udfylde det evalueringsskema som du får udleveret på den sidste dag af kurset.

Det er muligt at se de enkelte kursers evalueringsgennemsnit på siden for kurset under linket "deltagerne udtaler". 

Kursets faglige indhold

Du kan læse mere om de kurser CfL udbyder under det enkelte kursus i Kursusoversigten.

Hvis du ønsker yderligere information om kursernes faglige indhold eller vejledning om hvilket kursus, der passer dig bedst, er du velkommen til at kontakte os på e-mail kompetence@cfl.dk eller telefon 70 23 00 22.

Forretningsbetingelser

Du kan læse mere om CfLs forretningsbetingelser her.