Beskrivelse
Executive Strategy Update er løsningen for direktions- og bestyrelsesmedlemmer, funktionschefer og erhvervsledere, der ønsker at bevare skarpe og opdaterede strategiske kompetencer – men har begrænset tid til rådighed.
Der er tale om fem strategidage, der bygger på best practice eksempler og som via målrettede oplæg og diskussioner bringer deltagerne på forkant med de stærkeste værktøjer inden for strategisk ledelse.
Du kan deltage individuelt, men vi opfordrer til, at ledergrupper melder sig samlet for dermed at opnå et stærkt fælles afsæt for virksomhedens strategiarbejde.
Strategidagenes indhold supplerer hinanden, og som deltager kan du frit vælge, hvor du vil begynde, om du vil blot vil deltage på en enkelt af dagende eller dem alle.
De 5 strategidage er
- Strategisk Diagnose
- Strategisk Gearing
- Scenariemetoden
- Purpose
- Strategisk Innovation
Strategidagene indgår i CfL Business Certificate.
Strategidagene indgår i CfL Executive Business Master Certificate.
Deltagerne udtaler
![]()
Det positive ved Executive Strategy Update er, at det er en god og tidsmæssigt overskuelig måde at få genopfrisket enkle metoder, der også fremmer kreativiteten til at arbejde med strategiprocessen herunder at få den til at leve i virksomheden.
Kreditdirektør VP Lone Jeppson, Credit & Risk Management SEB Kort Bank Danmark
Strategisk Diagnose
Skab et fælles fokus og kom hurtigere i mål. Så kort kan det faktisk siges. Det handler om at fokusere jeres organisatoriske indsatser på det vigtigste – på det, der giver mest effekt. Det handler om at minimere misforståelser og opnå en fælles erkendelse af, hvor I står og hvilke tiltag, der skal bringe jer videre.
Strategisk Gearing
”Et er søkort at forstå ‒ et andet skib at føre…”. Ludvig Holbergs gamle ord gælder stadig og er essensen af denne strategidag, der netop handler om at omsætte virksomhedens visioner for mål og strategi til retning og resultater.
Scenariemetoden
Se ind i jeres egen fremtid. Sammen skaber vi kvalificerede fremtidsscenarier baseret på de trends, der betyder mest for din virksomhed. Fremtidsscenarier er et stærkt supplement til det daglige strategiske arbejde, der ofte tager udgangspunkt i virksomhedens helt aktuelle situation.
Purpose
Skab en vedvarende og styrket konkurrencekraft! Virksomheder med et klart formål og en stærk identitet har potentiale til at opnå bedre bundlinjer end andre virksomheder.
Strategisk Innovation
Slip for konkurrenterne – for en tid … Styrk virksomhedens konkurrencekraft ved at udfordre jeres egne antagelser om markedet og ved at se mulighederne før jeres konkurrenter. Det handler både om at finde omkostningsgevinster og om at være nyskabende i ydelser og produkter.
Tilmeld