Fordi god ledelse afhænger af situationen

For afholdelser i Aarhus - se her

Hvordan sikrer du dig, at du udvikler dine medarbejdere optimalt, så de hurtigere bliver selvkørende ift. de mål og opgaver, de bliver stillet? Hvorfor giver det mening at være skarp til at vurdere dine medarbejderes behov for instruktion og støtte? Hvordan kan du vha. bedre kommunikation nå resultater, du ikke troede, var muligt? Lær at lede situationsbestemt, og skab et fælles sprog om ledelse.

CFL_certifikat -logo _neg Situationsbestemt Ledelse® II – Experience (SLX) indgår i CfL Leadership Certificate

Hvad er Situationsbestemt Ledelse® II - Experience?

Situationsbestemt Ledelse® II er en ledelsesfilosofi og et koncept, som tager udgangspunkt i, at mennesker er forskellige, og menneskers udgangspunkt for at kunne løse deres opgaver er forskellige.

Det må man som leder tage højde for i sine ledelsesstile, så disse tilpasses situationen og personens behov.
Med SLII får du et fælles sprog med dine medarbejdere, så du kan bruge den ledelsesstil, der er mest effektiv i situationen. Du får praktiske værktøjer til at fokusere på SMARTe mål, så du bliver god til at nedbryde din virksomheds strategi til konkrete mål for den enkelte medarbejder.

Dit udbytte af et kursus i SLII Experience

Du lærer at anvende værktøjet til at arbejde med de ledelsesmæssige ressourcer, så du i samarbejde med dine medarbejdere kan opstille og nå afdelingens og organisationens mål.

Din egen indsigt i din foretrukne lederstil gør dig opmærksom på dit udviklingspotentiale som leder, og du kan koble denne viden til situationer fra din dagligdag, hvor du ikke har givet dine medarbejdere rette ledelse.

Du bliver trænet i effektiv kommunikation med det formål at udvikle dine medarbejderes kompetencer, selvtillid og motivation og herefter matche dem med de fire centrale ledelsesstile: instruerende, coachende, støttende og delegerende.

SLII Experience lærer dig at arbejde med ledelsesmæssige ressourcer, der relaterer sig direkte til virksomhedens strategi, mål og resultater.

Hvordan forløber kurset?

Situationsbestemt Ledelse® II er verdens mest udbredte ledelseskoncept og fungerer på tværs af sprog og kulturer verden over.

På kurset kommer du igennem det grundlæggende i Situationsbestemt Ledelse® II, og undervejs fokuserer vi på de udfordringer, du har som leder eller konsulent i forbindelse med implementering af Situationsbestemt Ledelse® II, og i det daglige samarbejde du har med både ledere og medarbejdere omkring Situationsbestemt Ledelse® II.

Kurset er meget praktisk orienteret. Vi kobler teori med praktiske øvelser, og det meget anvendelsesorienterede fokus sikrer, at du kan gå direkte fra kurset til din arbejdsplads og omsætte din nye viden til færdigheder og med dine medarbejdere nå bedre resultater.

Det er et enkelt og gennemprøvet ledelsesværktøj, der har fokus på forretningsudvikling via en effektiv lederudvikling, og som derfor kan hjælpe dig til at skabe endnu bedre resultater ved at bygge bro mellem den daglige personaleledelse og de forretningsmæssige udfordringer og mål. Materialet er netop blevet opgraderet, så det fremstår som meget tidsvarende og fleksibelt. Alt materiale før og efter kursus ligger på en online platform. Hele tankegangen bag SLII vil kunne deles elektronisk med lederens teammedlemmer. På denne måde kan hele kommunikationsformen implementeres blandt lederens nærmeste samarbejdspartnere.

Du skal forvente et par timers forberedelse inden kurset. Kurset afholdes som eksternat.

Deltagere på CfLs kursus i Situationsbestemt Ledelse® II

Du har nogen ledererfaring eller er nyere leder. Du kan også være en leder, der søger ny inspiration til at løse hverdagens ledelsesmæssige udfordringer, eller en del af en professionel ledergruppe, der nu har behov for et fælles, effektivt ledelsessprog.

Kurset henvender sig også til HR- eller organisationskonsulenter, som ønsker at blive certificeret for at have kompetence til at afholde kurset i egen virksomhed.

Tidligere deltagere har blandt andet været fra følgende virksomheder: AMBU, Chr. Hansen A/S, Danske Spil A/S, Lån og Spar Bank A/S, Rambøll Danmark A/S, Rockwool A/S og Vestas Wind Systems A/S

SLIIExperience findes på dansk og en række andre sprog.