Når du har deltaget på ABD Management in a globalized world kommer du tilbage til Danmark og ser på dit lederskab, din virksomhed og dit land med nye øjne. Du møder fremtiden og den kompleksitet du som topleder nødvendigvis må forholde dig til, uanset om din virksomhed er rent dansk, eller I er en global spiller.

Første modul foregår i Asien, på et af verdens absolut kraftigste vækstmarkeder. Via arbejdet med cases, som har global entrepreneurship som omdrejningspunkt udfordres du på, hvad globaliseringen betyder for både virksomheder og samfundet som helhed. Vi bor midt i et af verdens aktuelle HOT SPOT og kommer til at lære af både professorer og erhvervsfolk fra Asien. Undervisningen foregår i Hanoi og der vil være såvel virksomhedsbesøg som netværksmiddage med lokale erhvervsledere.

Andet modul forgår på Saïd Business School  på Oxford University. Programmet har til formål at udfordre dig på dit lederskabs balancering af "exploit & explore"; hvordan balancerer du effektiviseringstiltag her og nu med resultater, der holder på længere sigt? Hvordan sikrer du, at du får den viden, du ikke vidste, du havde brug for, for at sikre det rette strategiske beredskab? Hvordan skaber vi værdi og får ting til at ske? Hvordan skaber vi værdi for kunderne? Hvordan ser vores performance management system ud? Hvordan får vi "entrepreneurship" til at udfolde sig i en moden organisation? Dette er blot nogle af de temaer vi arbejder med i Oxford.

I løbet af ugen i Oxford arbejder du med et konkret "projekt" fra din virksomhed, hvor du har brug for at effektivisere og tænke nyt. Ugen afsluttes med, at du foran et panel af professorer og virksomhedsledere præsenterer de tiltag, du vil tage, når du kommer tilbage til din organisation og hvor du naturligvis har gjort brug af de mange nye vinkler, du har fået i løbet af ugen. 

Det sidste modul foregår i Danmark og handler om at træne dig i toplederkommunikation og gennemslagskraft. Til dette formål har vi en af de stærkeste trænere på området.


På ABD Management in a globalized world

  • Lærer du fra de bedste ”business schools” fra hele verden
  • Får du indblik i globaliseringens muligheder
  • Arbejder du med din performance og evne til værdiskabelse
  • Arbejder du med strategisk ledelse, innovation og relationelle strategier
  • Får du en ny tilgang til strategiske forretningsmodeller i et globalt perspektiv
  • Får du ny viden om implementering af forretningsideer og globale forretningsmodeller
  • Får du ny indsigt, der kan styrke dit udsyn og dermed din mulighed for fortsat udvikling af din virksomhed, uanset om den er dansk eller international
  • Trænes du i toplederkommunikation og gennemslagskraft

Deltagerne udtaler

Torben Paulin

Det mest udbytterige har været at få teori og modeller på mange af de udfordringer, der er i hverdagen. Dette gør det lettere at forstå hvorfor de opstår og hvordan de kan forebygges og løses. Modellerne giver en god ramme og gør det nemt at diskutere udfordringer med kolleger og andre interessenter. Kort sagt, et sæt teoretiske værktøjer, der er praktisk anvendelige i hverdagen. Det er et intensivt forløb, som er vel tilrettelagt. Indholdet er yderst relevant og anvendeligt med mange relevante cases og undervisning på højt niveau. Især Peter Barklin og professorerne i Oxford er af høj kvalitet. Adgangen til virksomheder, organisationer og professorer, ville ikke kunne have været nået, uden CfL som arrangør. Sparringen med de andre deltagere og det efterfølgende netværk er af særdeles stor værdi.

Koncerndirektør Torben Paulin, BoConcept A/S

Fakultetet bag Management in a globalized world

Management in a globalized world er tilrettelagt i tæt samarbejde med CfLs ledelses- og strategieksperter samt professorer fra Stanford University, Oxford University og CBS. Du vil møde en lang række eksperter og erhvervsledere fra såvel Europa, USA som Asien.  Se CV for det samlede fakultet under praktisk info ovenfor.

Erfaringer med toplederudvikling hos CfL

Læs om udviklingsdirektør Søren Kjærs erfaringer med CfLs ABD toplederforløb

Læs beretningen fra Dagbladet Børsen "Globalisering skal opleves"

Ansøgning om optagelse

Udfyld formularen ”Ansøgning om optagelse”, hvis du ønsker at søge om optagelse på programmet. Vi tager altid en grundig drøftelse med dig, inden en eventuel tilmelding til programmet.

Deltagerprofilen

Deltagerne har en position i virksomheden, som er kendetegnet ved:

  • Strategisk ansvar
  • Har høj kompleksitet i ledelsesopgaven
  • Skal have blik for hele forretningen og vigtigheden af divisioner/afdelingers samspil
  • Leder en ledergruppe
  • Skal integrere funktioner, planer og strategi
  • Er oftest direktør eller divisionschef, vicedirektør eller CEO

ABD Management in a globalized world er en del af CfLs toplederprogram Advanced Business Development

Toplederudviklingsprogrammet indgår i CfL Executive Business Master Certificat.