Vi er alle fra tid til anden involverede i forhandlinger. Derfor er det betydningsfuldt, at du er i stand til at opnå forhandlingsløsninger, der både giver din virksomhed, afdeling, projektgruppe og dig selv det optimale resultat.

Det er vigtigt at kunne forhandle på en ordentlig måde, så begge parter kan se hinanden i øjnene ved en ny forhandling. Den gode forhandling kræver grundig forberedelse og kendskab til en række forhandlingsteknikker. Dette kursus gør dig til en god forhandler, så du når dine mål og får optimale resultater i dine forhandlinger – hver gang!

Dit udbytte af et kursus i Forhandlingsteknik

På dette kursus i Forhandlingsteknik arbejder vi med forhandlingsadfærd og argumentation i relationen til modparten. Du bliver trænet i metoder og teknikker til at afdække modpartens egentlige behov, så du bliver i stand til at ændre fastlåste standpunktsforhandlinger til problemløsende forhandlinger. Du lærer at forberede og gennemføre en professionel forhandling, hvor begge parter sidder tilbage med en oplevelse af at være vindere.

Deltagere på CfLs kursus i Forhandlingsteknik

Dette kursus er for dig, der ønsker at få teknikker og metoder til at forbedre dine resultater i forhandlinger. Du kan være mellemleder, projektleder på interne eller eksterne projekter eller ansvarlig for at forhandle aftaler med leverandører og eksterne samarbejdspartnere.

Tidligere deltagere har blandt andet været fra følgende virksomheder: Fujitsu A/S og DONG Energy A/S.

Kursusmaterialer