Beskrivelse
Har du behov for at blive bedre til at skabe relationer med andre og til at få sagt det, du mener, på den helt rigtige måde.
Kurset indeholder både personlig udvikling og kommunikationsværktøjer med afsæt i assertion og de senere års relationsteorier. Når du kommunikerer anerkendende og assertivt, kommunikerer du med respekt for både andres og dine egne behov.
Dit udbytte af et kursus i Respektfuld og ligeværdig kommunikation
På et kursus i Respektfuld og ligeværdig kommunikation får du styrket evnen til at indgå i et ligeværdigt og respektfuldt samspil med andre f.eks. din leder, kolleger eller krævende kunder. Du bliver bevidst om at sige det, du mener og mene det, du siger, og samtidig vise respekt for den, du taler med. Du får indblik i de adfærdsmønstre og mekanismer, der har indflydelse på din kommunikation og omgang med andre, og på denne måde får du øget selvbevidsthed og bliver bedre til at tage dialogen, inden en situation udvikler sig til en konflikt. Du opnår øget respekt fra dine omgivelser og større personlig gennemslagskraft.
Deltagerne udtaler
Et meget inspirerende kursus, hvor du får sat dig selv, dine egne og andres 'kommunikationsudfordringer' i fokus. Du lærer bl.a. tekniker til at sige nej på den pæne måde og sætte grænser, og om fordelene ved at blive på egen banehalvdel i svære situationer. Der arbejdes effektivt med teknikkerne ud fra egne og andres oplevelser via teori, dialog og rollespil. Du får kufferten fuld af gode værktøjer.
Research Associate Kate Thorstein Lützhøft, Novozymes A/S
Deltagere på CfLs kursus i Respektfuld og ligeværdig kommunikation
Dette kursus er for dig, der har brug for at blive bedre til at skabe relationer med andre og til at få sagt det, du mener, på den helt rigtige måde. Det er desuden et kursus for dig, der ønsker at arbejde med egen personlig udvikling og blive mere bevidst om de signaler, du sender.