CfL Center for Ledelse i pressen
Fredag den 2. december 2011
Danske virksomheder spilder tid med møder
En ny undersøgelse fra Center for Ledelse (CfL) viser, at det kniber for de danske virksomheder at skabe klare aftaler og mål. Adm. direktør i CfL, Wenche Strømsnes, påpeger, at topcheferne ikke oplever den samme følelse af spildtid og ineffektivitet, som man gør på de lavere ledelseslag. Adm. direktør i CfL, Poul Blaabjerg, understreger, at ledelsen skal erkende, at den har en anden opfattelse af, hvordan man bruger hinandens tid.
Børsen Executive, side 3
Fredag den 2. december 2011
Brug tiden ordentlig
Koncerndirektør Keld R. Demant fra Bunker Holding vil ikke acceptere tidsspilde i sin virksomhed, og det har han gjort klart for hele organisationen. En undersøgelse fra Center for Ledelse viste for nylig, at mens topledere generelt opfatter møder som et fornuftigt brug af tid, så ser ledere på lavere niveauer dem ofte som tidsspilde. Demants holdning er, at der skal være en klar dagsorden til ethvert møde, og den skal overholdes. Han understreger desuden, at hvis danske virksomheder skal klare sig i den globale konkurrence, er det nødvendigt, at vi bliver mere effektive og bruger tiden ordentligt.
Børsen Executive, side 2 – ply
Mandag den 28. november 2011
Mærsk viser vej med benchmarking
Maersk har med deres benchmarking vist sig som et godt eksempel. Det viser, at en virksomheds resultat skal være bedre end konkurrenternes. Co-CEO Poul Blaabjerg fra Center for Ledelse mener, at danske virksomheder benchmarker for lidt og dermed går glip af en styrkelse af konkurrenceevnen. Han mener desuden, at benchmarking er en vej til innovation.Onsdag den 23. november 2011
Økonomisk Ugebrev side 8 - Morten Sørensen
HR fylder for meget i firmaet
Ifølge en undersøgelse gennemført af Center for Ledelse (CfL) blandt deltagerne i CfL’s Trendpanel og netværk har medarbejderne i forskellige organisationer ikke meget til overs for HR-afdelinger. Derimod vurderer direktørerne generelt HR-staben positivt. Karsten Bonde, virksomhedsrådgiver i Strategisk Ledelse, CfL, udtaler, at mange mener, at HR-afdelinger bare er til for deres egen skyld. Han mener, at problemet kan skyldes, at ledelsen er for dårlig til at synliggøre værdien af afdelingens arbejde.
Berlingske Business side 10 - Ulla Gunge Hansen
Artiklen er også bragt i:
Dagbladet Struer, Dagbladet Holstebro, Viborg Stifts Folkeblad og på Business.dk
Fredag den 18. november 2011
Netværk giver sikkert rygstød midt i krisetid
De danske netværksinstitutioner har fået flere medlemmer i takt med, at krisen får erhvervslederne til at rykke tættere sammen og dyrke deres forbindelser. Siden 2008 har de største netværksorganisationer fordoblet deres medlemsantal, og krisen gør netværk vigtigere end nogensinde. Krisen har givet ledere nye udfordringer, og det betyder, at det bliver mere værdifuldt at kunne dele erfaringer på tværs af brancher.
Børsen Executive side 4 - Thomas Ziegler
Onsdag den 16. november 2011
Er der en mellemleder til stede?
Der er stor efterspørgsel på viden om emner som teamsammensætning, motivation af medarbejdere, styring af interessenter, ledelse i krisetid og redskaber til at lede, når topledelsens strategi er uklar. Det var tydeligt ved Arkitektforeningens netop afholdte informationsmøde om nyt netværk for mellemledere i arkitektfaget.
Arkitektforeningens hjemmeside
Søndag den 5. november 2011
Hjemmelavede løsninger koster
Enhver virksomheds ledelsesgrundlag bør fyldes ud af gennemprøvede redskaber, der bygger på international forskning.
Jyllands Posten, side 2
Fredag den 21. oktober 2011
Målrettet efteruddannelse erstatter 'coach-dig-glad'-kurser
En ny undersøgelse, som Rambøll har foretaget for Ingeniøren og IDA blandt danske virksomheder med mange ingeniører, viser, at penge til efteruddannelse af medarbejdere ikke i så høj grad går til kurser for personlig udvikling som førhen. I stedet prioriteres interne kurser, der er målrettet virksomhedernes behov. Christina M. Nüssler, områdedirektør Vest i Center for Ledelse, tror ikke, at nedprioriteringen af eksterne kurser og kurser for personlig udvikling er permanent. Den er mere en konsekvens af den økonomiske krise, og udviklingen vil vende, når krisen også gør det.
Ingeniøren Karrierekompas, side 2, 3
Lørdag den 8. oktober 2011
Ledere efteruddannes tilfældigt
Ifølge en undersøgelse foretaget af Center for Ledelse bliver mange ledere sendt på efteruddannelseskurser, uden at kurserne er sammentænkt med virksomhedens strategi. Christina Nüssler, områdedirektør Vest i Center for Ledelse, udtaler, at der er fokus på individets udvikling frem for forretningens udvikling, og at konsekvensen dermed er, at man ikke får fuldt udbytte af investeringen. Til gengæld får den enkelte en belønning i form af et kompetenceløft.
Dagbladet Holsebro 1. Sektion side 30 - Ulla Gunge Hansen
Artiklen er også bragt i:
Århus Stiftstidende PRO, side 12, 13 den 8. oktober 2011
Randers Amtsavis Sektion 1, side 52, 53 den 8. oktober 2011
Berlingske Business side 14, den 5. oktober 2011
Onsdag den 5. oktober 2011
Ledere efteruddannes tilfældigt
En undersøgelse foretaget af Center for Ledelse (CfL) viser, at den efteruddannelse og kurser, som ledere tager, sjældent er tænkt ind i en sammenhæng med virksomhedens strategi og behov for kompetenceløft. Områdedirektør i CfL, Christina Nüssler, fortæller, at mange virksomheder mangler den røde tråd, og at kurserne ikke bliver valgt ud fra, at der et forretningsmæssigt problem, som der er brug for at få håndteret. Hun påpeger, at det har den konsekvens, at lederne og virksomheden ikke får fuldt udbytte af den investering, som kompetenceudvikling er.
Berlingske Business side 14 - Ulla Gunge Hansen
Fredag den 23. september 2011
Ledere er optaget af værdien af det de efterlader
I en artikel af Wenche Strømsnes og Poul Blaabjerg fra Center for Ledelse, skrives der om lederes fokus på det, de efterlader, når de forlader firmaer. Ifølge de to forfattere til artiklen bør fokus være på at skabe noget, der bevæger mennesker i en meningsfuld retning, da det er mennesker, der skal bære det, man har skabt, videre. En af vejene til dette mål er for lederen at skabe et godt og solidt hold af medarbejdere og efterfølgende blive med at udvikle det.
Børsen Executive side 16
Mandag den 19. september 2011
Opgør med tilfældig ledelse bidrager til produktivitet
Ledelse er en disciplin, der kan læres, og det vil afspejle sig på bundlinjen.
Berlingske Business side 4
Søndag den 18. september 2011
Gode ledelseshistorier skaber national stolthed
Den danske ledelseskanons første bind bliver præsenteret ved en konference i den kommende uge. Det styrker vores danske
Jyllands-Posten Karriere side 6
Dårlige møder er spild af tid
Ifølge Wenche Strømsnes og Poul Blaabjerg, direktører i Center for Ledelse, er mange møder præget af rituelt rapportering og overfladisk involvering. Det går ud over ledelseskvaliteten.
Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 11
Fredag den 2. september 2011
1000 chefer er nøglen til fransk ISS-succes
ISS Frankrig har til opgave at overbevise 1.000 chefer om at firmaets services skal sælges som integrerede enheder. Ifølge Center for Ledelse, er det kun en ud af fem medarbejdere, der har let ved at følge nye retningslinjer i organisationen. De fire resterende skal overbevises om, at den nye retning er den rigtige. Desuden mener centeret også, at frygten for at tabe ved forandringer, f.eks. i form af en fyring, er langt større end udsigten til det der kan vindes.
Børsen Executive, side 1, 4, 5 - Thomas Zigler
Fredag den 2. september 2011
Chefer skal fortælle eventyr
Ifølge topchef fra Eksport Kredit Fonden, Anette Eberhard, har chefer en fordel, hvis de formår at sælge forandringer i firmaerne som et eventyr. Hun mener, at det gælder om at fortælle det eventyr, som medarbejderne gerne vil tage del i, og at få fremstillet de visioner, som ligger bag forandringerne. Som chef prøver hun selv at give kvalificeret ros, hvilket, hun mener, er en pligt som leder. Hun henviser til en undersøgelse foretaget af Center for Ledelse, som viser, at 12 pct. af lederne kan få øje på skeptikere i deres organisation.
Børsen Executive, side 5 - Zigler
Fredag den 2. september 2011
Forandringspersoner skal trække virksomheder ind på nye veje
Ledere har det svært ved at få medarbejdere til at ændre adfærd, viser en undersøgelse fra Center for Ledelse. På trods af, at ledere gør sig mange overvejelser, og laver mange tiltag, har det ringe effekt. Ifølge adm. direktør for Center for Ledelse, Poul Blaabjerg, har firmaer svært ved at finde den lille gruppe af mennesker i firmaet, som han kalder forandringsagenten, som kan være med til at gøre forandringerne til en succes.
Børsen Executive, side 2,3 - Thomas Zigler
Fredag den 2. september 2011
Den første trækker andre med
Ifølge Center for Ledelse, er det essentielt for ledere at finde såkaldte forandringsagenter i firmaet, når der skal til at foretages forandringer. En forandringsagent er en person, der kan være med til at gøre forandringsprocessen så effektiv som mulig, ved at overbevise de andre ansatte om forandringers berettigelse.
Børsen Executive, side 3 - Zigler
Fredag den 26. august 2011
Chefer skal ansætte uens typer af medarbejdere
Ledere skal være opmærksomme på at ansætte folk med forskellige spidskompetecer i stedet for bare dem, der er kloner af lederen selv. Det fortæller Yvonne Duval Thomsen, der er erhvervspsykolog i Cfl, Center for Ledelse. Ved at ansætte folk, der ligner dem selv, så mister arbejdspladsen vigtige ressourcer, forklarer hun.
HK Kommunalbladet Nr 13, side 28,29
Center for Ledelse
Wenche Strømsnes og Poul Blaabjerg er co-CEO'er i Center for Ledelse, og det kræver daglig sparring. Poul Blaabjerg udtaler, at denne metode er væsentlig i virksomhedens måde at arbejde på, da han hele tiden møder ledelsesinteresserede mennesker, hvor der er mulighed for at få sparring. Derudover har han også et nært forhold til virksomhedens nuværende formand, Tim Sloth Jørgensen, samt de to forhenværende formænd.
Berlingske 3. Sektion, side 55
Netværk er et frirum
Berlingske 3. Sektion, side 54 - Vibeke Vestergård
Mandag den 22. august 2011
Ledere bliver inkompetente af dårlige data
Berlingske Business, side 3 - Wenche Strømsnes
Søndag den 21. august 2011
Kommentar: Hver tredje leder vil skifte job
JydskeVestkysten, Sektion 1, side 28 - Ulla Gunge Hansen
Onsdag den 10. august 2011
Hver tredje leder vil skifte job
Tal fra Det Danske Ledelsesbarometer viser, at hver tredje leder overvejer at skifte arbejde. Hver fjerde overvejer at skifte over til konkurrenten. Co-CEO i Center for Ledelse, Poul Blaabjerg, påpeger, at ledernes trang til jobskifte gør virksomhederne sårbare. Han mener samtidig, at det er krisens skyld, at lederne overvejer at flytte over i andre virksomheder.
Berlingske Business, side 14, 15 - Ulla Gunge Hansen
Tirsdag den 9. august 2011
Navnestof: CfL Center for Ledelse i pressen
Nanna Seidelin er ansat som virksomhedsrådgiver i Strategisk Ledelse i CfL Center for Ledelse.
Børsen, 1. sektion, side 33
Mandag den 18. juli 2011
Virksomheder smider penge ud på kompetenceudvikling
Både offentlige og private virksomheder skaber resultater ved en ny måde at se kompetenceudvikling på. De stiller forretningsorienterede krav til uddannelse. Igennem mange år har kompetenceudvikling fået alt for stort fokus på individet. Under dække af forskellige argumenter har virksomheder brugt kompetenceudvikling som en måde at fastholde dygtige ledere og medarbejdere på. Ofte har det vist sig, at jo større investeringen er, jo større er risikoen for, at det er første skridt for lederens vej ud af virksomheden. Fordi personen tilegner sig nogle kompetencer, som virksomheden ikke kan eller vil honorere. For små virksomheder, der bruger begrænsede ressourcer på uddannelse, har denne risiko været så høj, at man helt har undladt at udvikle ledere...
Berlinske business, side 3 - Wenche Strømsnes og Poul Blaabjerg
Fredag den 24. juni 2011
Det danske globaliseringstog er gået i stå
Danske mindre og mellemstore virksomheder har som en konsekvens af finanskrisen mistet troen på, at globaliseringen kan være med til at skabe yderligere vækst. Dette konkluderer en rapport for Center for Ledelse (CfL). 'Vi kan se, at topcheferne er blevet ekstremt omkostningsfokuserede. Det er ikke eksterne forhold som eksempelvis jura, sprog og terrorfrygt, der står i vejen for at lægge arbejdsudgaver ud, men derimod omkostningerne ved det på kort sigt', udtaler adm. direktør for CfL, Wenche Strømsnes.
Børsen Executive, side 1, samt Børsen Executive, side 4,5 - Susanne Tholstrup
Onsdag den 15. juni 2011
Mellemlederne får en større bid end medarbejderne
Mellemledere får i år en større procentvis lønfremgang end medarbejderne, viser en undersøgelse af lønmodtagernes lønstigninger i år lavet af Multidata. I otte af ti brancher opnår lønmodtagere på mellemlederniveau en større lønstigning end medarbejderne, hvilket direktør i Center for Ledelse, CfL, Poul Blaabjerg, finder problematisk i en tid med eftervirkninger af finanskrisen. 'Det er et dårligt signal at sende i tider med krav om løntilbageholdenhed. Ledere burde være dem, der holder mest for. De træffer beslutningerne og skal gå forrest, og når resultaterne ikke er gode, så holder det ikke, at de undlader selv at holde igen lønmæssigt', siger han.
Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 14,15 - Anders Mørkbak Bruun
Tirsdag den 07. juni 2011
Tænketank anbefaler klare informationsveje
Instituttet for Fremtidsforskning har netop udgivet et teknologisk fremsyn for teleselskabet 3, som udpeger de tre vigtigste tendenser inden for arbejdsliv og ledelse frem mod 2015. Disse tendenser omhandler: ustyrlighed, realtid og netværk. Eva Steensig står i spidsen for en særlig tænketank nedsat af 3. Denne skal zoome ind på virksomhedernes udfordringer, behov og faldgruber. Eva Steensig siger: 'Arbejdspladserne vil binde medarbejderne sammen i 'project clusters', og tid, fysisk placering og sted vil spille en mindre rolle. Det bliver ledelsens store udfordring at skabe generel sammenhængskraft og sørge for, at alle arbejder på samme mission'. Direktør i Center for Ledelse, Wenche Strømsnes, er også medlem af tænketanken. Hun siger: 'Alfa og Omega er, at lederen gør sig fortrolig med ny teknologi. Når først man har haft en Ipad i hånden, begynder man at se muligheder. Det går ikke længere at outsource teknologiforståelsen til de fremmeligste medarbejdere, for det giver en stærkere sammenhængskraft, når lederen har engageret sig'.
Børsen 1. sektion, side 36, 37 - Niels Barfod
Onsdag den 25. maj 2011
Ledernetværk giver udbytte
Ifølge den seneste indikator om formelle netværk fra Center for Ledelse har to tredjedele af deltagerne fået stort eller meget stort udbytte af at være medlem af et ledernetværk.
Berlingske Business, side 19
Søndag den 22. maj 2011
Navnestof
Peder Johansen og Per Barthold Hansen er udnævnt til chefrådgivere hos Center for Ledelse. Titlerne er på området Strategisk Ledelse i Rådgivning Vest.
Berlingske Business, side 8
Fredag den 6. maj 2011
Kommentar: Ledere skal få passionen frem
I dagens udgave af Børsen skriver Poul Blaabjerg og Wenche Strømsnes om, hvordan ledere får passionen frem hos deres ansatte. De to direktører i Center for Ledelse (Cfl) ønsker at finde ud af, hvordan man finder det rigtige match mellem kunde, behov og passion. De skriver bl.a.: '...Derfor er der brug for ledere og ledelse. Til at skabe lettere samarbejdsvilkår for specialister og til at bygge hurtige partnerskaber og skabe velfungerende netværk af midlertidigt sammensatte ressourcer'.
Børsen Executive, side 18,19 - Poul Blaabjerg
Fredag den 6. maj 2011
Behersket vækst i efteruddannelser
Mere eller mindre vellykkede forsøg på konsolidering i markedet for efteruddannelse har præget billedet det seneste år. Forsøget på at lægge SIMI ind under CBS er fx røget i vasken. Poul Blaabjerg, adm. direktør i Center for Ledelse, siger, at væksten i branchen ikke er stor, og at flere firmaer enten er gået konkurs eller har omstruktureret. Udviklingschef James Høpfner fra Djøf Efteruddannelse fortæller, at antallet af kursister hos Djøf er steget en anelse, og at det især er de lange uddannelsesforløb, der efterspørges. CBS udbyder bl.a. i samarbejde med Københavns Universitet en ny, fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse på markedet.
Børsen Executive, side 12,13 - PIA LYKKE
Fredag den 6. maj 2011
Internationale kompetencer søgers
Samme tendens ses hos Center for Ledelse, hvor adm. direktør Poul Blaabjerg fortæller, at den individuelle lederudvikling er tonet ned, mens virksomhederne nu satser på at udvikle det fælles lederteam. Tendensen er affødt af krisen, men han håber, den fortsatte interesse er et udtryk for, at det faktisk er en god måde at sikre et samlet løft i ledelseskvaliteten i den enkelte virksomhed. "Tidligere har der været alt for meget fokus på at udvikle den enkelte leder, men en enkelt god leder i et ledesesteam, det spiller ikke. Ledere skal udvikles sammen, og det tror vi på er en afgørende retning," siger Poul Blaabjerg. Hos Center for Ledelse oplever man en voksende efterspørgsel efter uddannelse i distanceledelse, ledelseskommunikation og i, hvordan man fungerer som leder uden personaleansvar.
Børsen Executive, side 12,13 - PIA LYKKE
Fredag den 15. april 2011
Topcheferne satser hårdt på at professionalisere netværk
Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Center for Ledelse, betyder det professionelle netværk mere end alt andet for topchefer, når de skal udvikle både deres virksomhed og dem selv. 'Erkendelsen af, at vejen til bedre ledelseskvalitet går gennem sparring med andre ledere, er stærkt stigende, og jo højere niveau i organisationen, som lederne befinder sig på, jo flere professionelle netværk deltager de i' forklarer adm. direktør for Center for Ledelse, Wenche Strømsnes og henviser til undersøgelsen.
Børsen Executive, side 8 - Susanne Tholstrup
Fredag den 15. april 2011
Alt kan jo ikke foregå på Facebook
Selv om adm. direktør for softwarevirksomheden Netop i Birkerød Kurt Groth Bager i de seneste tre år har gennemført en turnaround, har han ikke svigtet sine professionelle netværk. Han deltager aktivt i et netværk under Center for Ledelse, i IT Brancheforeningen, Handelskammeret under den amerikanske ambassade og et netværk inden for internethandel
Børsen Executive, side 9 - santh
Søndag den 10. april 2011
Sådan gør vi hos os
Jyllands-Posten har besøgt ligestillingsminister Lykke Friis (V) samt Ledernes formand Svend Askær og adm. direktør i Center for Ledelse Wenche Strømsnes for at se, hvordan kønsrollerne er fordelt i hjemmet. Wenche Strømsnes har rengøringshjælp, der tager sig af hjemmet, så hun kan koncentrere sig om børnene, når hun har fri. Sammen med sin mand Michael planlægger hun den kommende uge hver søndag. Hendes arbejdsuge kommer nemt op på 70 timer om ugen, mens manden holder sig inden for de 37 timer. Wenche Strømsnes udtaler, at man skal prioritere, hvad man bruger sin energi på. Hun påpeger, at det er nødvendigt at få hjælp til praktiske ting, hvis man vil gøre lederkarriere.
Jyllands-Posten Erhverv, side 5 - EVA ANDERSEN
Torsdag den 7. april 2011
Navnestof: CfL Center for Ledelse
Jens Teisen er blevet ansat hos Center for Ledelse som virksomhedsrådgiver. Han skal her arbejde med lederudvikling, uddannelse og træning i testværktøjer.
Børsen 1. sektion, side 37
Søndag den 3. april 2011
30.000 kr. til unge vindmølle-talenter
Christian LeBlanc Thilsted og Jan Weier Christensen vandt Vindmølleindustriens Talentpris 2011. Gavekortet på 30.000 kr. er sponsoreret af Center for Ledelse.
Århus Stiftstidende PRO., side 10
Fredag den 1. april 2011
To vindere af Vindmølleindustriens Talentpris 2011
Ved Vindmølleindustriens årsmøde blev Talentpris 2011 overrakt til årets to største talenter i branchen.
Energy Supply DK - Nyheder
Fredag den 1. april 2011
Vindmølle-talentpris til Sapa Profiler og Dong Energy
Ved Vindmølleindustriens årsmøde i Århus torsdag blev Talentpris 2011 overrakt til Christian LeBlanc Thilsted fra Dong Energy og Jan Weier Christiansen fra Sapa Profiler.
Metal Supply Denmark - Nyheder
Søndag den 27. marts 2011
Debat: Hvor skal vi hen, du?
Kløften mellem toplederens og mellemlederens opgaver risikerer hurtigt at blive for stor, skriver Lisbeth Lollike, direktør for Personalestyrelsen. En ny undersøgelse fra Center for Ledelse peger på, at udviklingen går imod, at strategiske beslutninger i højere grad flyttes tilbage i topledelsen. Det kan betyde, at medarbejderne længere nede ikke føler sig sikre på den langsigtede strategi, og det er en helt forkert udvikling. Derfor må man som både mellem- og topleder ikke undervurdere kommunikationen på tværs af niveauer, hvis man vil have forståelse for virksomhedens langsigtede mål.
Berlingske Business, side 2 - Lisbeth Lollike
Fredag den 25. marts 2011
Uddannelse og inspiration til ledere
Søger du inspiration eller deciderede uddannelsesmuligheder som leder, findes der en række muligheder. For eksempel er der private udbydere som Center for Ledelse, der sælger kurser. Se www.cfl.dk for kortere kurser, længere programmer og netværk.
HK Statbladet Nr 3, side 25
Onsdag den 23. marts 2011
"Og de nominerede er..."
Den årlige talentpris uddeles ved Vindmølleindustriens årsmøde og 30 års jubilæum d. 31. marts. Der er blevet indstillet flere højt kvalificerede kandidater, og der er nu blot seks tilbage i kampen om prisen.
Windpower.org
Gode mellemledere er dårlige topledere
Et datamateriale med svar fra 120.000 ledere viser ifølge CfL Center for Ledelse, at mellemledere skal ændre deres beslutningsstil, når de bliver topledere. Det skal de, fordi de ikke længere kun har ansvar for en enkelt afdeling, men hele virksomheden, forklarer områdedirektør i CfL Center for Ledelse, Hafdis Thorsteinsdottir.
Nyhedsinformation for Social- og Sundhedssektor 1., side 9
Fredag den 18. marts 2011
Kommentar: Ledere skal mobilisere til større ansvarlighed
Poul Blaabjerg og Wenche Strømsnes, direktører i Center for Ledelse, har vurderet, hvordan vi bedst sikrer Danmarks fremtid som en nation af værdiskabende virksomheder. I 2010 kortlagde centeret sammen med en række fremsynede ledere, hvordan man kan undgå ledelsesuvaner, og det gør man især ved enkle ting såsom mere fokus på kunderne, lægge beslutninger tæt på opgaven, bedre brug af egen organisation og at se ud over egen tilstrækkelighed. Blaabjerg og Strømsnes mener bl.a., at god ledelse er at skabe økonomiske resultater, medarbejderengagement og samfundsansvar på samme tid.
Børsen Executive, side 10,11 - Poul Blaabjerg
Torsdag den 17. marts 2011
En fusions succes afhænger af medarbejdertype
Ifølge datamateriale fra Center for Ledelse (CfL) kommer det an på medarbejdertypen, når man skal beregne successen af en fussion. Områdechef for CfL, Hafdis Thorsteinsdottir udtaler: 'Hvis lederne ikke er opmærksomme på forskellige karrieretyper, kan der nemt opstå modstand og frustration blandt medarbejderne i forbindelse med de forandringer en fusion naturligt medfører'. og mener, at virksomhederne kan miste kompetencer i det tilfælde, at medarbejdere søger væk.
Herning Folkeblad ErhvervsMagasinet, side 5
Fredag den 11. marts 2011
Topledere slækker på moralen
Hovedfokus for danske selskaber lægger på kortsyn og bundlinjer, imens moralen bliver sat i baggrunden. Det viser en ny undersøgelse foretaget at Center for Ledelse, baseret på omkring 500 medlensvirksomheder. Adm. direktør for Center for Ledelse, Paul Blaabjerg, er frustreret: 'Analysen viser desværre, at vi er ved at afskrive os den styrkeposition, vi har haft i form af en helhedsorienteret tilgang til ledelse, hvor formålet med at drive virksomhed gik videre end blot at tjene penge i indeværende regnskabsår', udtaler han.
Børsen Executive, side 2,3 - Susanne Tholstrup, også nævnt i BureauBiz
Fredag den 11. marts 2011
Kommentar: Når kriseledelse går over gevind
Ledelse under krisen har udviklet sig i en skidt retning, mener driftsdirektør for den selvejende rådgivnings- og forskningsvirksomhed DHI, Antoine Labrosse. Konklussionen bygger på en analyse foretaget af Center for Ledelse. 'Mange virksomheder har under krisen passeret et meget skarpt sving, som har fået dem til at glemme det bredere perspektiv med at drive virksomhed. Men det nytter jo ikke noget at skære virksomheden ned til et niveau, hvor den ikke kan komme op i fart igen, når den er ude af svinget' udtaler Antoine Labrosse.
Børsen Executive, side 3 - santh
Fredag den 11. marts 2011
Cowi: Vi overlever kun på høj moral
Moralen har ikke tabt fokus på grund af finanskrisen, mener koncerndirektør i ingeniør- og rådgivningsvirksomheden Cowi, Lone Hass. Hun kan ikke genkende resultatet af en undersøgelse foretaget af Center for Ledelsen, som netop udpeger moralen som offer for tab af fokus til fordel for en øget opmærksomhed på bundlinjen. 'Vi opbygger langsigtede relationer med vores kunder, og så betyder moral og omdømme alt. Det kan vi ikke gå på kompromis med', udtaler Lone Hass.
Børsen Executive, side 3 - santh
Tirsdag den 01. marts 2011
Synspunkt: Ansatte vil have 'svesken på disken'
40 pct. af virksomhederne belønner ikke god ledelse, skriver direktør i Realkreditrådet, Ane Arnth Jensen, i en kommentar under rubrikken ’Synspunkt’ med henvisning til en undersøgelse fra Center for Ledelse fra oktober 2010.
Berlingske Tidende Business, side 2, Ane Arnth Jensen
Fredag den 25. februar 2011
Vejen til effektiv feedback
Erhvervspsykolog hos Center for Ledelse, Yvonne Duval Thomsen, udtaler, at effektiv feedback skal være konkret og basere sig på konkrete eksempler. For at få en ordentlig feedbackkultur er det afgørende, at relationerne mellem de ansatte er i orden. Ellers er der risiko for, at feedback kan opleves som personangreb i stedet.
HK Kommunalbladet Nr. 4, side 36, Også nævnt på side 37
Torsdag den 24. februar 2011
Nye medlemsfordele med Center for Ledelse
Vindmølleindustrien indgår 3-årig samarbejdsaftale med Cfl Center for Ledelse om 4-6 årlige branchetilpassede tilbud om kompetenceudvikling, 5% rabat på CfLs åbne kurser og lederudviklingsprogrammer samt samarbejde om foreningens årlige Industriforum.
Windpower.org
Fredag den 11. februar 2011
Kommentar: God ledelse er også at komme foran i andres fodspor
I dagens udgave af Børsen skriver Poul Blaabjerg og Wenche Strømsnes fra Center for Ledelse om god ledelse. Blaabjerg og Strømsnes mener, det er en skam, at begreber som benchmarking og best practice er blevet negativt ladede ord. Vi skal nemlig lære af hinanden og kopiere med arme og ben, mener de. God ledelse kan også være at gå i andres fodspor og lære af andres erfaringer - for ofte ligge løsningen lige foran én, siger Blaabjerg og Stømsnes. I artiklen tages der også hul på en diskussion omkring ledelse. Mange modeller om ledelse tager deres afsæt i klassiske modeller som LEAN, TQM og Exellence, men tager man afsæt heri, er det vigtigt, at man forstår dem helt. Derfor har man ifølge Blaabjerg og Strømsnes brug for et fælles ledelse-sprog, som bygger på modellernes logik.
Børsen Executive, side 5
Fredag den 4. februar 2011
Ny spiller udfordrer etablerede kursusudbydere
Konsulenthuset Human House vil kapre kunder på åbne lederuddannelser og byder de store spillere på markedet - såsom Center for Ledelse og Mannaz - konkurrence. Indtil videre består selskabet af Jan Hyttel, der står bag konsulenthuset Human House i Risskov, erhvervspsykolog Marianne Löwe og kompetencechef Bettina Nørgaard Møller. Marianne Löwe mener, at Human House leverer forretningsorienteret ledelsesudvikling, som også er personlig lederudvikling med fokus på det ansvar for at skabe positive resultater, som lederne skal tage. Titler som 'strategi og lederskab', 'personlighed og lederskab' og 'interkulturel ledelse' er på programmet.
Børsen Executive, side 14
Onsdag den 2. februar 2011
Top-mellemleder er ikke det samme som top-topleder
Som topleder må man træffe beslutninger på en anden måde, end man må som mellemleder. Hvis de hurtige beslutninger. man må træffe som mellemleder, bliver overført til posten som topleder, kan det blive fatalt for virksomheden, forklarer Hafdis Thorsteinsdottir, områdedirektør i CfL, Center for Ledelse. De har netop gennemgået materiale med svar fra 120.000 ledere, der bl.a. viser, at beslutningsstilene hos topledere og mellemledere er meget forskellige.
Herning Folkeblad Mere Onsdag, side 4. Også nævnt i Nordjyske Stiftstidende, Sjællandske og Dagbladet.
Tirsdag den 1. februar 2011
Vindmølleindustriens værdikæde i fokus
Vindmølleindustrien inviterer nu medlemmerne til Industriforum 2011-workshop om opbrud i værdikæden og de seneste ledelsesmodeller i sektoren. (...) Workshop-oplægget er baseret på Center for Ledelses, ifølge arrangøren, meget roste Executive Strategy Update-værktøjskasse.
Teknovation.dk
Lørdag den 29. januar 2011
Chefen er en tro kopi
Ifølge et speciale udført af to sociologistuderende er der ikke meget udskiftning og fornyelse i toppen af erhvervslivet. Adm. direktør Wenche Strømsnes fra Center for Ledelse udtaler, at der er en kopiering og lemmingeeffekt ved normerne i erhvervslivet, som for eksempel påvirker valg af strategier.
Jyllands-Posten ErhvervsWeekend, side 4-5
Søndag den 23. januar 2011
Ledelsen stikker næsen i de nye ideer
For fire år siden var 40 pct. af topledelse involveret i produktion og udvikling, hvorimod tallet i dag ligger på 60 pct. Undersøgelsen er foretaget af Center for Ledelse, som konkluderer, at opbakning fra ledelsen giver gode betingelser for nytænkning og kreativitet.
Jyllands-Posten Erhverv, side 7
Fredag den 21. januar 2011
Virksomhederne bakser med produktiviteten
Ifølge en undersøgelse foretaget blandt medlemsvirksomhederne i Center for Ledelse, er det kun hvert femte firma, der har held til at øge produktiviteten. Ifølge centrets to adm. direktører, Wensche Strømsnes og Poul Blaabjerg, skal grunden findes i ledernes misforståelse af metoderne til forbedringer, og i den forbindelse fremhæver de Toyota som værende et positivt eksempel. Det ærgrer ledelsen for Center for Ledelse, at resultaterne med lean er så negative, som de er, når virksomhederne ellers har arbejdet på dem i flere år.
Børsen Executive, side 6-7. Også nævnt på Wood-Supply.dk.
Torsdag den 20. januar 2011
Navnestof
CfL Center for Ledelse har ansat Pia Valsted som rådgiver, inden for kurser og programmer. Hun har en diplomuddannelse indenfor ledelse, og har gennem flere år været leder. Hun kommer senest fra en stilling som Business Development Manager hos SHL Denmark A/S. Tidligere har hun været ansat som salgschef hos Intermedium Service A/S.
Børsen, s. 42
Tirsdag den 18. januar 2011
Den gode mellemleder flopper som topleder
En person kan stråle som mellemleder, men det er bestemt ikke ensbetydende med, at vedkommende er selvskrevet til en toppost i firmaet. (...) En omfattende undersøgelse fra CfL Center for Ledelse med svar fra 120.000 ledere viser, at succesfulde topledere og mellemledere har succes med meget forskellige beslutningsstile.
evb.dk. Også nævnt i Nordjyske Stiftstidende, Vejle Amts Folkeblad og Fredericia Dagblad.
Onsdag den 12. januar 2011
Skub i innovationen
26 pct. af virksomhederne har mere end et investeringsprojekt. Dette er en øgning fra 15 pct. over det seneste år, skriver Nyhedsbrev fra Center for Ledelse. Det skyldes formentlig, at ventetiden på en bedre global økonomi er ovre.
Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 11
Fredag den 7. januar 2011
Godt nytår kære leder - i viljen er vejen frem
I dagens udgave af Børsen, skriver Wenche Strømsnes og Poul Blaabjerg fra direktionen CfL Center for Ledelse, at gode ledere skal måles på deres resultater og vilje til handling. Således skriver de f. eks., at ægte samfundsansvar (Corporate Social Responsibility) ikke kun handler om at have en holdning. Det kræver handling. Ifølge Strømsnes og Blaabjerg, handler det om at finde ud af, hvordan lige præcis det, man er leder for, bedst kan bidrage til samfundet.
Børsen Executive, side 7
Fredag den 7. januar 2011
Dansk innovation er havnet i blindgyde
I en ny undersøgelse lavet af de to adm. direktører i Center for Ledelse, Wenche Strømsnes og Poul Blaabjerg, konstateres det med henvisning til innovation, at: 'en række indikatorer peger på, at dansk erhvervsliv kun ligger i det internationale midterfelt og at afstanden til de bedste lande er øget'. Wenche Strømsnes siger bl.a: 'Vores undersøgelse viser tydeligt, at vi kan realisere et stort potentiale, hvis vi tænker lidt mere afslappet omkring innovation. I de fleste virksomheder foregår innovationen i lukkede projektgrupper, der er nedsat på tværs af organisationen. Det er ikke effektivt, og innovationsprocessen går alt for langsomt'.
Børsen Executive, side 8-9.
Torsdag den 6. januar 2011
Chefer er i deres følelsers vold
Ledere træffer i vid udstrækning beslutninger med hjertet frem for med hovedet. (...) Bag undersøgelsen står Center For Ledelse (CfL), der mener, at de følelsesladede beslutninger kan være en fordel i mange sammenhænge, men optimal ledelse kræver afbalancerede beslutninger.
ErhvervsBladet - Ledelse. Også nævnt på Jernindustri.dk og i Dagbladet Licitationen.
