Effekten af dit lederskab
På klubhusmødet den 23. marts 2011 satte vi fokus på Effekten af dit lederskab. Mere præcist på hvorvidt du, som leder, er mere orienteret mod at skabe en hurtig succes, der smitter positivt af på forretningen og din ledelsesmæssige position her og nu. Eller om du er motiveret af de vedvarende styrker og resultater, som du vil kunne skabe og som også består efter du forlader organisationen.
CfL fremlagde en Indikator foretaget blandt vores medlemmer om emnet, som blandt andet viste, at når det kommer til, hvordan vi som leder gerne vil huskes, tegner der sig et billede af at der er 40%, som gerne vil huskes for de kortsigtede resultater, 40% der prøver at balancere de kortsigtede og langsigtede resultater og sidst men ikke mindst 20%, der ønsker at blive husket og mål for deres langsigtede resultater. Hør chefrådgiver Peder Johansen fortælle om, hvorfor det kan forholdes sig sådan.
Endvidere holdt lektor Søren Henning Jensen et indlæg om hvordan man balancere det korte og det lange sigte i forhold til sit lederskab. Hør ham her fortælle om hvorfor vi ofte favorisere det kortesigte, når vi taler om, hvad vi gerne vil huskes for i ens lederskab.
Og sidst men ikke mindst bød dagen på et indlæg af direktør Lisbeth Lollike fra personalestyrelsen, som fortalte om, hvorfor det kan være svært for mellemlederen at balancere det korte og det lange sigt. Se hende fortælle om hvorfor det er vigtigt at toplederen også opstiller langsigtede mål for deres mellemledere.
