Hvordan opbygges og fastholdes evnen til innovation?
I en tid med krise er udvikling og innovation helt afgørende for at sikre virksomheden på lang sigt. For nogle, selv mindre, virksomheder lykkes det at være innovative igen og igen uanset op- eller nedgangstider.
Torsdag den 1. oktober var der klubhusmøde om innovation hos CfL Center for Ledelse
Udviklingschef Jens Holmgren præsenterede de nyeste resultater fra CfL’s indikatorundersøgelse om innovation. Resultaterne viste, at innovation fortsat er på mange virksomheders dagsorden og undersøgelsen gav nogle interessante bud på drivkræfterne og barriererne for gennemførelse af innovationsprojekter. Se et uddrag her.
Derefter fortalte Henning Terkildsen, HR Manager fra Omanda om, hvordan det kan lykkes en lille IT-virksomhed at holde fokus på innovation samtidig med at den daglige drift skal passes. Se Henning Terkildsen fortælle om deres brændende platform her.
Vicedirektør, Anne Kragh-Sørensen fra Odense Universitetshospital fortalte dernæst om, hvordan det er lykkedes patienthotellet at gøre gæstens ønsker til driver for serviceinnovation. Struktur og monitorering er en nødvendighed, men vi tror også på, at strukturerede forløb og opfølgning medvirker til en højere grad af succes i implementeringsfasen og succes skaber energi. Se et klip patienthotellets interne resultater her.
Til sidst fortale Torsten Bjørn, Senior Director hos LEGO om, hvordan det er lykkedes Lego at få styr på deres innovation, så de har fået målrettet udviklingen til kunderne. Se LEGOs innovationsmodel præsenteret her.
Klubhusmøde gav følgende tanker:
- Burning platforms tvinger innovationen frem
- Innovationen skal være linket op på strategien – de skal arbejde sammen
- Innovation kræver ledelse i form af commitment og ressourcer
- Der skal være en ”kunde” i den anden ende
Læs mere om CfLs næste klubhusmøde her
