Navigation



Lønstatistikker

Danmarks stærkeste funktionær- og cheflønstatistik, ”Lønstatistik Danmark”

CfL Center for Ledelse udgiver i samarbejde med Multidata, Lønstatistik Danmark. Lønstatistikken giver et velfunderet og uvildigt billede af kompensationsforhold på tværs af brancher i det danske erhvervsliv.
Lønstatistik Danmark er en videreudvikling af Funktionær- og Cheflønstatistikken. Den er baseret på opdaterede stillingsbetegnelser og giver information omkring fast løn, tillæg, bonus og pension opdelt efter alder, region, branche og virksomhedsstørrelse. Indberetningen til statistikken er enklere og hurtigere end tidligere og den udgives både i excel- og pdf-format.
 
For at øge datagrundlaget er lønstatistikken ikke længere kun forbeholdt medlemmer af CfL Center for Ledelse. 

Pris

Medlemsvirksomheder som indberetter i 2011 modtager den nye lønstatistik vederlagsfrit. Medlemsvirksomheder, der ikke indberetter, kan købe den for 3.000 kr.
 
Normalprisen for Lønstatistik Danmark er 3.000 kr. for deltagere og 6.000 kr. for ikke-deltagere. Fra år 2012 vil medlemmer af CfLs community skulle betale for lønstatistikken, i 2012 med en medlemsrabat på 50 pct. og i 2013 med en medlemsrabat på 33 pct. 

Yderligere oplysninger

Indberetningsperioden er fra d. 17. august til d. 13. september 2011. Lønstatistikken udkommer i starten af november 2011.
 
Du kan læse mere og se et eksempel på Lønstatistik Danmark her