Ledere tager beslutninger på for usikkert grundlag

Når danske ledere træffer beslutninger af afgørende betydning, spiller virksomhedsstrategien kun en mindre rolle i processen. Ledere tager nemlig primært beslutninger på baggrund af egne erfaringer og faglig viden

Det er en af hovedkonklusionerne i CfL Center for Ledelses nye indikatorer om beslutningsprocesser. Indikatoren er udført blandt CfLs Trendpanel og handler om, hvordan ledere træffer beslutninger med betydelige konsekvenser for virksomheden.

Erfaringer bestemmer retningen

Når vigtige beslutninger skal tages, er det som forventet egne erfaringer og faglig viden, der primært inddrages i processen. Således svarer henholdsvis 70 og 60 procent, at de ofte anvender opsamlet erfaring og viden, når de beslutter sig. 

Hos CfL mener vi, at det er bekymrende, da det kan være svært at sikre, at det er de rigtige og mest kvalificerede erfaringer, der anvendes i beslutningsprocessen. Erfaringer er personlige og afhænger ofte af den enkelte respondents personlige egenskaber og oplevelser. Samtidig oplever vi i øjeblikket krise i Danmark, og har lederne udelukkende medvindserfaring, er det problematisk og indebærer en risiko for, at lederne overser andre veje til i højere grad at kvalificere beslutningen. 

Er strategien konkret nok?

Set i lyset af, at erfaringer er bestemmende for lederens beslutning, er det tankevækkende, at virksomhedens strategi samtidig ikke har en større betydning. Således er det blot 29 procent, der svarer, at strategi spiller en stor rolle i beslutningsprocessen. Når strategi alligevel anvendes, sker det primært på direktionsgangen, hvor mere end 40 procent nævner den som et vigtigt afsæt for beslutninger. Dette tal er dog stadig lavt i betragtning af, at strategiens primære formål bør være at guide ledere i beslutningsprocessen. 

Mere end 65 procent svarer samtidig, at en klar strategisk retning er fremmende for beslutningsprocessen. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt strategien er konkret nok, og om den er blevet kommunikeret bredt ud, så den kan bruges som pejlemærke for lederne, når de træffer beslutninger. 

Sparring anvendes i mindre grad

Et overraskende resultat i indikatoren er, at under halvdelen siger, at de tager deres lederkolleger med på råd for at kvalificere vigtige beslutninger. I stedet vælger lige så mange at drøfte problemstillingen med deres medarbejdere.

Det er vigtigt at involvere medarbejderne i beslutningsprocessen, men dialog med andre ledere kan være med til at kvalificere beslutningen, fordi de har kompetencer og position til at udfordre lederens tanker i højere grad end de øvrige medarbejdere. Derfor er det vores opfattelse, at kolleger på ledelsesplan i langt højere grad bør involveres, når lederne skal tage vigtige beslutninger.

Usikkerhed om ansvar

Et andet tankevækkende resultat i indikatoren er, at 61 procent af lederne svarer, at uafklarede, interne forhold ofte spænder ben for beslutningsprocessen. Det er dermed den forklaring, der angives af flest ledere. Og 60 procent siger samtidig, at klare, interne forhold fremmer beslutningskapaciteten. Resultatet tyder på, at mange virksomheder kæmper med en uklarhed om, hvem der beslutter hvad, som kan opstå, når der arbejdes i team på tværs i en funktionsopdelt struktur.

Indikatoren viser med andre ord, at der er plads til forbedringer, når det kommer til at skabe det bedste afsæt for at tage de rigtige og mest kvalificerede beslutninger i virksomhederne. Der er et klart misforhold mellem de beslutningsfremmende faktorer og de værktøjer, der rent praktisk anvendes i virksomhederne i forhold til at gøre det nemmere at få taget beslutninger og samtidig sikre, at det er de rigtige beslutninger, der tages.

Læs caseartiklen:

G4S pejler udelukkende efter strategien