Traditionelt og uændret fokus på effektiviseringer i virksomhederne

Krise eller ej – der arbejdes fortsat med effektiviseringer, og det er typisk administration og produktion samt serviceydelser, der fokuseres på. Men der er mere at komme efter

De seneste tre år har danske virksomheder haft et uændret fokus på effektiviseringer. Krisen har således kun medført ganske små udsving i virksomhedernes arbejde med at effektivisere, viser CfL Center for Ledelses nyeste indikatorundersøgelse.

Hele 93 pct. af de 354 deltagere i undersøgelsen fortæller, at de arbejder med effektivitetsforbedringer. 62 pct. gør det i høj grad og 31 pct. i nogen grad. Seks pct. gør det i mindre grad. Kun en pct. af de adspurgte gør det slet ikke.

Det er primært inden for administration og produktion samt på serviceydelserne, at der effektiviseres. 85 pct. gør det mod 72 pct. sidste år. Dermed er der skruet op for effektiviseringerne på området. Tallene for effektivitetsforbedringer i produktionen eller serviceydelserne er stadig højt og er steget med to pct. til 74.

Effekten er aftagende

Sammenfattende kan man se, at alle har fået noget ud af det, men effekten er mindre end for et år siden.

• 20 pct. af de deltagende respondenter i CfL Center for Ledelses undersøgelse oplever, at effektiviseringerne i høj grad har skabt de forventede resultater. Det er et fald på seks pct. på et år.

• 68 pct. har kun i nogen grad opnået de forventede resultater, hvilket er svagt stigende. Det samme er tallet for dem, der kun i mindre grad har set de ønskede resultater af deres effektiviseringer. Tallet er steget fra syv til ni pct.

Enten kan virksomhederne ikke blive mere effektive på de valgte indsatsområder, eller også anvender de metoderne forkert. En tredje mulighed kan være, at kulturen eller helhedstanken ikke sidder på rygmarven af de involverede.

De økonomiske resultater

Der er ikke overraskende en sammenhæng mellem effektiviseringer og de økonomiske resultater, men det er kun 27 pct. blandt dem med stigende indtjening, der i høj grad har oplevet, at deres effektiviseringstiltag har skabt de forventede resultater. Hele 67 pct. i denne gruppe har kun i nogen grad gjort den samme erfaring. Kun 12 pct. af dem med en faldende indtjening har oplevet, at effektiviseringer har givet de ønskede resultater.

Oversete områder?

Hvis virksomhederne ikke kan blive mere effektive på de traditionelle indsatsområder, kan der være andre veje at gå, viser undersøgelsen. Under halvdelen af virksomhederne i undersøgelsen fokuserer nemlig på effektiviseringer inden for salg, udvikling og logistik. Krisen har dog medført en mindre stigning i effektiviseringerne inden for salg og logistik, mens der er skruet ned for effektiviseringerne inden for udvikling.

Fokus andre steder

Blandt den lille gruppe af virksomheder på syv pct, som kun i mindre grad - eller slet ikke – arbejder med effektivitetsforbedringer, er der tre forklaringer, der skiller sig ud.

• 56 pct. har fokus på andre områder. Det er en stigning på 16 pct.
• 36 pct. mangler overblik over mulige forbedringsområder mod 20 pct. sidste år.
• 28 pct. har uklare målsætninger mod kun 13 pct. sidste år.

Det er ikke manglende økonomiske ressourcer eller medarbejdere, der er årsag til, at fokus ligger et andet sted, for mens 20 pct. sidste år gav det som forklaringen, er der kun henholdsvis syv og fire pct. som i dag peger på dette som årsagen til, at de kun i mindre grad arbejder med effektiviseringer.

Samme målsætning som før

Den hyppigste årsag til arbejdet med effektivitetsforbedringer er, at ledelsen ønsker at udnytte ressourcerne bedre. Her er tallet uændret på 75 pct. i forhold til året før. Halvdelen har ambitionen om at tjene flere penge, og halvdelen har et ønske om at højne kvaliteten af produkterne eller serviceydelserne. Det tal er faldet med 9 pct.

Kunderne involveres for lidt

Undersøgelsen viser ikke kun, at der er andre mulige indsatsområder at fokusere på, men at der også findes en række uopdyrkede muligheder mht. forbedringer – nemlig involvering af kunder og leverandører, som må siges at have et godt kendtskab til, hvad der kan være brug for. Det er der nemlig meget få, der gør.

• Kun ni pct. beder kunderne identificere forbedringsmulighederne, hvilket er en halvering i forhold til året før.
• Kun fire pct. anvender kunderne til at få implementeret  forbedringsmulighederne, hvilket også er næsten en halvering.
• Kun seks pct. involverer leverandørerne mht. identifikationen af mulige forbedringer, og kun fem pct. bruger leverandørerne til at implementere forbedringerne.
• To tredjedele af toplederne er til gengæld involveret, og det er dobbelt så mange som for et år siden.
• To tredjedele af den eller de berørte enheder i virksomhederne er involveret, og det er et fald på 15-20 pct.

Positivt er imidlertid, at hele 88 pct. arbejder i høj eller nogen grad med systematisk gennemgang af nøgleprocesserne i afdelinger og områder, når det gælder om at identificere mulighederne for forbedringer. 65 pct. gør det i hele virksomheden, og 59 pct. gør det gennem opsamling af forbedringsforslag. Kun 46 pct. gør det i høj eller i nogen grad gennem benchmarking op mod andre virksomheder.

For meget og for lidt af alting

Undersøgelsen afslører, at der ikke er nogen tydelig sammenhæng mellem det, som virksomhedslederne tror på virker, når der skal effektiviseres, og så det de rent faktisk gør. Tallene dokumenterer f.eks., at der gøres alt for meget ud af noget og for lidt af noget andet, som deltagerne mener virker. Her er nogle eksempler:

Læs caseartiklerne:

• Øget fokus på det menneskelige element når der skal effektiviseres
• Stærke ledergrupper skaber vellykkede forandringer