Virksomheders effektiviseringstiltag har skuffende effekt

Danske virksomheder har stort fokus på at øge deres produktivitet, men kun en fjerdedel oplever den forventede effekt. Det er resultatet i en undersøgelse fra CfL

Afsættet for undersøgelsen er Danmarks foruroligende lave vækst i arbejdsproduktivitet, og undersøgelsen afdækker, hvordan danske ledere arbejder med at skabe forbedringer i produktivitet og effektivitet.

Ni ud af ti virksomheder arbejder i nogen eller høj grad med forbedringer af effektivitet og produktivitet. Samtidig viser undersøgelsen, at virksomhederne prioriterer effektiviseringer uanset deres aktuelle markedssituation. Det tyder på, at lederne – krisetider eller ej – fokuserer på at få mest muligt ud af ressourcerne. Dog oplever kun 26 procent af lederne, at tiltagene skaber de forventede resultater.

Det er positivt, at dansk erhvervsliv tager produktivitetsudfordringerne alvorligt i både op- og nedgangstider. Men det er foruroligende, at indsatsen i så mange virksomheder viser sig at være forgæves. Det rejser spørgsmål om, hvorvidt lederne vælger de forkerte effektiviseringsredskaber, eller om lederne forventer sig for meget af redskaberne og glemmer, at redskaberne ikke i sig selv skaber forbedringer.

Optimale værktøjer bruges ikke

I hvert fald det første af disse spørgsmål er berettiget, viser undersøgelsen. Den tyder nemlig på, at ledere ikke tager de optimale redskaber i brug for at skabe effektiviseringer. For eksempel anvender 43 procent primært standardiserede værktøjer som for eksempel Lean, mens kun 35 procent mener, at værktøjerne faktisk kan hjælpe til at øge produktivitet og effektivitet.

Det tyder på en refleks til at tage typisk anvendte værktøjer i brug, selvom det lange, seje træk med at skabe en forbedringskultur og anvende bedste praksis måske kunne gøre en større forskel. Således mener 33 procent, at etablering af en forbedringskultur i særlig grad kunne hjælpe til at øge produktiviteten, men kun 24 procent arbejder med det. Og 38 procent mener, at udbredelse af bedste praksis vil gøre en forskel, men kun 33 procent arbejder med det.

Det manglende fokus på at skabe en forandringskultur antydes også af, at 35 procent af lederne ikke involverer de berørte medarbejdere i arbejdet med at skabe effektiviseringer. Til gengæld bruger 55 procent særligt nedsatte projektgrupper og 17 procent eksterne konsulenter til at identificere forbedringsmuligheder.

Forbedringskultur er vejen frem

Undersøgelsens resultater rejser altså spørgsmålet om, hvorvidt virksomhederne anvender deres ressourcer korrekt. Hos CfL mener vi, at effektiviseringsværktøjer har deres berettigelse, men det er afgørende, at der skabes en forbedringskultur, hvor effektiviseringer tænkes ind i den daglige drift, hvis værktøjerne skal have effekt.

Det kræver, at lederne i stedet for en topdown-styring inddrager de berørte medarbejdere i at identificere produktivitetsforbedringer, så medarbejdere og mellemledere naturligt tænker på, hvordan deres daglige arbejdsgange kan forbedres. 

Læs caseartiklerne:

Involvér medarbejderne i at arbejde smartere
Tænk stort men start i det små og bevar de højteknologiske arbejdspladser herhjemme