Den gamle Toldbod

Først lidt historie
CfL Center for Ledelse holder til i den oprindelige Toldbod, der blev opført til Frihavnens åbning i 1894. Bygningen er tegnet af arkitekt E. Schiødte, og blev i 1995 renoveret og moderniseret til det udseende, den har i dag. Med stor respekt for den charmerende historiske bygning er alle lokaler blevet udstyret med moderne komfort og AV-udstyr, så du får professionelle rammer om dit arrangement og samtidig et historisk indblik i den gamle toldbodfunktion.
Klassisk arkitektur
Toldbodens komplekse form er bibeholdt og på din rundtur i Toldboden møder du indretning og detaljer, der er med til at give dig et historisk indblik i den gamle toldbodfunktion.
Fra 2 til 210 personer
En rundtur i vores lokaler vil føre dig fra St. Vejerbod med plads til 210 personer, til de små lokaler i Tårnet, hvor der er en fantastisk udsigt over København.
