HR- og personaledirektører / HR- og personalechefer
Deltagerne bidrager i høj grad selv til videnopbygningen og udviklingen gennem egne oplæg og sparring, men vi inddrager også eksterne oplægsholdere, hvor disse kan tilføre særlig værdi til netværket.
Målgruppe
CfL tilbyder netværk for alle HR-ansvarlige på alle niveauer netværk fra koncern HR-direktører til HR-chefer uden personaleansvar. Netværkene sammensættes, så deltagerne har sammenligneligt ansvarsniveau, og netværkene er desuden sammensat efter deltagernes virksomhedsstørrelse, opgavesammensætning og interesser. En del netværk beskæftiger sig med hele HR-paletten, mens andre netværk er mere fokuseret enten mod HR-udvikling eller HR-administration.
Udbytte
Via sparring og erfaringsudveksling (også mellem møderne) samt input udefra bliver netværksdeltageren en dygtigere HR-direktør hhv. -chef, så virksomheden bliver bedre klædt på til kampen om kompetencerne.
Netværkene drøfter emner som HR-funktionens rolle og placering i virksomheden, forankring i forhold til virksomhedens strategi, dokumentation af HR-funktionens bidrag til bundlinien, HR-processen fra rekruttering over fastholdelse, udvikling og til afskedigelser. Emner som performance management, talentudvikling, kompetenceudvikling, løn & jura, leder- og medarbejderudvikling samt HR’s rolle ved outsourcing og fusioner er eksempler på temaer.
Møderne kan bygges op omkring cases fra deltagernes virksomheder og / eller HR-aktuelle temaer på tværs.
Netværkene har tilknyttet en virksomhedsrådgiver, der skaber rammer og relationer, faciliterer processer og deltager aktivt med tolkning og formidling af tendenser inden for ledelse.
Møder
Mødestrukturen varierer fra netværk til netværk med mellem 4-7 møder årlig, heraf typisk ét døgnmøde. Enkelte netværk har en årlig international studietur. Derudover deltager netværkene i CfLs HR-Netværkstræf i efteråret.
Pris
Prisen er afhængig af det enkelte netværks mødestruktur. Prisen dækker alle omkostninger til seniorrådgiver, ophold, forplejning, materialer og oplægsholdere.
Sådan kommer du videre
Har du lyst til at høre mere, kan du udfylde blanketten til højre, hvorefter du vil blive kontaktet af CfL eller kontakt:
Brian Højmark, seniorrådgiver - Netværk
Telefon: +45 8730 2134
Mobil: +45 2098 3934
E-mail: brh@cfl.dk

