Navigation



Netværk for Fag- og funktionsdirektører I

Målgruppe

Deltagerne er f.eks., men ikke udelukkende – Underdirektører, Vicedirektører, VP’ere og SVP’ere, IT-direktører, Forretningsudviklingsdirektører, Projektdirektører, Marketingdirektører, Salgs- og marketingdirektører, HR-direktører, Produktionsdirektører, Regions- og områdedirektører og Økonomi- og finansdirektører 

Deltagerne forventes af have arbejdet minimum 3 år på strategisk niveau og have en betydelig indflydelse på udviklingen af den organisation de er en del af.

Udbytte

Generelt kan følgende udbytte opnås ved en aktiv deltagelse i netværket:

  • Udvikling af din organisation og forretning
    • ved deling af viden og erfaringer med andre virksomheder
  • Udvikling af din egen personlige lederrolle
    • ved at afsætte tid og rum til sparring, afprøvning og refleksion
  • Udvikling af dit udsyn og dine karriereveje
    • ved at få etableret fortrolige relationer til ligestillede i andre brancher og funktioner

Netværkets formål er at bringe Fag- og funktionsdirektører, der arbejder på strategisk niveau sammen på tværs af fagområder. Blandt kendetegnende for denne gruppe er, at de typisk kommer fra større organisationer, arbejder strategisk og har betydelig indflydelse på virksomhedens udvikling, men ikke nødvendigvis har et stort antal medarbejdere i deres organisation.
Oplagte emner at diskutere i denne gruppe kunne f.eks. være effektiv strategiimplementering, forretningsudvikling, nye markeder, etik og ledelse, ledelse af forandringsprocesser, Turn Around ledelse, motivation, ledelsesroller og rollemodeller m.v.

Netværket er tværfagligt for at sikre, at deltagerne bliver udfordret med nye vinkler og tilgange til problemløsning. Dermed får de enkelte deltagere mulighed for sætte egen virkelighed i perspektiv og diskutere de fælles (og forskellige) udfordringer og problemstillinger man møder i nogle af de øverste ledelseslag i danske såvel som internationale virksomheder.
 
Nøgleordene for netværket er forretningsudvikling og ledelse
Netværket har til formål at skabe et forum for erfaringsudveksling og udvikling af ledelese i forskellige situationer, med udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og visioner samt input udefra. Med andre ord er der forretningsudvikling og ledelse i praksis, som den foregår i egen virksomhed/organisation. Hvad lykkes? – og hvad er det, der gør, at det lykkes? – Hvad kan gøres endnu bedre? – og hvordan? Og naturligvis også hvad vi kan lære af de fejl vi begår.

Herudover får du eksklusiv adgang til ”netværkstedet” på CfL Center for Ledelses hjemmeside. Her kan du komme i dialog med de øvrige netværksdeltagere om konkrete problemstillinger, finde materialer og referater fra tidligere møder m.v.

Desuden får du via ”netværkstedet” adgang til Ashridge Business Schools virtuelle læringscenter, som bla. indeholder anmeldelser/resuméer af bøger og litteratur inden for ledelse og virksomhedsudvikling og –drift. Hjælpeværktøjer til karriereudvikling, udviklingstrends, linksamlinger mv.

Møder

4 møder i alt pr. sæson, heraf 2 dagsmøder og 2 døgnmøder.

Beskrivelse

Vi udviser engagement og udfordrer hinanden på meninger, holdninger og viden.
Et netværk lever kun, når medlemmerne giver det liv! Det betyder, at man som netværksdeltager skal engagere sig og prioritere netværksmøderne højt i sin kalender.

Helt afgørende er den fortrolighed, der opbygges i gruppen og giver mulighed for åbent at dele udfordringer og erfaringer med andre og sætte sin egen viden i spil i nye sammenhænge.

Vi giver hinanden feedback på beslutninger og idéer samt sparring på konkrete udfordringer Desuden diskuterer og relaterer vi nye udviklingstendenser til hverdagen i egen virksomhed.
Netværkene har tilknyttet en virksomhedsrådgiver, der skaber rammer og relationer, faciliterer processer og deltager aktivt med tolkning og formidling af tendenser inden for projektledelse.

Pris

Prisen for deltagelse i 2012 er kr. 23.500,- ekskl. moms. Prisen dækker alle omkostninger til virksomhedsrådgiver, ophold, forplejning, materialer og oplægsholdere.

Sådan kommer du videre

Har du lyst til at høre mere, kan du udfylde blanketten til højre, hvorefter du vil blive kontaktet af CfL eller kontakt:

Profilbillede for Jan Dahlin

Jan Dahlin, virksomhedsrådgiver - Netværk
Telefon: +45 3348 8813
Mobil: +45 2098 3913
E-mail: jda@cfl.dk