Navigation



Netværk for direktører og øvrige direktionsmedlemmer

Vejen til udvikling af din egen og din organisations konkurrenceevne

Målgruppe

Administrerende direktører og andre direktionsmedlemmer.

Udbytte

Formålet i direktørklubberne hos CfL er, at du som topleder - gennem erfaringsudveksling, kvalificeret sparring og løbende præsentation af nye tendenser inden for strategisk ledelse - udvikler både din egen og din organisations konkurrenceevne.

Få sparring og andre virksomheders erfaringer på spørgsmål som:

  • Hvordan udvikler og implementerer jeg virksomhedens forretningsstrategi?
  • Hvordan kompetenceudvikler, rekrutterer og fastholder jeg mine medarbejdere?
  • Hvordan etableres forretning på nye markeder?
  • Hvordan arbejdes der med køb og salg af virksomheder?

Få et frirum til refleksion på dine daglige ledelsesdilemmaer:

  • Samarbejde med direktionskollegaer og øvrige ledergruppe.
  • Betjening af og samspil med bestyrelsen.
  • Gennemførelse af og implementering af organisationsændringer.
  • Integration af nye forretningsområder.

Der forudsættes, at deltagerne udviser et forpligtende engagement samt en stor fortrolighed i forbindelse med idé- og erfaringsudveksling. Indtrædelse i direktørnetværkene er kun mulig, såfremt de eksisterende deltagere ikke har indsigelser eller forbehold omkring konkurrencemæssige forhold eller andet, der kan virke hindrende for udvikling af et godt og fortroligt netværk.

Netværkene har tilknyttet en virksomhedsrådgiver, der skaber rammer og relationer, faciliterer processer og deltager aktivt med tolkning og formidling af tendenser inden for ledelse.

Møder

Netværkene mødes 4-5 gange årligt, som varierer mellem halvdagsmøder, heldagsmøder og døgnmøder. Mødested er hos CfL, ved døgnmøder i kursuscentre og endelig kan der, hvis der er særlige grunde hertil, forekomme møder hos deltagernes virksomheder. Alle deltagerne fra samtlige direktørnetværk inviteres en gang årligt til et Topledertræf.

Pris

Mellem kr. 16.000,- og kr. 23.000,- ekskl. moms, afhængig af mødestrukturen. Prisen dækker alle omkostninger til virksomhedsrådgiver, ophold, forplejning, materialer og oplægsholdere.

Sådan kommer du videre

Har du lyst til at høre mere, kan du udfylde blanketten til højre, hvorefter du vil blive kontaktet af CfL eller kontakt:

Profilbillede for Susanne Bonfils

Susanne Bonfils, netværkschef
Telefon: +45 3348 8862
Mobil: +45 5154 4162
E-mail: sbo@cfl.dk