INDIKATOR™ PitStop – Vækst

Som noget nyt følges offentliggørelsen af den seneste INDIKATOR™ op med en mulighed for at deltage i PitStop, hvor emnet VÆKST uddybes.

I rækken af PitStop vil vi komme nærmere ind på forskellige aspekter af VÆKST og blandt andet se på, hvordan man skaber en kultur, der orienterer sig mod vækst, kigge på forretningsmodeller og endelig se på, hvordan du i din organisation kan skabe en strategi, der skaber grobund for vækst.

PitStop 1: Vækst via udvikling af virksomhedskulturen

Vi forsøger på PitStop at blive klogere på, hvordan man kan skabe en kultur i virksomheden, der orienterer sig mod at skabe vækst og nye muligheder for virksomheden. Der vil være fokus på, hvilke barrierer der kan være – hvilke greb man kan tage i anvendelse for at skabe en mere vækstorienteret kultur.

PitStop 2: Vækst via udvikling af forretningsmodeller

I dette PitStop går vi dybere ind i mulighederne for at skabe vækst ved at give forretningsmodellerne et serviceeftersyn. Vi vil se på disruption og innovation i forhold til jeres forretningsmodeller.

PitStop 3: Virksomhedens positionering og vækststrategier

I dette PitStop vil vi arbejde med klassiske teoretiske modeller fra Ansoff, Abell, Porter m.fl. Modellerne anvendes som prismer, der hjælper os til at blive klogere på, hvordan vi i vores organisationer kan skabe en strategi, der kan medvirke til at skabe grundlaget for vækst.

Varighed og datoer

PitStop 1: 24. februar 2015, kl. 14.00 - 17.00
PitStop 2: 18. marts 2015, kl. 14.00 - 17.00
PitStop 3: 23. april 2015, kl. 14.00 - 17.00

> tilmelding her

 

PitStop bliver afholdt hos CfL, Folke Bernadottes Allé 45, 2100 København Ø.