Navigation



Tre metodiske kompetencer

Undervisningskompetence
Virksomheder lever i konstant forandring og konkurrerer i stigende grad på kompetencer. Globaliseringen presser sig på. Ændrede efterspørgselsmønstre, ny teknologi og skærpet konkurrence øger presset på lederens kompetencer.

CfL Center for Ledelse tilbyder lederudviklingsprogrammer på tre niveauer målrettet lederens aktuelle situation. Vi tilbyder lederudviklingsprogrammer til toplederen, som skal agere på det globale marked. Vi tilbyder udviklingsprogrammer for den erfarne og ambitiøse leder, der ruster lederen til fremtidens udfordringer i internationalt perspektiv; og vi tilbyder udviklingsprogrammer målrettet nye ledere, som savner redskaber til at navigere i rollen som leder.

Rådgivningskompetence
Samfundet er i konstant bevægelse. Markedet er i konstant bevægelse. Det stiller krav til ledere og virksomheder, som skal udvikle sig i takt med omgivelserne. Vi har den erfaring og viden, der skal til for at udvikle og flytte ledere og virksomheder.

Vi hjælper med at skabe klarhed. Klarhed over virksomhedens situation. Vi tilbyder systematisk rådgivning målrettet lederens eller virksomhedens aktuelle situation. Og vi tilbyder kompetent assistance til at føre udviklingen ud i livet.

Relationskompetence
CfL har en berøringsflade i dansk erhvervsliv, som er unik. Vi har et stærkt internationalt netværk med førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner, og vi faciliterer netværk for omkring 1.000 medlemsorganisationer.

CfL er mødestedet for at udvikle professionelle relationer. Vi formidler de rigtige kontakter mellem ledere og virksomheder. Vi har etableret mere end 50 forskellige leder- og HR-netværk, som er sammensat målrettet for at skabe det optimale, faglige udbytte for deltagerne.

Netværket tager udgangspunkt i den enkelte leders udfordringer. Og deltagerne får adgang til den nyeste viden og erfaring inden for ledelse og virksomhedsudvikling.