Vores jurister med speciale i HR-jura hjælper virksomheder og organisationer med rådgivning og sparring om HR-juridiske problemstillinger og konkrete personalesager.
Rådgivning
Vi tilbyder følgende inden for HR-juridisk rådgivning:
-
HR Jura Hotline – telefonisk rådgivning og sparring om HR-juridiske problemstillinger og konkrete personalesager
-
Rådgivning ‒ eksempelvis virksomhedsbesøg, gennemgang af ansættelseskontrakter, personalehåndbog, politikker og lignende
-
Deltagelse i:
- interne møder, f.eks. afdelingsmøder om særlige emner af interesse for jer
- forligsforhandlinger og -møder om f.eks. opsigelser
- konfliktmægling
- intern uddannelse af jeres HR-ansvarlige
Klippekort til HR-jura rådgivning
Køb et klippekort til vores jura-rådgivning og spare penge. Klippekortet kan bruges efter behov og som supplement til vores Hotline fx:
- compliance-gennemgang af ansættelseskontrakter, personalepolitikker, andre juridiske dokumenter og processer for at sikre overensstemmelse med HR-juraen,
- deltagelse i interne møder, fx afdelingsmøder om udvalgte emner efter virksomhedens valg,
- andre rådgivningsopgaver tilpasset virksomhedens behov fx support til HR funktionen, særligt tilpasset undervisning på engelsk mv.
HR Jura Hotline
HR Jura Hotline tilbyder telefonisk rådgivning og sparring om HR-juridiske problemstillinger og konkrete personalesager. Den er indeholdt i medlemsskabet i CfL. Vores jurister kan kontaktes på telefon +45 7023 0022 eller via e-mail hr-jura@cfl.dk.
Der er mindst fem gode grunde til at bruge HR Jura Hotline:
-
Tilgængelighed - CfLs jurister er ikke længere end en e-mail eller et telefonopkald væk – og kan kontaktes direkte uden telefonsluser og andre forsinkende mellemled.
-
Fortrolighed - vores jurister kan rådgive fortroligt om konkrete enkeltsager.
-
Hurtighed - hurtig hjælp er dobbelt hjælp. Og hurtige svar er et must, hvis man som leder står med eksempelvis en bortvisningssag. Derfor kan vi hjælpe med meget kort varsel – og som regel allerede under første telefonsamtale.
-
Erfaring og ekspertise - vores jurister har en bred berøringsflade til dansk erhvervsliv og kan derfor trække på en lang række erfaringer og ekspertiser fra specifikke brancher.
-
Sammenhæng - korrekt behandling af ledere og medarbejdere er en grundlæggende forudsætning for udøvelse af god ledelse. Det ved vi i CfL, og derfor rådgiver vores jurister altid ud fra det menneskelige aspekt.
Bog - Ansættelsen fra start til slut
Bogen 'Ansættelsen fra start til slut' giver adgang til en praktisk gennemgang af de grundlæggende HR-juridiske regler med udgangspunkt i funktionærernes ansættelsesvilkår og med fokus på de emner, vi erfaringsmæssigt ved, at HR-funktionen oftest stiller spørgsmål til.
Herudover indeholder bogen bl.a. en række paradigmaer, der kan bruges til inspiration eller som tjekliste for virksomhedens egne standarddokumenter.
De love, der henvises til, kan findes på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside www.bm.dk under Love og regler eller hos Retsinformation på www.retsinfo.dk.
HR Pipeline
CfL tilbyder en række kurser, som dækker arbejdet med at tiltrække og ansætte de rette ansøgere, sikre fastholdelse og udvikling af ledere og medarbejdere og have styr på procedurer og best practice i forbindelse med fratrædelse og afgang.
Læs mere om CfLs HR Pipeline her
Aktuel HR-jura
Aktuel HR-jura er en seminarrække bestående af fire formiddagsmøder, hvor du bliver opdateret på lovgivning, retspraksis og udviklingstendenser inden for HR-jura.
Aktuel HR-jura henvender sig til alle, der arbejder med HR, ledelse eller løn- og personaleadministration og gerne vil være fuldstændig ajour med HR-juraen.
Som deltager på Aktuel HR-jura er du altid opdateret på:
- Ny lovgivning inden for HR-området
- Den seneste retspraksis
- Nyt fra EU
Ud fra hvad der rører sig her og nu i virksomhederne, blandt politikerne, i pressen eller hos CfL tager vi på hvert møde et emne med særlig aktualitet op til grundig gennemgang og debat.
Hvor og hvornår
Aktuel HR-jura følger folketingsåret og består af fire formiddagsmøder à 3 timer i perioden oktober 2012 til juni 2013. Der udbydes 11 hold i København og to hold i Aarhus.
Tilmelding sker til et fast hold, men skulle du blive forhindret til et af møderne, kan du mod et mindre gebyr deltage på et af de andre hold.
Se yderligere information om de enkelte hold og tilmeld dig ‒ klik her.
HR-juraNyt
Vi udgiver hver måned et elektronisk nyhedsbrev med opdateringer og nyt inden for HR-jura.
