CfLs INDIKATOR™ om innovation 2011

Øget fokus på innovation har afløst krisestemningen

Virksomhedslederne involverer sig i stigende grad i udviklingen af nye ideer og produkter. Sammen med deres uundværlige, innovative medarbejdere er de ved at lægge krisen bag sig.


Efter flere års global krise har omkring 80 pct. af de danske virksomheder stadig innovation som en integreret del af deres strategi. Antallet af innovationsprojekter i de enkelte virksomheder er samtidig steget, idet andelen af virksomheder med flere innovationsprojekter er øget fra 15 pct. til 26 pct.

Meget tyder således på, at det, man kunne kalde ”midlertiden”, hvor alle ventede på bedre tider globalt, er blevet aflyst af virksomhederne selv, som nu gør noget aktivt for at komme videre. Kun mangler en større vilje til at lade sig inspirere af kunder eller andre eksterne samarbejdspartnere. Det er nogle af konklusionerne fra CfLs seneste INDIKATOR™ om hvordan det står til med innovationen i danske virksomheder.

Ledere og medarbejdere i spil

En meget klar tendens i INDIKATOR™ er, at ledelserne i langt højere grad end før er involveret i innovationsarbejdet. De seneste fire år har omkring 40 pct. af lederne været involveret, men det tal har taget et spring opad til næsten 60 pct. Ledernes involvering har absolut haft en effekt, for deltagerne i undersøgelsen mener i stigende grad, at drivkraften bag innovationen i virksomheden skyldes ledelsens bevågenhed og involvering. Synspunktet støttes af 39 pct. mod 32 pct. sidste år.

Selv om lederne i højere grad fokuserer på innovation, er det stadig medarbejderne, der udvikler de fleste nye ideer. Over halvdelen (52 pct.) af deltagerne i CfLs INDIKATOR™ peger således på, at den største drivkraft bag innovation i virksomhederne er innovative medarbejdere. 43 pct. peger på strategisk fokus som drivkraften.

Netværk, kurser og projekter

Når det gælder om at styrke innovationskraften satses der i høj grad på tværorganisatoriske projekter eller udvikling via netværk samt kursusaktiviteter. Det er altså i samspillet med andre fra ens egen organisation eller i mødet med mennesker fra andre virksomheder i netværk, at de fleste tror, der skabes grobund for innovation. Så mange som 70 pct. af deltagerne i INDIKATOR™ peger på tværorganisatoriske projekter. 60 pct. deltager også i netværk, og næsten halvdelen går samtidig kursusvejen for at komme videre.

Kun lidt over 10 pct. peger på Skunk Work-metoden efter amerikansk forbillede, hvor en gruppe medarbejdere får helt frie hænder til at løse en opgave og på den måde typisk skaber noget helt nyt eller anderledes.

Øget videndeling

Med til at styrke innovationen er også en øget vilje eller evne til at dele viden. 70 pct. gjorde det i 2006. Nu er tallet oppe på over 80 pct. Samtidig arbejdes der lige så godt som tidligere på tværs af funktionsområder og afdelinger, og muligheden for medarbejderne til selv at tilrettelægge og gennemføre deres arbejde er stadig høj. Over 90 pct. svarer i høj grad eller i nogen grad til dette spørgsmål, og det varierer sammenlagt kun lidt i forhold til tidligere.

For lidt inspiration udefra

CfLs INDIKATOR™ om innovation viser imidlertid også, at innovationsprocesserne i mange virksomheder kan blive for lukkede og projektorienterede. Kunder og andre interessenter anvendes ikke i tilstrækkelig grad som drivkraft bag nye innovationsprojekter. Kun en tredjedel af besvarelserne peger på, at drivkraften findes i et samarbejde med kunder eller andre eksterne partnere. Og lidt færre lader sig inspirere af nye tendenser eller konkurrencen i markedet.

Når det gælder idéudviklingen svarer alligevel 62 pct., at kunderne involveres på dette stadium, og at kunderne også er med i halvdelen af tilfældene, når der skal testes og udvikles en prototype. 33 pct. har også kunderne med, når der skal evalueres.

Interne barrierer

Barriererne for innovation synes at være de samme i år som sidste år. Lidt over 60 pct. mener den daglige drift dominerer dagsordenen. Næsten halvdelen peger på manglende tid. En fjerdedel peger på manglende samarbejde på tværs af funktionsområder og afdelinger. Færre deltagere i INDIKATOR™ end tidligere bruger i år manglende finansielle ressourcer som undskyldning for eventuel manglende innovation. Kun 25 pct. nævner dette som en udfordring, mens 33 pct. pegede på det i 2009.

Relativt få tillader fejl

Deltagerne i INDIKATOR™ peger indirekte på, hvor der er noget at hente, når det drejer som om at skabe innovation. I gode innovationsmiljøer er det nemlig tilladt at fejle, for ellers er der ingen, der tør forsøge noget nyt. Men det er der næsten en femtedel af virksomhederne, der kun i ringe grad tillader. Over 50 pct. accepterer i nogen grad, at der sker fejl. Kun 25 pct tillader i høj grad, at det sker og dermed er det i princippet kun en fjerdedel af virksomhederne, der har meget gode vilkår for innovation.

Skaber værdi af indsatsen

Samtidig tyder tallene fra INDIKATOR™ på, at virksomhederne på trods af indsatsen kan være i tvivl om, hvorvidt de i virkeligheden gør nok og er bevidste nok omkring arbejdet med innovation. Det samlede tal for, hvorvidt virksomhederne arbejder bevidst med at skabe innovation, er nemlig faldet en smule de seneste fire år – fra 94 pct. i 2006 til 85 pct. i 2010.

Virksomhederne synes til gengæld selv, at de er gode til at skabe værdi ud af deres innovationsprojekter. Situationen på dette område er tilbage på næsten samme niveau som i 2006 efter et mindre fald i de seneste tre år. Således mener mindst 75 pct. af deltagerne i INDIKATOR™, at virksomhederne i dag er gode til at skabe værdi af innovationsarbejdet.