Forretningsudvikling
Der er ofte en skærende kontrast mellem virksomhedernes strategiske overvejelser, herunder organisatorisk gearing, og det organisationsdesign, der bliver produktet af refleksionerne
CfLs undersøgelse om organisationsdesign viser, at tre ud af fire virksomheder inden for de sidste 2-3 år har ændret deres organisationsdesign.

Øget hastighed, øget individualisering og øget usikkerhed er alle faktorer, der påvirker kompleksiteten af ledelsesopgaven. Jo bedre organisationsdesignet kan understøtte den sammenhængskraft, der skal være i organisationen, jo mere tid til ledelse. Fremtidens succesrige virksomheder bør i højere grad være i stand til at tilpasse og forandre sig med kort varsel. Det stiller krav til virksomhedernes organisatoriske opbygning, der skal kunne modsvare kravet om udpræget fleksibilitet.
Arbejdet med organisationen står højt på virksomhedernes agenda, og der synes at være fuld opmærksomhed på, at udmøntning af strategien kræver organisatorisk gearing.
