Talent Management
Find morgendagens talenter. Talent Management er en langsigtet og målrettet investering i jeres virksomheds konkurrenceevne
Stigende og individuelle krav fra medarbejderne, forventet knaphed på kvalificeret arbejdskraft, øges pres på virksomheders omstillingsevne og kontinuitet, markedsvilkår, der kan ændre sig på rekordtid, øget fokus på innovation og viden og ikke mindst den omsiggribende globalisering gør det nødvendigt at finde og udvikle de talentfulde medarbejdere.
Har din virksomhed de fornødne talenter, som kan træde til og overtage, hvis en mellemleder eller specialist vælger at søge nye udfordringer uden for virksomheden? Samme problematik gør sig gældende, når den kompetente leder forfremmes til en højere stilling i virksomheden? Hvem har potentialet til at overtage stillingen?
Et af de vigtige elementer i fremtidssikringen er, at din virksomheden systematisk udvikler og plejer talentmassen blandt medarbejderne. Det er ikke nok at sende medarbejdere på kursus i ny og næ. Rammerne for, at talenterne kan udfolde sig, skal også tilrettelægges.
En målrettet og strategisk indsats på området - Talent Management - handler om at øge effektiviteten og værdien af din virksomheds menneskelige ressourcer.
Det starter med et overblik over, hvilke ressourcer – ledere og specialister – din virksomhed allerede har. Indsatsen skal fokuseres på at udvikle potentialerne. Talent Management går ud på at finde frem til, hvad den enkeltes styrker er, samt hvordan de kan komme mest effektivt i spil.
Det drejer sig ikke alene om at finde de dygtigste, men om at stille skarpt på og målrette alles bidrag. At optimere, så den enkelte medarbejdere vokser og finder energi og overskud til også at tage fat på sine mindre stærke områder.
Talent Management kræver vedholdende arbejde. Det kræver ressourcer – både tid og penge. Og er arbejdet først begyndt, giver det bagslag i form af demotivation blandt medarbejdere, hvis tiltagene standses eller løber ud i sandet.
Men udbyttet er tilsvarende stort – specielt i en tid, hvor der er kamp om den kvalificerede arbejdskraft, og hvor medarbejdernes kompetencer er særligt videnvirksomheders væsentligste konkurrenceparameter.
Det grundlæggende formål er at skabe vækst og merværdi for både virksomheden og den enkelte medarbejder. I sidste ende skabes de forretningsmæssige resultater bedst af mennesker, der er motiverede, brænder for noget, som føler sig værdsat og anerkendt, og som kan se muligheder for i sig selv at gøre en ekstra indsats.
Annette Elgaard Bøttger, chefrådgiver - Erhvervspsykologi
Telefon: +45 3348 8872
Mobil: +45 2098 3908
E-mail: aeh@cfl.dk



