CfL-Klubhusmøde

Sådan lykkes du med purposedrevet ledelse

Lær af CfL og andre organisationer, der arbejder med purpose. 

Gratis for medlemmer

Grundfos er sat i verden for at levere rent drikkevand til alverdens befolkning. To Good to Go bekæmper madspil for milliarder, og CfLs ædle formål er at løfte ledelseskvaliteten i Danmark.

Enhver organisation med respekt for sig selv har i dag et højere formål – er purposedrevet om man vil – og for at tiltrække unge talenter og kritiske forbrugere er det altafgørende med et purpose, der rækker langt ud over bundlinjen.

Det er både nødvendigt og sympatisk, men i den gode sags tjeneste er vi tilbøjelige til at overse, at purpose ikke nødvendigvis skaber mening for medarbejderne. Og i forlængelse af det: Det er betydeligt lettere at formulere et ædelt formål end at få formålet til at leve i organisationen.

På dette klubhusmøde får du en indføring i, hvordan din organisation kan arbejde med purposedrevet ledelse, der giver mening. Dagens vært er Jacob Grum-Schwensen, seniorrådgiver i CfL.

Deltag selv i diskussionen på baggrund af oplæg om: 

Derfor skal du bruge antropologien

Ved Rasmus Thomsen, Design Director og Partner i IS IT A BIRD

Der skal fire parametre til at bygge et godt purpose: 1. Tag afsæt i organisationens kultur og særlige værdier 2. Vær forankret i virksomhedens historie og rødder 3. Giv svaret på, hvilken forskel virksomheden vil gøre i samfundet. 4. Skab en autentisk kobling til virksomhedens kunder og andre stakeholdere.

Hør, hvordan det strategiske innovationsbureau IS IT A BIRD arbejder med de fire parametre ved hjælp af bl.a. antropologien. Mød Rasmus Thomsen, der har rådgivet ikoniske Nike og kalder sig selv for en innovationsnørd med et hjerte for at skabe værdi for mennesker. Rasmus har et ben inden for både samfundsvidenskab og design.

Processen frem mod purpose

Ved Dennis Hindsberg, CEO i Plandent

Plandent er en virksomhed med fire forretningsområder: Software, services, forbrugsvarer og kurser. Hertil kommer en række nye forretningsinitiativer, der enten får flyvehøjde eller bliver aflivet allerede i udviklingsfasen ved test sammen med kunderne. Det lyder kompliceret, men de forskellige forretningsområder er bundet sammen af et fælles formål, højt tilhørsforhold til organisationen og personlig udvikling af medarbejderne.

Hør om de tre hjørnesten i arbejdet med purposedrevet ledelse og forretningsudvikling i Plandent. Få indblik i, hvordan virksomheden gennem de seneste år har arbejdet med at skabe en meningsfuld arbejdsplads.

Troen på treenigheden

Ved Jacob Grum-Schwensen, seniorrådgiver i CfL

Magien sker, når du formår at skabe sammenhæng mellem dit personlige purpose, medarbejdernes purpose og virksomhedens purpose. Hvordan gør du? Få et bud fra seniorrådgiver Jacob Grum-Schwensen, der er vært på dagen.

Jacob Grum-Schwensen har over 30 års erfaring med ledelse på alle niveauer og i vidt forskellige virksomheder. Hans rådgivningsopgaver spænder fra personlig coaching til udrulning af globale strategier i C25-selskaber. Er officersuddannet i Forsvaret suppleret med en række certificeringer.

Tilmeld dig arrangementet

Tilmelding

Ved tilmelding skal du acceptere vores forretningsbetingelser og privatlivspolitik

Har du spørgsmål?

 

Pia Fuglsang Bach
Community chef

T: +45 5154 4149
M: pba@cfl.dk

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik


Kommende arrangementer

Nye ledere

Teamledelse

Skab motivation, forbedret samarbejde og øget performance gennem målrettet teamledelse

DKK 19.500,- / 23.000,-

6. maj 2021

4 dage

København

HR-kurser

HR-jura

Må man nævne alder i en stillingsannonce? Er der forskel på fritstilling og suspension? Kan man opsige en medarbejder under sygdom?

DKK 9.300,- / 10.900,-

9. marts 2021

2 dage

CfL

Personlig udvikling

Den nye forhandler

Du lærer at bruge forhandlingsteknik med udgangspunkt i interesser

DKK 10.600,- / 11.900,-

15. marts 2021

2 dage

IDA Conference