CfL-Klubhusmødet afholdes i København og livestreames til lokale arrangementer rundt om i landet.

  • Pris Medlemseksklusivt: Indeholdt i medlemskab
  • Varighed20. marts 2020 kl. 9:00 – 12:00
  • Sted

Hemmeligheden bag en organisations succes er ofte stærke teams, og det er i højere grad end nogensinde grupper frem for enkeltpersoner, der er med til at gøre en forskel. Men hvordan skaber man effektive teams? Hvad siger eksperter? Hvordan fungerer det i andre virksomheder?

Som ledelses- eller HR-ansvarlig er det bl.a. din opgave at sikre, at hierarkier i grupper og teams er baseret på kompetence og ikke på dominans, anciennitet eller ligefrem bluf. Hvordan gør du det?

Få et bud på dette CfL-Klubhusmøde, hvor du bl.a. hører oplæg om:

Sådan arbejder TDC med high performance teams
Ved Gry Egstrup, vicedirektør, People Development i TDC Group.

Data er en af nøglerne i TDC’s arbejde med high performance team, der er et centralt værktøj i koncernenes arbejde med effektive teams. Et andet vigtigt tema er diversitet og inklusion. Hør meget mere, når du møder Gry Egstrup, der har over 15 års erfaring med talent- og lederudvikling fra virksomheder som PFA Pension, Maersk Line og DONG Energy. Gry har været HR ansvarlig på både den nationale og globale scene. 

Sådan bruger Verdo testværktøjer i sammensætningen af teams
Ved Lone Abdene, HR-chef i Verdo

Jungiansk Typeindeks, JTI, er et af de mest anvendte testværktøjer i Energi- og forsyningsselskabet Verdo anført af HR-chef Lone Abdene. Hvorfor netop dette værktøj, hvor ligger muligheder og begrænsninger? Lone Abdene har næsten 20 års erfaring med HR fra både offentlige og private virksomheder. 

Dagens vært er Troels Gottlieb, seniorrådgiver i CfL

Troels Gottlieb er uddannet psykolog og har en ph.d. i personlighed og ledelseseffektivitet.