CfL-Klubhusmødet afholdes i København og livestreames til lokale arrangementer rundt om i landet.

  • Pris Medlemseksklusivt: Indeholdt i medlemskab
  • Varighed4. december 2019 kl. 9:00 – 12:00
  • Sted

Diversitet på tværs af alder, kultur og køn er ikke et mål i sig selv, men det er veldokumenteret, at diversitet i de øverste ledelseslag skaber bedre beslutningsprocesser og i sidste ende bedre resultater. I dag er diversitet i høj grad også et konkurrenceparameter, fordi det øger forståelsen af markedet, og fordi beslutningstagerne i højere grad afspejler forbrugerne. 

I Danmark har diversitetsdagsordenen fået fornyet kraft gennem de seneste år, men der er langt igen. Både erhvervsledere og politikere er enige om, at lovgivning ikke er vejen frem, så spørgsmålet er, hvad der så skal til?

Det får du ideer, inspiration og værktøjer til på dette CfL-Klubhusmøde, der faciliteres af Christina Lundsgaard Ottsen, seniorrådgiver i CfL. Christina har en ph.d. i tværkulturel diversitet og har blandt meget andet rådgivet om diversitets- og inklusionsstrategi.

Du møder også Anja Monrad, øverste chef for amerikanske Dells aktiviteter i Central- og Østeuropa. Hør om hendes erfaringer som topleder i en meget mandetung IT-branche, og få indblik i hvordan hun i årevis har arbejdet med diversitet - både i egen virksomhed, via tillidsposter og gennem interesseorganisationer.

På CfL-Klubhusmødet bliver du præsenteret for konklusionerne i CfL-Undersøgelsen om diversitet i ledelse.  Program opdateres.

CfL-Klubhusmødet afholdes i København og livestreames til lokale arrangementer rundt om i landet. Når du tilmelder dig, bliver du bedt om i menuen at vælge, hvor du ønsker at deltage.