CfL-Klubhusmødet afholdes i København med lokal livestreaming til Aalborg og Vejle.

  • Pris Medlemseksklusivt: Indeholdt i medlemskab
  • Varighed25. oktober 2019 kl. 9:00 – 12:00
  • Sted

Forandringer er et vilkår. De sker hele tiden, og forandringsledelse er i dag en af de vigtigste og mest udbredte ledelsesdiscipliner. 

På dette CfL-Klubhusmøde bliver du introduceret til metoder og  best practice i andre organisationer.  

Vi indleder med et oplæg om forandringsledelse i IKEA.

IKEA excellerer i forandringsledelse og innovation, og på dagen får du et enestående indblik i den globale koncerns omstillingen til cirkulær økonomi. Det er et gigantisk projekt født af nye krav fra kunderne, og for at nå i mål opererer koncernen med forandringsledelse og design af nye løsninger i alle led. I spidsen for det hele står Pia Huusfelt, Business Leader, Global i IKEA Group. Hør, hvordan samfundsansvar helt konkret kalder på innovation og ledelse af nye løsninger og processer.

Du møder også Ann-Christina Matzen Andreasen, centerleder for Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret, JAC, i Gentofte Kommune. I 2018 blev JAC kåret som Danmarks bedste offentlige arbejdsplads, og i år fulgte titlen som Europas bedste. Hør, hvordan Ann-Christina Matzen Andreasen har nået dertil. Hvordan kan man helt konkret skabe bedre resultater for borgere og medarbejdere gennem ledelse? Ann-Christina Matzen Andreasen er medforfatter til "Ledelse i virkeligheden."

CfL-Klubhusmødet faciliteres af chefrådgiver Jesper Bubandt Toft, der har mange års erfaring som leder og ledelses-udviklingskonsulent på alle niveauerer.

Du bliver også præsenteret for resultaterne af CfL-Undersøgelsen om forandringsledelse. 

Pia Huusfelt 

Business Leader, Global i IKEA Group siden 2016 med ansvaret for koncernens omstilling til cirkulær økonomi. Pia Huusfelt har tidligere haft en række ledende stillinger, herunder som CEO i Profil Optik og Group HR Manager i Coop. Er medlem af bestyrelsen i et stort kommunikationsbureau og DTU polytekniske forlag.

Ann-Christina Matzen Andreasen

Er  uddannet folkeskolelærer og cand.mag. i psykologi og pædagogik. Har været offentlig leder i 13 år. Centerleder på Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret siden 2012. Er desuden foredragsholder og forfatter. Har skrevet bogen "Ledelse" i virkeligheden" i samarbejde med Alfred Josefsen og Rikke Strøyer Christophersen. 

Når du tilmelder dig, bliver du bedt om i menuen at vælge, hvor du ønsker at deltage.