• Pris Medlemseksklusivt: Indeholdt i medlemskab
  • Varighed26. oktober 2018 kl. 9:00 – 12:00
  • Sted

Vores KLUBHUSMØDE™ afholdes både i København og rundt om i Danmark. Vi livestreamer fra København og holder KLUBHUSMØDE™ lokalt ude hos medlemsvirksomheder, hvor medlemmer samles om KLUBHUSMØDE™. Kontakt os, hvis du kan og vil være vært for et KLUBHUSMØDE™. Når du tilmelder dig et KLUBHUSMØDE™ bliver du  bedt om i menuen at vælge, hvor du ønsker at deltage.

På et KLUBHUSMØDE™ præsenteres data fra CfLs INDIKATOR™, der understøttes af en ekspert og en åben ærlig case. Kom og hør hvad andre ledere gør i forhold til dette tema, som CfLs Forum for Værdiskabelse har defineret som et forretningskritisk område.

Program

Disruptionbegrebet er omstridt og fremstår ofte uklart. Ifølge Harvardprofessorerne Clayton M. Christensen, Michael Raynor og Rory McDonald beskriver begrebet en teknologisk udvikling, hvor innovationer af produkter og services grundlæggende ændrer en eksisterende branches forretningsmodeller ved nye produktionsformer, organiseringer eller produktionsprocesser – med vidtrækkende konsekvenser for den pågældende branche til følge. Vi har til dette KLUBHUSMØDETM inviteret Professor Jan Damsgaard fra CBS. Jan er leder for institut for digitalisering, der for andet år i træk rangerer som det stærkeste i Europa forskningsmæssigt. Jan forsker i forretningsstrategier for digitalisering, disruption, platformsøkonomi, Big Data og Internet of Things. Derudover er Jan Damsgaard medlem af regeringens Disruptionråd. I sit indlæg vil Jan sætte fokus på megatrends og mindset blandt ledere om disruptiv innovation. Er det en trussel eller en mulighed? Hvordan ser vi de tidlige tegn på disruption i netop min branche m.v.

Præsentation af INDIKATORTM om Disruption
v/chefrådgiver Ejner Jacobsen, CfL

Er Disruption en trussel eller en mulighed?
v/professor Jan Damsgaard, CIBI, CBS

Kom og bliv inspireret, udfordret og hør, hvad andre ledere gør, når de arbejder med disruption. Vi starter med en kop kaffe og en choko-rug, og afslutter arrangementet med en frokost.  

Hjælp os med at reducere madspild, og meld dig til uden frokost, hvis du skal gå tidligt.  

Vi oplever stor tilslutning til vores KLUBHUSMØDE™, og opfordrer derfor til hurtig tilmelding, hvis du vil sikre dig en plads.

Tilmeld dig arrangementet ved at udfylde nedenstående