KLUBHUSMØDE™ om Future Fit

- er din virksomhed klar til at tage et samfundsmæssigt ansvar?

Vores KLUBHUSMØDE™ afholdes både i København og rundt om i Danmark. Vi livestreamer fra København og holder KLUBHUSMØDE™ lokalt ude hos medlemsvirksomheder, hvor medlemmer samles om KLUBHUSMØDE™.

  • Pris Medlemseksklusivt: Indeholdt i medlemskab
  • Varighed1. marts 2019 kl. 9:00 – 12:00
  • Sted

Den storpolitiske scene er præget af oprør mod grådighed og globalisering, klimakrise og ulighed. Samtidigt buldrer den teknologiske udvikling frem, og det vender op og ned på arbejdspladser og forretnings-modeller. Verden kalder på forandring. Den kalder på ledere og virksomheder, der tør tage et større samfundsmæssigt ansvar.

Vær med når CfL i samarbejde med Märk inviterer til KLUBHUSMØDE under overskriften Future Fit – er din virksomhed klar til at tage samfundsmæssigt ansvar? Få indsigt i omverdenens forventninger til, hvordan vi skaber succesfulde forretninger i fremtiden. Hvor kan din organisation sætte ind? Hvad kræver det af dig som leder?

På CfL-klubhusmødet præsenterer vi resultaterne af en omfattende undersøgelse af danske lederes ambitioner og indsats i forhold til at løfte et ansvar, der rækker ud over bundlinjen. Undersøgelsen går under navnet CfL-indikator, og den giver en række vigtige pejlemærker for, hvor dansk erhvervsliv er på vej hen.

Du bliver desuden præsenteret for en case-virksomhed, der har gjort bæredygtighed til den bærende forretningsmodel. Mød Anders Barsøe, CEO i Letz Sushi, og hør, hvordan han gennem certificerede fisk, økologiske ris og et benhårdt fokus på bæredygtighed i samtlige processer, har forvandlet en udfordret kæde til i dag at være Europas første sushikæde med 100 procent bæredygtig fisk.

Klubhusmødet facilites af Chefrådgiver Jesper B. Toft, ekspert i forandringsledelse og organisationsudvikling og en af CfLs mest erfarne ledelsesudviklingskonsulenter. Du møder også to erfarne corporate activists, Nille Skalts og Nicoline Olesen. De er begge partnere i konsulenthuset Märk, der har speciale i at hjælpe virksomheder med at bruge kerneforretningen til at løfte de store samfundsudfordringer.    Med Jesper som gennemgående facilitator kan du være sikker på at blive inddraget. Du vender hjem med uro i kroppen, men også konkrete ideer til, hvordan du tager fat i din egen virksomhed.   

Når du tilmelder dig klubhusmødet bliver du  bedt om at vælge, hvor du ønsker at deltage. Hjælp os med at reducere madspild, og meld dig til uden frokost, hvis du skal gå tidligt.  

Vi oplever stor tilslutning til vores KLUBHUSMØDE™, og opfordrer derfor til hurtig tilmelding, hvis du vil sikre dig en plads.