Hvis du vil skabe forandringer i din organisation, så er adfærdsdesign det nye værktøj. Eller er det? Velkommen til heldagskonference, hvor eksperter og praktikere indfører dig i tidens nok hotteste ledelsesdisciplin.

  • Pris Medlemmer: 2.500 ekskl. moms / Andre: 4.000 ekskl. moms. Tag en ven med til halv pris
  • Varighed8. november 2019 kl. 9:00 – 16:00
  • Sted CfL

Forandringsledelse er en udbredt ledelsesdisciplin, og inden for de seneste par år er begrebet adfærdsdesign blevet det værktøj, der kan få forandringer til at blive til virkelighed.

Bevægelsen er godt hjulpet af Morten Münster, der i bogen med den finurlige titel ”Jytte fra marketing er desværre gået for i dag” i veloplagt form giver sin udlægning af, hvordan adfærdsdesign kan bruges til at skabe forandringer i den virkelige verden.

Siden – og formentlig utilsigtet - er adfærdsdesign begyndt at florere som den hellige gral inden for ledelse. Men hvad er adfærdsdesign egentlig for en størrelse?

Få svaret på denne konference, hvor du på bare én dag bliver introduceret til de bagvedliggende teorier suppleret med erfaringer fra den virkelige verden.

På konferencen får du omlæg om

De drivende kræfter bag adfærdsdesign
Ved Frederik Øvlisen, ekstern lektor og ph.d., Københavns Universitet, Økonomisk Institut. Frederik beskæftiger sig med adfærdsdesign i tre forskellige kontekster: Undervisning af studerende, som seniorøkonom i rådgivningsbranchen samt i filmbranchen.

Ubevidste biases og de skjulte fælder i beslutningsprocesser
Ved Alexander Sebald, lektor og Ph.D, Københavns Universitet, Økonomisk Institut. Hør bl.a., hvorfor begreber som overmod, aversion mod tab og tvetydighed er relevante i forbindelse med HR-arbejdet samt ved talent- og udviklingsprogrammer. 

De røde lamper: Den etiske dømmekraft
Ved Morten Sørensen Thaning, filosof, lektor og Ph.d. samt Johan Gersel, filosof og ph.d – begge fra CBS, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. Det er en ledelsesopgave at træffe beslutninger - ofte rigtigt mange hver evigt eneste dag – men hvilke effekter kan adfærdsdesign have på vores beslutninger og ikke mindst vores etiske dømmekraft? Hør om de etiske implikationer ved nudging og adfærdsdesign. Hvornår skal de røde lamper lyse?

Cases med best practice 

Cases på dagen er hentet fra Novo Nordisk og Københavns Lufthavne, hvor fremtrædende ledere deler ud af deres egne erfaringer. 

Fire inspirationsspor

På dagen udbyder vi inspirationsspor. I tre af dem giver CfLs erfarne rådgivere deres perspektiv på adfærdsdesign. I det fjerde kan ud høre mere om, hvordan Novo Nordisk bruger adfærdsdesign til ændre på tunge beslutningsgange i en kultur præget af eksperter.   

1: Implementering af forandringer

Kick-off, Go-live eller Launch. Det er typiske overskrifter på alle de mange forandringsprojekter, din virksomhed udruller. De konkurrerer om din tid og opmærksomhed, så kom og hør, hvordan du med fordel - helt eller delvist - kan anvende adfærdsdesign til at skabe en smidig og naturlig implementering.
Ved Pernille Græsdal Beck, psykolog og chefrådgiver i CfL.

2: Tag din egen udfordring med

Kom og afprøv forskellige metoder til adfærdsdesign. Tag din egen udfordring med. I processen vælger vi, hvilke udfordringer vi vil arbejde med. Vores metoder er co-creation, flexible focus og rapid prototyping. I et rapid prototyping-miljø afprøver vi løsninger, som vi tester og forbedrer på stedet.
Ved Jesper Bubandt Toft, psykolog og chefrådgiver i CfL.

3: Sådan minimerer du bias

Du har sikkert hørt om bias, men her går vi i dybden og undersøger, hvilken rolle forskellige former for bias spiller i vores beslutningsprocesser. Vi har specielt fokus på rekruttering, stereotyper og gruppetænkning. Kom og bliv udfordret af forskellige dilemmaer. Og bare rolig: Vi skal nok nudge dig i den rigtige retning.
Ved Christina Lundsgaard Ottsen, psykolog og Ph.D, seniorrådgiver i CfL.

4: Ingen dør af en slåfejl

Novo Nordisk er en forskningstung virksomhed, og når det gælder udvikling af nye produkter, er det indiskutabelt, at alle formalier skal være på plads. Forskning kalder på grundighed og godkendelse i mange, mange led, men det gør interne notater, mødereferater eller power points ikke nødvendigvis. Hør, hvordan Novo Nordisk har brugt adfærdsdesign til at lette de interne processer i en ekspertkultur.
Ved Mette Nørr Gantzhorn, Global Head of Diversity & Inclusion i Novo Nordisk.    

Se det fulde program her

Tilmeld dig nedenfor