Sæt den fortravlede hverdag på pause. Tag en dag ud til at vandre dig klogere på dig selv og dine værdier - og bliv mere afklaret som menneske. Lær samtidig den filosofiske samtaleform protreptikken at kende.

  • Pris Medlemmer: 4.200 kr. (ex. moms) / Andre: 4.200 kr. (ex. moms)
  • Varighed27. juni 2018 kl. 8:00 – 18:00
  • Sted

Udfyld formularen nederst på denne side, for at tilmelde dig det kursus, du ønsker at deltage i.

Pilgrimmene vandrede som en mental renselsesproces. Kierkegaard gjorde det også for ca. 200 år siden og udtalte bl.a. ’Der findes ikke et problem, der er så stort, man ikke kan gå sig fra det.’

Vi vandrer, fordi samtalen flyder lettere, og fordi forskning har dokumenteret, at vi tænker bedre og mere kreative, når kroppen aktiveres, ligesom det reducerer stress og skaber velvære.

Dit udbytte
Målet med dagen er at afklare dine personlige værdier, der bærer dit arbejdsliv, men hvad du tager med videre afhænger af dig, og den vandring, du påbegynder på dagen. 

Vi kan til gengæld sige, hvad tidligere deltagere har fået ud af at deltage:

  • Øget robusthed i mødet med modstand og svære beslutninger
  • Større personlig afklarethed, ro og fokus
  • Mere tydelig og troværdig personlig kommunikation
  • Inspiration til en mere coachende og inspirerende tilgang
  • Styrke til at skabe ejerskab og følgeskab i organisationen

Iindhold og form
På dagen arbejder vi primært med to metoder, nemlig protreptik (værdibaseret / filosofisk coaching) og material story telling (redskab til afklaring af tavs viden). Gennem parvise samtaler der foregår i bevægelse og ved brug af medbragte spørgerammer, kommer deltagerne bl.a. til at være hinandens mentorer, der henholdsvis stiller og svarer på værdimæssige spørgsmål.

Deltagerne får metoderne med hjem som redskaber, de selv kan bruge.

Underviser
Jakob Aagaard fra Aagaard Consult er Master i Business Coaching, og har ca. 15 års erfaring med leder- og medarbejderudvikling fra internationale virksomheder i ind- og udland. Han samarbejder bl.a. med Aalborg Universitet, og er medforfatter til bogen Quantum storytelling. Walk to Explore-Konceptet er velafprøvet af mere end 700 personer, både ledere og medarbejdere siden 2014. Tidligere deltagere kommer bl.a. fra Maersk, COWI, IKEA, DONG/Ørsted, Novo Nordisk, Folketinget, kommuner og ministerier.