Bliv klogere på databeskyttelse i ansættelsesforhold

Temamøde 2 – GDPR og medarbejderens rettigheder

Synes du også, at databeskyttelsesreglerne er svære i ansættelsesforhold? Så fortvivl ikke. På tre temamøder går CfL i samarbejde med Labora Legal i dybden med reglerne.

  • Pris Medlemmer: 2475,- pr. møde / Andre: 2975,- pr. møde
  • Varighed6. juni 2019 kl. 9:00 – 12:30
  • Sted CfL

Vi tager afsæt i databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og Datatilsynets vejledning om databeskyttelse i forbindelse med ansættelsesforhold.

Vi ser på, hvordan HR sikrer, at medarbejderne får oplysninger om, hvilke personoplysninger virksomheden har om dem, og hvad deres rettigheder er. Vi har særligt fokus på:

  • Virksomhedens oplysningspligt
  • Retten til indsigt – hvad har medarbejderen ret til at se? Både i personalesagerne og alle de andre oplysninger?
  • Retten til berigtigelse
  • Retten til sletning – hvad kan slettes? Og hvad skal slettes?
  • Kontrolforanstaltninger – herunder e-mails, adgangskort, tidsregistrering, GPS og videoovervågning
  • Oplysninger efter medarbejderen fratræder

Uanset om du er offentlig eller privat, kan du få glæde af mødet. Du får en praktisk og overskuelig gennemgang af reglerne. Med dig hjem får du også gode råd til en politik om databeskyttelse, hvad der skal med i retningslinjer om kontrolforanstaltninger og en to-do-liste, når HR får en anmodning om indsigt fra en medarbejder.

Mere om underviserne
Catrine Søndergaard ByrneCatrine Søndergaard Byrne er advokat og partner i Labora Legal. Catrine har arbejdet med arbejds- og ansættelsesret i mere end 20 år. De sidste 10 år har hun også arbejdet i krydsfeltet mellem persondata og HR, og har rådgivet klienter om de særlige spørgsmål i forhold til medarbejdere og persondata, naturligvis intensiveret i forbindelse med GDPR. Hun er forfatter til bogen Persondata i HR ved Forlaget Andersen, forfatter til artikler om persondata og HR, samt en habil og efterspurgt underviser. Hun er medlem af Danske Advokaters fagudvalg om persondata, er certificeret international privacy professional (CIPP-E) og medstifter af tænkehandletanken Dataethics.
Medunderviser er seniorrådgiver Charlotte Nørtoft Meldgaard fra Cfl. Charlotte har mange års erfaring med at arbejde med persondata i HR og rådgiver virksomheder om databeskyttelse i ansættelsesforhold.

Vi afholder Temamøde 1 d. 14.maj og Temamøde 3 d. 9. september. Læs mere og tilmeld dig under den aktuelle måned. //arrangementer
Vi serverer morgenbuffet og afslutter med frokost på alle tre møder.

Hvis du tilmelder dig alle tre temamøder samtidig får du 25 % rabat. Deltagere på Aktuel HR-jura får 25 % rabat.