Der er pres på tiden, men det må aldrig gå ud over kvaliteten. Derfor tilbyder CfL-Testværktøjer nu, at du kan fordybe dig i teorien online. Træningen vil forsat foregå i kursuslokalet.

Af Pia Fuglsang Bach, januar 2020

En personlighedstest er ikke bare en test.

Forskellige tests bygger på forskellige instrumenter, som du er nødt til at forstå for at kunne anvende. Og så er du nødt til at træne anvendelsen.

Det er et ufravigeligt krav for alle brugere af CfL-Testværktøjer. Nu og i fremtiden. Testpersonerne i den anden ende er rigtigt levende mennesker, som fortjener at blive behandlet ordentligt, hvad enten det drejer sig om værktøjer til rekruttering eller udvikling. Derfor er CfL kompromisløs, når det gælder kvalitet.

Det nye er, at det i 2020 bliver meget nemmere for dig at bruge CfLs testværktøjer, idet meget af det teoretiske materiale bliver tilgængeligt online.

Det er allerede tilfældet for JTI’en og Erhvervsrettet Testning, men kombinationen af teoretiske online-moduler og fysisk træning på fastlagte kursusdage i CfL bliver nu rullet ud til andre værktøjer.    

”Der er pres på folks tid. Det anerkender vi fuldt ud, og vi giver dem derfor mulighed for at fordybe sig i teorien, når og hvor det passer dem. De kan tilmed genbesøge materialet mange gange og sætte sig endnu bedre ind i materialet og de forskellige begreber,” siger Hafdis B. Thorsteinsdottir, Relations Manager i CfL. 

Kirurgens skalpel

Teorien er første skridt i forståelsen af de forskellige værktøjer. Når den er på plads, handler det om at træne, hvordan man rent faktisk bruger instrumenterne, og det vil fortsat foregå på fysiske møder orkestreret af CfL.

”Du er nødt til at forstå dybden i de enkelte instrumenter for at kunne arbejde med dem. Det betyder, at du skal træne anvendelsen igen og igen; det er den eneste måde, du får dem under huden på,” siger Hafdis B. Thorsteinsdottir og sammenligner det med kirurgens udfordringer.

”Første gang du får skalpellen i hånden, er du ikke særlig dygtig. Du skal operere mange gange, før du bliver virtuos. I CfL kan vi ikke gøre testbrugerne virtuose, men vi kan give stille dem foran operationsbordet og sørge for, at de bliver rigtigt dygtige.”

Læs også: CfL-Testværktøjer skruer op for både digitaliseringen og etikken

Skab dit eget flow

Kombination og fleksibilitet er nøglebegreber i CfL-Testværktøjers tilbud til brugerne i det nye år. Det gælder for de aller fleste værktøjer, og for brugere af CfLs egne rekrutteringsværktøjer er der endnu en gevinst: Her kan du skabe dit helt eget flow i certificeringen.

Det drejer sig om:

Tilbuddet falder i to tempi. De enkelte certificeringsforløb i de ovenstående værktøjer vil være tilgængelige med kombinationen af virtuelle teorimoduler og fysiske træningsmoduler for forløb med opstart i andet kvartal 2020.

Desuden arbejder CfL på en smidig løsning for dig, der ønsker at blive certificereret i hele suiten. Her er tiden den store udfordring, og CfL vil derfor dele hele pakken op i moduler, så du kan stykke din certificering sammen efter behov. Du kan altså tage dele af flowet eller hele flowet.

Hvis du vælger et helt flow, vil de fysiske kursdage blive reduceret til fire mod tidligere 10 dage.

CfL-Testværktøjers fleksible pakkemodel for certificeringskurserne vil være tilgængelig for forløb med opstart efter 1. september.

Læs også: Er personlighedstest varm luft eller nyttigt værktøj?